Anmeldelse: Kæmp for alt hvad du har kært, Det Røde Pakhus (Himmerlands Teater)
Af Christian Skovgaard Hansen
Himmerlands Teater er rykket ind i Det Røde Pakhus et par bygninger længere henne på havnen i Hobro. Her spiller de forestillingen Kæmp for alt hvad du har kært, som handler om livet i Hobro i 1944 under Anden Verdenskrig. Manuskriptet er skrevet af Caspar Juel Berg.
Udover hovedhistorien er der også en række små sidehistorier om figurer fra byens liv, og de er flettet ind i den større fortælling. Det gør, at det kan være lidt svært at binde ordentlig sløjfe på fortællingen, og det gør ikke mindst, at anden akt ikke helt har den samme ro, som eksisterer i første akt, der til gengæld virker lidt vel lang i spyttet sine steder, når hele historien skal startes op. Slutningen i fortællingen bliver også lidt abrupt, og vi savner lidt at vide mere om, hvad der sker med dem alle.
Når det er sagt, er det dog gennemgående en god historie om livet i en mindre provinsby under Anden Verdenskrig. Livet går sin gang, men krigen kan også mærkes, og utilfredsheden og modstanden mod tyskerne vokser. Det fine ved fortællingen er, at den reelt skildrer de mange menneskeskæbner og ikke mindst de mekanismer, som en krig gør ved folk. Mistro, fordømmelse og forræderi vokser frem side om side med drømme om fred, kærlighed og menneskelighed.
I baglokalet hos byens boghandel foregår der noget. Byens modstandsbevægelse har sit hovedkvarter her, og de må for alt i verden ikke blive afsløret, når de planlægger deres ture ud i skoven for at hente lasten, som de britiske fly kaster ned. På byens hotel har ejeren sit hyr med tyskerne, som holder til på hotellet, og hans kone forstår ham ikke helt, og hun er noget mere tyskervenlig, end han er. En dag kommer hans svigerinde, Dagmar, der er blevet enke, til byen sammen med hendes 19 årige datter Katrine. Alt imens går livet i byen sin gang, hvor krigens liv har sneget sig ind i alles liv i byen neden for bakkerne. Dagmar og Katrine rulles hurtigt ind i hverdagen i byen.
Det Røde Pakhus gør, at der er plads til en lidt større scenografi som ramme for den historiske fortælling. Alligevel er scenografien af Nick Pedersen både enkel, men også opfindsom og letomskiftelig, når scenen skal skiftes. Samtidig er illusionen om at være nede i byen også til stede, hvor boghandlen og hotellet er i hver sin ende af scenen, mens byens liv kan udfolde sig her midt imellem. Teaterleder Susanne Sangill har skabt nogle fine og tidstypiske kostumer til forestillingen.
På scenen står Caspar Juel Berg, Erik Viinberg, Kirstine Hedrup, Ronny Sterlø, Susanne Sangill og Marie Louise Forup Nielsen sammen med en masse lokale frivillige. Man kan naturligvis godt mærke, at sidstnævnte ikke er professionelle skuespillere, og at ikke alt sidder lige i skabet, men de spiller med en naturlig gejst, og de gør det ganske godt i Susanne Sangills iscenesættelse, og hun har formået at skabe et homogent hold i balance. De er med til at give fortællingen både liv, men også et vis præg af den hverdag, som handlingen foregår i.
Ronny Sterlø er den tyske kommandant Hans. Han er nok tyskernes mand, men man aner, at han har en medmenneskelighed inde bagved. Han er lige så led og ked af krigen, som den almindelige befolkning er, hvilket sammen med savnet til familien hjemme i Dresden gør, at han træffer nogle rigtige, men utraditionelle valg. Dette opfatter Kirstine Hedrups Dagmar, som har en vis stolthed og kløgt, men også uskyld og sårbarhed, og hendes fraternisering med Hans skyldes netop kun, at hun kan se mennesket inde bagved.
Caspar Juel Bergs boghandler har bisterhed og styrke, og Susanne Sangill har slagkraft som den ene af de to søstre, som har huset med boghandlen – og dermed også modstandsbevægelsen. Erik Viinberg er hotelejeren, som har sit hyr med det hele, og man forstår hans værdier og følelser, som er kommet i klemme, og han må nødvendigt, men alligevel smertefuldt opgive kærligheden.
Marie Louise Forup Nielsen er elev ved Performing Arts School Gothenburg, og hun leverer en ganske fin præstation som den unge Katrine. Hun er frisk, og hun viser os, at hun har ben i næsen, når de forskellige kampe skal tages. Samtidig har hun god sangstemme, når hun til slut synger “Kæmp for alt, hvad du har kært, …” fra salmen “Altid frejdig, når du går”.
Samlet er Kæmp for alt hvad du har kært blevet en ganske fin fortælling om både det lokale liv i Hobro under Anden Verdenskrig, men også om nogle af de mere universelle menneskelige egenskaber og kampe, der opstår i livet. Fortællingen har et fint lokalt islæt, og den lader til at fange sit lokale publikum i både tone og fortælling.
Det er nok snart 80 år siden, at Anden Verdenskrig sluttede. Men det er alligevel som om, at historien ikke rigtig har lært noget, når der stadig er krig og ufred diverse steder i verdenen. Desværre.
Himmerlands Teater
Det Røde Pakhus på havnen i Hobro
Spilleperiode: 21. maj-2. juni 2024
Set den 28. maj 2024
Fotos: Anja Schønwandt
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Medvirkende: Caspar Juel Berg, Erik Viinberg, Kirstine Hedrup, Ronny Sterlø, Susanne Sangill, Marie Louise Forup Nielsen og lokale frivillige
Tekst: Caspar Juel Berg
Idé og research: Emma Kørnøv Bonde, Nick Pedersen og Susanne Sangill
Instruktion: Susanne Sangill
Scenografi: Nick Pedersen
Lysdesign: Ise Klysner Kjems
Lyddesign: Ronny Sterlø
Varighed: Ca. 2 timer og 5 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod