Anmeldelse: Kong Lear, Teater Nordkraft

Af Sofie Trige

Mørke farver. Røg. Flotte, men dunkle kostumer. Hvide og grålige ansigter. En stor, kold og grå scenografi. Vi befinder os i en kold natur i en ældre og hård tid på en borg et sted i England. Her er ikke megen trøst af finde. De fleste karakterer er magtsyge og enhver må kæmpe for sig selv. Menneskeliv, venskab og blodets bånd har ikke stor værdi.

Teaterchef Jakob Teckla Jørgensen kalder klassikeren Kong Lear for evigaktuel. Jeg må give ham ret i, at Kong Lear rummer mange temaer og muligheder, der næsten synes at være mere aktuelle end nogensinde. Vil vores konkurrencestat med klimaforandringer og magtsyge politikere føre os mod den kolde borg i England? Uden empati for hinanden vender vi så tilbage til ”survival of the fittest”, hvor gamle og svage ikke har nogen plads i samfundet? Hertil er der i Kong Lear tre kvindelige centrale roller, der besidder magtfulde positioner, hvilket normalt er en sjældenhed for Shakespeare. Det er vist ikke svært at se, at Teater Nordkrafts opsætningen af Kong Lear har sat nogle tanker i gang hos mig.

William Shakespeares Kong Lear handler om en gammel konge og hans tre døtre. I et forsøg på at trække sig tilbage, forærer kongen forskellige dele af sit kongerige væk til de to ældste døtre. Han tror nemlig fejlagtigt, at disse elsker ham mest. Det viser sig hurtigt, at de to ældste døtre ikke vil trækkes med deres gamle far. Kongen drives ud på vanviddets rand, hvor han opsøger sin tredje datter. Tro mod mange af Shakespeares fortællinger starter en krig, og mange karakterer dør.

Siden stykket sandsynligvis er skrevet imellem år 1603 og 1606 har det uundgåeligt nogle år på bagen. Jeg kan sagtens forstå, at unge tænker, at der er tale om en kedelig, tung, moderfucker lang fortælling. Men serier som ”Game of Thrones” indeholder mange af samme karakteristika, som Shakespeares stykker. Jeg er overbevist om, at unge ofte vil være mere fanget af Shakespeare, end de går og tror.

Oprindeligt kan Kong Lear tage fire timer at opføre og rummer 25 karakterer. Heldigvis har instruktør Mikkel Harder Munk-Hansen og hovedrolleindehaver Jacque Lauritsen skåret i manuskriptet. Dette gør opsætningen væsentlig mere spiselig – ikke mindst for unge. Den tager halvanden time ligesom de fleste andre teaterforestillinger. Forestillingen vil være god til udskolingen og gymnasieklasser. Hertil indeholder opsætningen effekter, der også kan ses i computerspil og krigsfilm. Jeg er sikker på, at effekterne vil holde eleverne vågne.

Opsætningen præsenterer et dystert og dunkelt univers. Dette støttes godt op af kostumer, sminke og skuespil. Teater Nordkrafts ensemble består af Jacque Lauritsen, Petrine Agger, Alexander Clement, Jela Natius Abildgaard og Lærke Schærff Engelbrecht. Alle mestrer sproget godt og overbevisende. Publikum kan høre og forstå meninger og hensigter med det flotte, men noget svære sprog. Skuespillerne har lavet flot karakterarbejde og holder intensiteten. Dette er bl.a. med til at gøre opsætningen oplagt, hvis man vil lære Shakespeares hardcore disciplin at kende. Publikum har ikke noget problem med at følge med i handlingen, da den fremstår klart.

Jeg har set mange opsætninger af Shakespeare og er stor fan. Jeg ved, at hans dramaer kræver et stort grundarbejde, men for at det skal løfte sig, skal der også være overskud. For mig har denne opsætning problemer med at komme helt ud over scenekanten. Teater Nordkraft er kendt for at lave eksperimenterende opsætninger; her tør man træffe udfordrende valg, der sætter publikum på prøve. For mig at se manglede denne opsætning overskuddet til sætte nok på spil og således tryllebinde sit publikum.

Alle har tydeligvis gjort et godt grundarbejde, hvilket bl.a. ses i, at publikum kan følge med og ikke keder sig. Men for mig at se mangler opsætningen lige det ekstra. Jeg ville gerne have set mere dynamik, mere fysik og flere scenografiske effekter. For mig blev arrangementet for stift og stillestående. Det skal dog siges, at holdet bag Kong Lear har været udfordret af meget sygdom og en meget stram tidsplan. Således er det imponerende, at der overhovedet blev en forestilling. Efter min smag måtte man gerne have arbejdet mindre på klassikerens præmisser og leget mere med fysik samt arrangement. Hvis man i instruktionen havde været lidt mindre regelret og lidt mere eksperimenterende og modig, så tror jeg, at opsætningen kunne have løftet sig.

Dog fortjener hovedrolleindehaver Jacque Lauritsen bestemt ros for hans arbejde med Kong Lear. Som publikum forstår man Kong Lear og føler med ham. Jacque Lauritsen formår at bringe kompleksitet, liv og nuancer ind i en karakter, der kan synes noget stædig, forkælet og naiv. Især synes jeg, at hans samspil med Jela Natius Abildgaard i rollen som Narren lykkes rigtig flot. De formår sammen at skabe en dynamik, fysik og liv, der giver det overskud jeg ellers kan savne i opsætningen. 

Alt i alt er Kong Lear en stor udfordring. Denne opsætning har nogle mangler, men bestemt også mange styrker. Publikum forstår bestemt, hvorfor denne klassiker er relevant, og den gøres spiselig til et nutidigt publikum. Jeg er stadig målløs over, hvor relevant stykket er, og hvor mange tanker den kan sætte i gang. Den henvender sig til unge med stor indsigt. Her har man set igennem en generation med alle muligheder og perfekte Instagramprofiler. Man ser, at samme generation, der har oplevet økonomisk krise, står med en stor viden om ulighed, uretfærdigheder og verdens fattigste. Samtidig skal denne generation løse en dommedagsprofeti om klimaforandringer og få 12 for at komme på universitetet.

Kort sagt er denne 400 år gamle forestilling en påmindelse om, hvor vores samfund kan ende, hvis vi glemmer omsorg, kærlighed og medmenneskelighed.

Teater Nordkraft, Nordkraft, Teglgårds Plads 1, 9000 Aalborg

Spilleperiode: 6.-22. marts 2019

Set den 6. marts 2019

Fotos: Karoline Lieberkind

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.teaternordkraft.dk/forestillinger-arkiv/kong-lear/

Medvirkende: Teater Nordkrafts skuespillerensemble: Jacque Lauritsen, Petrine Agger, Alexander Clement, Jela Natius Abildgaard og Lærke Schærff Engelbrecht

Forestillingen er baseret på William Shakespeares “King Lear”, bearbejdet og nyoversat af Niels Brunse, udgivet af Gyldendal

Bearbejdelse og manus: Mikkel Harder Munck-Hansen og Jacque Lauritsen

Iscenesættelse: Mikkel Harder Munck-Hansen

Scenograf: Claus Helbo

Kostumer: Elsebeth Hede

Lysdesign: Steffen Ilfeldt

Lyd: Niels Valentin 

Varighed: Ca. 90 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Cougar – The Musical, Bellevue Teatret

Af Emilie Lykke Hartz   Er du cougar? Feminist? Kvinde? Træt af at mændene ...

Anmeldelse: Jordens indre, Folketeatret

Af Emma Brink Laursen Hvem er Inge Lehmann? Det ved de færreste formentlig! Inge ...

Anmeldelse: Syng dansk, Bellevue Teatret

Af Jonas Lehmann Rasmussen   ’Spil Dansk Dagen’ er den sidste torsdag i oktober, ...

Anmeldelse: Kvinde – kend din krop, Aveny-T (gæstespil fra Mungo Park)

Af Christian Skovgaard Hansen og Jonas Gudmand “Kvinde, kend din krop” er en af ...

Anmeldelse (re-anmeldelse): No Planet B, Teater V (Powerplay)

Af Sarah Dickow   Denne forestilling er en repremiere. Vi anmeldte også No Planet ...