Anmeldelse: Klokkeren fra Notre Dame, Fredericia Teater

Anmeldelse: Klokkeren fra Notre Dame, Fredericia Teater

Af Mette Herschend

 

Det er svært at finde ord, der kan beskrive Fredericia Teaters opsætning af ’Klokkeren fra Notre Dame’ helt retfærdigt, men jeg vil prøve alligevel: Storslået, fortryllende og en magtdemonstration uden lige.

Selvfølgelig handler forestillingen om Quasimodo og hans møde med den smukke Esmeralda. Men, i denne udgave af ’Klokkeren fra Notre Dame’ handler historien næsten lige så meget om Quasimodos værge, ærkediakon Claude Frollo; en mand helt fortabt i sin tro. Genialt? Ja, for det giver Disneys historie et strejf af noget nyt uden at gå på kompromis med alle de kendte elementer i originalversionen.

vanessa-rodriiguez-ibarra_foto_soerenmalmose-1600x1200

Når jeg vælger ordet ’magtdemonstration’ skal det især møntes på to ting: Scenografi og lydbillede. Med nogle års øvelse ud i digital scenografi, løfter Fredericia Teater endnu engang barren for det muliges kunst til et helt nyt, overlegent niveau med ’Klokkeren fra Notre Dame’. Siderne er inddraget til scenen – både til digital og fysisk scenografi bygget ud i en spærlignende konstruktion; som et klokketårn. På den måde får man som publikum en følelse af, at man er omkranset af scene og næsten også inddraget i handlingen på kirkebænken inde i katedralen Notre Dame. Stor ros til scenograf Benjamin la Cour og til Martin Jensen og Bo Kudsk Kristensens lysdesign.

ensemble2_foto_soerenmalmose-1600x1200

Udover den smukke originale musik under ledelse af Martin Bergmann Konge, lader det til, at Fredericia Teater musikalsk har sat alt ind på et kæmpestort ensemble. I min bog udgør de store ensemblenumre forestillingens absolutte højdepunkter: Omkring 30 musikalske skuespillere i storslåede, flerstemmige numre på et sprog, jeg bilder mig ind er latin – publikum blæses fuldstændig bagover, og jeg får gåsehud bare at tænke på det. Det er gennemført på millisekundet, og man kan fornemme, at hver enkelt skuespiller giver den hele armen.

Det er derfor en totaloplevelse uden lige, når det store ensemble og Frollo med al kraft på Jord synger ”Helvedets ild”, så det runger i gulvet og stolene samtidigt med, at scenen bryder i digital brand. Det skal opleves!

mads-m-nielsen_foto_soerenmalmose-1600x1200

Quasimodo spilles af Lars Mølsted, som giver en mere realistisk skildring af, hvordan et menneske, der lever i et klokketårn er – halvdøv, sprogligt underudviklet og socialt udfordret, men uden tvivl en helt og et empatisk og elskeligt menneske. Lars udtaler replikkerne hæst, men når han synger skruer han gradvist ned for hæsheden og lader sin rene stemme fylde rummet. Det er vældig imponerende og en af de mange ting ved rollen, der må have krævet en del træning.

lars-moelsted-ensemble_foto_soerenmalmose-1600x1200

Mads M. Nielsen i rollen som Frollo er vokalmæssigt ikke altid bomstærk, muligvis fordi sangene ligger meget dybt. Men Mads giver karakteren en spændende dybde og formidler, at Frollo også bare er et menneske med tro, lyster og kærlighed – til karakterens egen ærgrelse.

Det er Vanessa Rodriguez Ibarra, der som Esmeralda, fortryller Frollo, Phoebus og Quasimodo – ligesom hun også fortryller publikum. Med sin smukke stemme og åbenbare passion for sin karakter er hun den perfekte Esmeralda.

’Klokkeren fra Notre Dame’ er en af mine absolut yndlings Disney-film, og med succesen fra ’Shu-bi-dua – The Musical’ sidste år var mine forventninger skudt helt ud af proportioner. Uden at hverken over- eller underdrive levede forestillingen op til 98% af mine forventninger. De sidste 2% falder på nogle valg i selve manuskriptet fra Disney Theatrical Productions, som jeg var en smule skuffet over, men nok om det, for det er marginaler i forhold til helheden.

diluckshan-jeyaratnam_foto_soerenmalmose-1600x1200

Ligegyldig om du er vokset op med Disney eller ej, er jeg sikker på, du vil gå hjem bjergtaget af teknik, musik, skuespil og temaer. For ja, sidstnævnte bl.a. i form af mobning og fremmedfjendskhed er desværre næsten 200 år senere stadig toprelevante.

Slutteligt tilslutter jeg mig Fredericia Teaters aldersgrænse på 7 år på grund af få voldelige og erotiske elementer i forestillingen.

 

 

 

Fredericia Teater, Store Scene

Spiller indtil 27. november 2016

Spiller herefter på Det Kongelige Teater, Gamle Scene i perioden 23. juni-16. juli 2017

Set den 14. oktober 2016

Fotos: Søren Malmose

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://klokkerenfranotredame.dk/

 

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *