Anmeldelse: Kammerat Napoleon, Odense Teater
Af Christian Skovgaard Hansen
Den engelske forfatter og journalist George Orwell skrev en række romaner, men mest kendt er nok ”Animal Farm” (1945) og ”1984” (1949). Begge de to romaner har det fælles, at de behandler en række universelle emner, hvoraf både mennesker og magthavere kan lære noget, og at de er ganske fremsynede i, hvordan samfundet har udviklet – og måske vil udvikle sig. For et par år siden kastede Odense Teater sig over ”1984” og nu er tiden kommet til ”Animal Farm”.
På Greve Gården har dyrene fået nok, så under ledelse af grisene gør de oprør og jager menneskene væk. Sejren er dyrenes, og der venter nu dyrene en ny og bedre verden. Tror de da. ”Alle dyr er lige”. Det skal være en verden, hvor alle dyr er lige, og hvor livet skal leves efter seks enkle og ganske fair leveregler. Sådan starter de hele i hvert fald, men det viser sig hurtigt, at nogle dyr er lidt mere lige end andre dyr. Det gode liv er måske ikke helt så godt alligevel, og de nye magthavere viser sig ikke at være så anderledes endda end de gamle ditto.
Menneskerne, revolutionen og ikke mindst magten og spillet om den behandles her i Kammerat Napoleon – navngivet efter førergrisen! Revolutionstankerne og magtkampene samt ikke mindst mekanismerne bag disse stilles der skarpt på, og vi bliver mindet om, at sådanne forløb ikke ret tit er særligt kønne. Samtidig er teksten og forestillingen uhyggelig aktuel – både dengang og ikke mindst nu.
Frederikke Dalum og Kathrine Krohn har skabt den flotte scenografi med den livagtige gård placeret midt på drejescenen midt i det store hvide scenerum. Revolutionen og magten er forskellig alt efter, fra hvilken side man ser det hele, og vi oplever den kolde kamps iscenesættelse i det store tomme rum. Kan kampen udfylde rummet, og hvem vil finde rummet? Dalum og Krohn har også skabt kostumerne, og selvom det kan være svært at få mennesker til at ligne og spille dyr, lykkedes det ganske konsekvent og glimrende her, når først vi har vænnet os til formen. Emil Assing Høyer har stået for den omfattende lyd, der ligeledes fornemt komplementerer teksten og de forskellige stemninger.
Kammerat Napoleon spilles af tilpas ondt, grumt, magtliderligt og udspekuleret af Natalí Vasllespir Sand. Men ellers spiller resten af det store ensemble ganske glimrende sammen som en organisk enhed, om end de forskellige ”fløje” kæmper for noget forskelligt, og at nogen undertrykker andre. Der er plads til alle dyrene, og deres forskellige holdninger, fremtoninger og stemninger kommer frem. Julie Kunz har koreograferet ensemblet, så alle spillerne, som der ofte er mange af på scenen på samme tid, indgår i den store gårds liv.
Kristoffer Lundberg har både stået for dramatiseringen og instruktion. Instruktionen fejler ikke noget, og både kampene og de mange dyr fungerer godt. Hans dramatisering har givet plads til et fortællende fugleskræmsel, i skikkelse af Benjamin Kitter, der driver forestillingen med sine kloge regibemærkninger til historien. Til gengæld fungerer det mindre godt, når man kæder forestillingen sammen med mere nutidige og hjemlige politiske emner og (magt)kampe. Historien står stærkt nok i sig selv, så den og dens underliggende politiske satire og kritik kan sagtens stå alene.
Kammerat Napoleon er dog stadig ganske aktuel. Dens hovedtemaer er universelle, og de vil formentlig bestå så længe, at der er mennesker til stede. Så tilgiver man den lidt påklistrede henvisning til nutidens politiske billede. Hele det store ensemble leverer solide præstationer, og de er væsentligt mere åbne, elskelige og harmoniske end teksten. Og så må vi håbe, at alle magthavere lærer, at ”Alle dyr er lige, men nogle dyr er mere lige end andre” ikke bør gælde længere.
Odense Teater, Store Scene, Jernbanegade 21, 5000 Odense C
Spilleperiode: 1.-22. marts 2025
Set den 3. marts 2025
Fotos: Emilia Therese
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://www.odenseteater.dk/forestillinger/kammerat-napoleon
Medvirkende: Natalí Vasllespir Sand, Kristoffer Helmuth, Louise Davidsen, Lars Simonsen, Bolette Nørregaard Bang, Benjamin Kitter, Mikkel Bay Mortensen, Mia Plantin, Ida Brieghel, Signe Nordqvist og Puk Lundemand
Forfatter: George Orwell
Dramatisering og iscenesættelse: Kristoffer Lundberg
Scenografi og kostumedesign (konceptuerende): Frederikke Dalum
Realiserende scenograf: Kathrine Krohn
Koreograf: Julie Kunz
Lysdesign: Simon Holmgreen
Lyddesign og komponist: Emil Assing Høyer
Dramaturg: Mathias Rosenkrands Bech og Sosha Teperowska
Varighed: Ca. 2 timer og 15 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod