Anmeldelse: Jeg vil også kysses, Bådteatret (Teaterforeningen Sceneprojekt)
Af Carina Blangsbøll
Forestillingen er bedst til dig, der er til pennevennebreve med romantisk præg. Måske var du selv lidt forelsket i din penneven engang? Eller også kunne du godt lide idéen om én at udveksle livserfaringer med? I forestillingen forlyder det, at brevskrivning er en behagelig måde at udtrykke sine tanker på, da der ikke er nogen, der afbryder det, man er i gang med at fortælle. Og den grundlæggende idé kan de fleste nok blive lidt lune på.
Med få ord bliver vi præsenteret for Michael Moritzen som H.C. Andersen og Christian Mosbæk som Edvard Collin, inden vi starter symbolsk ud med en dans. De to herrer starter valsen hver for sig med herretrin, men efterhånden slutter de sig sammen i en vals, hvorefter Andersens hånd stille får listet sig op på Collins skulder.
Musikken stoppes og så går brevfortællingen ellers i gang. Og breve er der nok af, for uanset hvor dejligt de er skrevet, og hvor skønt de bliver reciteret, bliver forestillingen for lang, når den skal ses i et stræk. I alt kommer vi op på 1 time og 40 minutter uden pause, og det egner sig bestemt ikke på de smalle stolerækker.
Når det er sagt, er denne forestilling bestemt værd at se, og den er med til at kaste et nyt lys over H.C. Andersen. Eller måske får forestillingen ham nærmere til at fremstå med en ny skyggeside. Specielt for dem, der ikke allerede, har gjort sig bekendte med disse breve. For selvom Michael Moritzen viser os en følsom og blød H.C. Andersen, ser vi ham også som en, der gang på gang, fortrænger sine inderste følelser. Især når disse ikke bliver gengældt helt som håbet. Andersen kaster sin kærlighed på en god ven, men vil ikke risikere at miste sit venskab, og derfor kommer han aldrig helt ud med sine følelser, inden han når at fortryde.
Andersen søger agtelse hos Collin, men samtidig vil han ikke vide, hvornår den kommer, og om den overhoved kommer. På den måde forsøger han at beskytter han sit bløde væsen, han vil hellere være den evigt søgende, end den afviste. Andersen beskriver sit ønske om at gøre sig fortjent til den respekt og agtelse han søger. Udadtil ønsker han ikke at modtage den af medlindenhed, selvom han måske i grunden søger den som et plaster på livets kærlighedssorger.
Christian Mosbæk kan fremstå mere hård i sin spilleform end Moritzen, og det gør, at vi tydeligt ser kontrasten, til Andersens blødhed i forhold til Collins tilbagetrukkenhed. Langsomt bliver der åbnet op for følelseslivet, imens jalousien og tilliden udspiller sig på scenen med et humoristisk præg. I formidlingen af disse breve, tilsat lidt digte og poesi, er det let at se Andersens kærlighed for hans elskede ven Collin, komme til livs, via de to mænds charmerende samspil på scenen i Bådteatrets mørke.
Teaterforeningen Sceneprojekt
Bådteatret, Nyhavn 16z, 1051 København K
Spiller indtil 24. oktober 2015
Spilledato: 20. oktober 2015
Fotos: Bjarne Stæhr og Carina Blangsbøll
Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side:
http://www.baadteatret.dk/jeg-vil-ogsaa-kysses/
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod