Anmeldelse: Kong Lear, Husets Teater

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 24. september 2023

Af Christian Skovgaard Hansen

Lad det være sagt med det samme. Tror du, at Husets Teaters version af Kong Lear rummer ret meget af Shakespeares historie, så bliver du skuffet. Teatret og iscenesætter Liv Helm har i stedet brugt Shakespeares historie som en – meget! – fri ramme om fortællingen om forholdet mellem datter og far og om ”daddy issues”, hvor sidstnævnte da også er forestillingens undertitel.

Men forvent ikke en klassisk udgave af Shakespeares skuespil om Kong Lear og hans tre døtre. I Shakespeares historie vil kongen overlade tronen til de tre døtre, hvilket dog ikke er uden udfordringer, og det ender med, at kongens yngste datter Cordelia bliver gjort arveløs. De står nu begge uden fast land, og livet kastes ud i et stormvejr.

Dette er udgangspunktet for Liv Helms tekst, hvor Cordelia sætter sin far i stævne for at få en forklaring. Vi oplever dog hurtigt, at det ikke kun er Cordelia, der vil have en forklaring. Det er Nanna Cecilie Bang på vegne af alle døtrene, mens Dejan Čukić er kongen og faderrollen i øvrigt. Der er altså ikke meget af Shakespeares tekst i Niels Brunses fine oversættelse tilbage.

Ligesom med Helms ”Gertrud svarer igen” fra 2022 fortolkes klassikerne, og gennem en meget fri fortolkning af dem, sættes fokus på en anden vinkel end det oprindelige. Accepterer man denne transformation, kommer også Helms Kong Lear i mål, men ligesom med ”Gertrud svarer igen” kunne en anden titel end den oprindelige måske have hjulpet lidt på forståelse. I ”Gertrud svarer igen” er vi ikke i tvivl om, at det er ikke er Hamlet, der er i centrum, men at det er hans mor Gertrud, der nu får taletid.

Dét forhold står noget mere uklart i Kong Lear, hvorved den i højere grad kommer til at falde lidt ned mellem to stole. Historien om Kong Lear er her i hvert fald reduceret til stort set ikke-eksisterende, og den bliver aldrig rigtig en samlende fortælling. Hvorfor ikke tone rent flag med det samme, så vi ved, hvad vi går ind til?

Når det så er sagt, giver forestillingen et fint og interessant perspektiv på forholdet mellem døtre og deres fædre og om daddy issues. Accepterer man ovennævnte for(be)hold, er det dog ikke en helt uinteressant forestilling, om end sammensætningen med historien om Kong Lear måske bliver en lille smule søgt.

Forholdet mellem Kong Lear og Cordelia er her lige så meget virkeligheden som forholdet mellem Čukić’ faderportræt og Bangs ditto af datteren. Hvad er det reelle problem egentlig? Både Čukić og Bang har kommet med tekstuddrag i forestillingen. Det er ikke entydigt til at sige, hvem der er skyld i disse issues, men som historien her viser os, så har de begge en andel heri.

Nanna Cecilie Bang har et uforløst forhold til sin far, og det forhold skal nu gennemspilles, alt imens hun forsøger at finde et forhold til netop ham. Via Cordelia får hun nu taletid. Hun har både en oprørskhed og en vis nænsomhed og kærlighed i sin kamp ikke kun mod, men også med faren. Kampen mod faren er dog blevet til en brydekamp i Friedländers arena. Hvorfor?! Men det hele er en leg, og spørgsmålet er, hvor det virkelige problem egentlig er. Er det farens handlinger, der har ført til den tilstand, som vi har nu, eller er det i lige så høj grad datteren selv?

Faren, her i skikkelse af Dejan Čukić, forsøger imens at holde sammen på det, der var engang, og at retfærdiggøre hvorfor han nu gjorde, som han gjorde. Han har styrke og ikke mindst kræfter og volumen i sit far-portræt. Han rummer hele spektret, når han både dybe følelser, men også en skræmmende arrighed og vrede. Hans portræt er eksplosivt og følelsesladet.

De er med tiden begge blevet ene, og de har intet sted at være. Men i stormen og uvejret skal man kende sine nærmeste. Nanna Cecelie Bang inviterer Dejan Čukić i læ i teltet, og hun deler sin popcorn med ham. Er der en forsoning og ny samhørighed på vej? Måske, men det har alligevel en vis vej endnu. De kæmper stadig hver deres kampe, og forholdet heler ikke på én enkelt aften. Til slut lader Bang Čukić fortælle en kraftfuld monolog, der sætter fokus på tilgivelsen og undskyldningen og ikke mindst den far-datter-kærlighed, der ligger heri. Det er her, at den nye bearbejdning finder sit gode leje. Vejen hertil er blot lidt (for) lang.

Scenografien af Christian Friedländer bidrager kun til dels med noget opklarende. Rundt om scenen hænger lagner med horisonten i midten, himlen ovenfor og havet nederst. Skal de symbolisere det ophørte hav, som far-datter-forholdet kommer igennem, og det at der burde kunne skimtes et fix-punkt langt ude? Tja! På midten af scenen står nærmest en arena med høje kanter og fyldt med løse sten. Kanterne kan være svære at overvinde, og de løse sten kan både være svære at navigere i, og man kan let synke i.

Samlet set stikker Liv Helms fortolkning af Kong Lear derved noget i flere retninger, som ikke alle klæder fortællingen lige meget. Som Shakespeare-drama er der stort set ikke noget tilbage, men den giver os i stedet nogle interessante bud på, hvorfor forholdet mellem far og datter kan være så svært, og om hvordan man tackler daddy issues. Der er ikke nogen nem kur til at kunne skabe de rette relationer og følelser, men man – og bør? – altid gøre forsøget.

Husets Teater, Sort Sal, Halmtorvet 9B, 1700 København V

Spilleperiode: 9. september-7. oktober 2023

Set den 19. september 2023

Fotos: Christian Friedländer

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her: