Anmeldelse: Jordens søjler, Østre Gasværk Teater

Af Christian Skovgaard Hansen og Jonas Gudmand 

 

At se ’Jordens søjler’ er lidt som at se en teaterudgave af ’Game of Thrones’. Handlingen finder sted i 1100-tallets England, og der er vold og krig, mens der samtidigt også er smukke kærlighedshistorier og stærke sammenhold mellem karakterne. Der er dem, som man holder sammen med til det sidste, og dem man frygter for alt i verden.

Det er noget af en mastodont af en musical, der er blevet sat op på Østre Gasværk Teater. Den er lavet over romanen af samme navn, der er på ca. 1000 sider, og som er forfattet af waliseren Ken Follet. Forestillingen varer da også lidt over tre timer inklusiv pause. Ken Follet er ikke hvem som helst, da han har solgt over 160 millioner af sine bøger, udgivet i over 80 lande og oversat til 36 sprog.

Det er altså et kæmpe projekt, som Sune Svanekier, Lasse Aagaard og Thomas Høg har kastet sig ud i. Det er dem, der sammen har lavet musikken og fået sammensat manuskriptet ud fra romanen.

Det er så instruktøren Jacob Schødt, der har skulle forløse deres arbejde på scenen. Han er også aktuel som instruktør med ’Den Danske Borgerkrig 2018-2014’ på Nørrebro Teater.

Slipper de så godt af sted med dette kæmpe musicalværk? Man kunne frygte, at det blev noget af en langgaber, når længden er så lang.

Men tiden er fyldt fornemt ud med nogle generelt uovertrufne skuespillerpræstationer, som Jacob Schødt kan være stolt af at have skabt sammen med skuespillerne. Karakterne bliver fremført med stor integritet og glædeligt nærvær, og vi mærker en rørende og stærk kemi mellem skuespillerne. Af karakterer finder vi både kirken, adelen og fattigfolket, der hver især forsøger klare livet så godt som muligt. I ’Jordens søjler’ medvirker en lang række skuespillere, men her skal blot gøres nogle få nedslag.

Caspar Phillipson klarer balancen mellem sang og skuespil forrygende, som kirkens Prior Philip, og hans karakter er den røde tråd i forestillingen, da han skal fortælle en ung mand, om hvad der er foregået i den forgangne tid. Han repræsenterer præsterne.

Kasper Leisner spiller Tom Bygmester, der er en del af fattigfolket, og som med sine evner kommer i forbindelse med præsterne, der skal have genopbygget deres kirkelige tilholdssted. Det er en meget rørende skildring af en mand, der forsøger at forsørge sin familie i de hårde tider, som de oplever. Og tænk engang – manden kan også synge smukt med sin mørke røst.

Nicolai Jandorfs karakter, William, er repræsentant for en familie, der vil tage magten blandt de adelige ved at blive den nye Jarl. Med sin fysik får han portrætteret en stakkels skikkelse, der desperat gør sit bedste for at leve op til sin families begær for magt.

Maria Lucia Heiberg Rosenberg spiller Aliena, der er fra familien, der bærer Jarl-titlen. Hun må igennem skrækkelige ting for at få sit liv til at fungere efter sit hjerte. Skuespillerinden leverer forestillingens fornemmeste præstation, da vi er med i hendes voldsomme indre verden, der bærer på stor kærlighed og meget smerte. Og så er det jo bare suverænt, at hendes sangstemme både er smuk og bærer hendes følelser flot ud.

Laus Høybye lever, som den eneste, ikke op til de andres skuespilpræstationer. Han spiller Jack, der i løbet af forestillingen får en romantisk tilknytning til Aliena. Vi mærker ikke rigtigt hans karakter, og ingen gang der hvor Jack synger pga. et tragisk dødsfald. Det bliver et mismatch i forhold til Maria Lucia Heiberg Rosenbergs fornemhed. Den var helt sikkert ikke gået på Tinder.

Østre Gasværk Teaters særprægede teaterbygning fungerer rigtig godt til forestillingen. Bygningens råhed og stenopbygning giver den rette katedralstemning. Selve handlingen spilles mestendels på den pentagramformede scene, som nemt kan tilpasses alt efter, hvor i fortællingen vi er. Astrid Lynge Ottosen har stået for den flotte scenografi, som suppleres godt af Brian Nijes lysdesign. Eneste anke er, at vi aldrig når at se ”Jordens søjler”, som bærer både katedralen men også hele fortællingen. Astrid Lynge Ottosen har også stået for de flotte kostumer, som rummer en stor detaljerigdom, og vi føler os hensat til den rette tid.

Sangteksterne er ikke altid helt i top, og der kunne med fordel være strammet op visse steder – både indholds- og tidsmæssigt. Samtidig synes vi ikke, at musikken er fængslende nok, så den bliver hængende i en bagefter. Musikken er bestemt flot, men den bliver næsten for ensartet og pæn til at sætte et større indtryk på os. Disse skavanker opvejes dog flot af de fantastiske sangpræstationer.

Vi anbefaler, at man er minimum 18 år for at se forestillingen, så man kan få det fulde udbytte af historien, da der er tematikker, der sandsynligvis ikke vil appellere synderligt til unge under denne alder.

Men selv om at der er kritiske punkter, er ’Jordens søjler’ en fantastisk flot og ikke mindst rørende musical. Det vil være spændende, hvis der også bliver mulighed for at opsætte Ken Follets fortsættelse i form af ’Uendelige verden’.

Uanset hvad der sker, må vi hellere se endnu et afsnit af Game of Thrones, da vi er blevet helt inspirerede efter al den vold, krig og kærlighed, som vi har set i forestillingen.

 

Østre Gasværk Teater, Nyborggade 17, København Ø

Spilleperiode: 12. okt. 2016 – 22. januar 2017

Set d. 12. oktober 2016

Fotos: Robin Skjoldborg, Dennis Westerberg, Mikkel Østergaard og Østre Gasværk

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her: 

http://jordenssoejler.dk og http://www.gasvaerket.dk/forestillinger/jordens-sojler

 

 

 

Følg os på Facebook:


https://www.facebook.com/ungtteaterblod


Følg os på Instagram:


@ungt_teaterblod