Anmeldelse: Jekyll & Hyde, Det Ny Teater
Af Sidsel Stoustrup og Christian Skovgaard Hansen
Flot er Det Ny Teaters forårsforestilling ’Jekyll & Hyde’. Er du til musicals, er der ingen tvivl om, at du går fra teatret med en god oplevelse. Dog mangler der en sidste dybde før, at forestillingen kan kaldes ”storslået”.
’Jekyll & Hyde’ er fortællingen om den unge Dr. Jekyll, der ønsker at finde kuren, som kan gøre onde mennesker gode. Vi tager udgangspunkt i Dr. Jekylls laboratorium i en galeanstalt i 1800-tallet, hvor han, i afmagt over ikke at måtte eksperimentere på mennesker, bruger sig selv som forsøgsperson. Eksperimentet lykkedes, men resultatet bliver, at Mr. Hyde skabes. Herfra foregår der en konstant magtkamp mellem Dr. Jekyll og hans onde halvdel Mr. Hyde.
Der er ingen tvivl om, at når Det Ny Teater laver produktioner, så er resultatet imponerende. Det samme gør sig gældende i ’Jekyll & Hyde’. Ikke blot har man inviteret publikum til at sidde på scenen, men ligeså har man forlænget laboratoriet ud i salen, hvor store apotekerflasker står på balkonerne og lyser op. Især Dr. Jekylls videnskabelige maskineri er til at tage hatten af for!
I denne produktion har man valgt at fjerne de forreste sæderækker og i stedet at placere dem på scenen. Med publikum siddende på scenen bliver teatret lavet om til et gammelt anatomisk auditorium – en form der passer rigtig godt ind i forestillingens koncept. Til gengæld er vi i tvivl om, hvorvidt vi selv ville have ønsket at sidde på scenen. Alligevel må man fastslå, at det er en nytænkning, som vi billiger herfra! (Har du selv siddet på scenen, vil vi meget gerne høre om det i kommentaren nederst på siden).
Paul Farnsworth har stået for scenografi og kostumer, mens Daniel Bohr igen i år har stået for iscenesættelsen. Der er ingen tvivl om, at ’Jekyll & Hyde’ er gennemarbejdet. Det er flotte scener med elegante løsninger. Begge har gjort et stort og flot stykke arbejde, og man føler sig hensat til henholdsvis til Dr. Jekylls skræmmende laboratorium, til den sorte og onde underverden og til de sindssyge indlagtes verden, som Dr. Jekyll så gerne vil forbedre. Mr. Hydes mord på de personer i bestyrelsen, som har modsat ham, er flotte og effektfuldt lavet. Dog kunne vi godt have tænkt os endnu mere – et ønske der dog udfordres af, at publikum fylder så meget på scenen, at det er svært at skabe plads til andet end den faste scenografi.
’Jekyll & Hyde’ er en spændende fortælling, da den både præsenterer en vigtig tidsperiode og samtidig diskuterer godt og ondt. Desværre har man i denne iscenesættelse valgt at gøre fortællingen mere eventyrlig ved at have underlægningsmusik næsten konstant. Det er ærgerligt, da det forstyrrer en ellers ikke eventyrlig historie. At replikkerne ikke står alene, men i stedet bliver underlagt musikken, skaber disharmoni, som gør, at man let bliver hylet ud af forestillingen flere gange.
’Jekyll & Hyde’ er en flot forestilling. Men historien vil så meget, at der ikke er tid til at præsentere alt. Således sidder man nogen gange rundtosset tilbage, fordi skuespillerne hopper fra scene til scene. Der bliver ikke tid til den dybde, som karaktererne kræver. Selv sangene, som generelt i musicals bliver brugt til at underbygge en følelse, bliver her brugt som handlingsbeskrivelse – og det er ærgerligt. Vi ville gerne vide mere om Lucy og se den disharmoni, som Jekyll/Hyde bærer rundt med. I stedet ser vi lidt for hurtige karakterskift, og vi sidder tilbage med et ønske om at kende Lucy lidt bedre.
Der er dog ingen tvivl om, at der er valgt et knaldgodt cast til forestillingen. Titelrollen som Jekyll/Hyde spilles af Thomas Ambt Kofod, der mestrer den krævende dobbeltrolle fantastisk. Det er imponerende, hvordan han formår at lave nogle skræmmende, virkningsfulde og dystre skift fra Dr. Jekyll til Mr. Hyde. Det er imponerende, hvor let og ubesværet dette skift frem og tilbage foretages. Han bærer hele forestillingen, og hans præstationer opvejer til fulde udfordringerne med scenografien og historiens mangler.
Julie Steincke spiller glædespigen Lucy, mens Dr. Jekylls forlovede, Emma, spilles af Camille-Cathrine Rommedahl. Sammen med Kurt Ravn som John Utterson, og de andre medvirkende på scenen er det et stærkt ensemble, der her er samlet på Det Ny Teater.
Det er dejligt at se, hvordan Det Ny Teater ikke blot opsætter de sikre musicals, men også tør satse på forestillinger som denne. ’Jekyll & Hyde’ er helt klart værd at se for den gængse musicalgænger, så tag et smut ind i den smukke sal på Det Ny Teater.
Det Ny Teater, Gammel Kongevej 29, 1610 København V
Spiller indtil 17. april 2016
Spilledato: 11. februar 2016
Fotos: Miklos Szabo
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
http://www.detnyteater.dk/jekyll-and-hyde/
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod
Igen en fantastisk oplevelse på Det Ny Teater,
Vi sad på scenen og havde en fin oplevelse med det, tror vi så lidt andet end publikum i salen, men de så så noget som vi ikke så, men alt i alt en god oplevelse, også at sidde på scenen.
Vi sad også på scenen og havde en knaldgod oplevelse!
Det, som jeg tror pladsen på scenen gav, var oplevelsen af at rammefortællingen (at det var galeanstalten der spillede fortællingen om Jekyll og Hyde) hele tiden var synlig. Man var nemlig så tæt på skuespillerne at man kunne lægge mærke til de små tegn på, at alle var gale. Som eksempel kan nævnes at man ved at være tæt på kunne se ansigtsudtrykkene, som tydeligt viste galskab bag karaktererne og kostumerne, som -alle som en- havde spædetrøjespænder påsyet. Det var ganske enkelt genialt.