Anmeldelse: Manning er fri, Mungo Park

By: admin
On: 15. marts 2018

Af Rosa Danielsen

Anders Budde Christensen, som er eneste medvirkende i Manning er fri, beder os om at forestille os en sort boks med sand i bunden. Vi bliver bedt om at tage låget af og skrive en hemmelighed i sandet, for bagefter at lægge låget på igen. Christensen forklarer, hvordan alle mennesker har en sort boks inde i sig, og at der ingen forskel er på et menneske og en stat. Men hvad sker der så når der går hul – eller der bliver prikket hul – på boksen?

Manning er fri er noget af det mest aktuelle teater, som jeg længe har set. Forestillingen handler om at gøre noget der føles rigtigt, som andre synes er forkert. Den behandler spørgsmålet om, om alle sandheder skal fortælles, eller om nogle er bedre tjent med at forblive hemmeligheder. Den handler om at være fanget i mere end en forstand og at gøre sig fri.

Nicolaj Spangaas scenografi er minimalistisk: En glasboks står midt på scenen i Mungo Parks blackbox. Lysstofrør er fastmonteret over glasboksen og udgør taget. Derudover findes en enkelt stol og få rekvisitter. Lyset spiller en stor rolle i det visuelle udtryk og medvirker i høj grad den dynamik og stemning vi oplever i forestillingen. Forskellige billeder indrammes af glasboks, lys og røg, og vi opdager langsomt, at scenografien, i sin enkelthed, er nænsomt poetisk.

Christensen er både fortæller og Manning selv. Han springer ind og ud af forskellige karakterer og dette fungerer fint, men kunne have været skarpere udført. Fortællingen udvikler sig kronologisk fra Mannings barndom, til uddannelsen som dataanalytiker i den amerikanske hær, til udstationeringen i Irak og til turene hjemme på orlov, med blond paryk og sminke. For Manning har siden han var barn holdt på den hemmelighed, at han er en kvinde.

Da Manning opdager data, der vidner om uetisk behandling af civile og anden inhuman krigsførelse, illustreres hans indre debat om, hvorvidt disse informationer skal ud eller ej, nådesløst. Nuller og ettaller, videoer fra en helikopter, eksplosioner og endnu flere tal projekteres op på bagvæggen af glasboksen, som Christensen sidder i.

Da han endelig smugler filer ud, kopieret over på en cd-rom med påskriften ”Lady Gaga”, løber sand ud i en fin, tynd stråle midt i glasboksen. Sandet dækker langsomt gulvet, og bliver et dødt, tavst symbol resten af forestillingen. Glasboksen med sand i bliver omdannet til fængsel, og Manning går igennem et virvar af psykiske tilstande med sandet som eneste selskab. Vi ser, hvordan Manning udsættes for isolation og ufrivillig blotlæggelse af sine egne hemmeligheder igennem varetægtsfængsling. Vi ser Mannings kamp for at adskille sin egen påduttede hemmelighed, nemlig transformationen fra mand til kvinde, fra sine handlinger og værdier.

Manning er fri er skingrende aktuel. Forestillingen beskriver kompleksiteten af debatten om informationsbehandling i vor cyber-tidsalder. Den sætter snarere mine tanker i gang end mine følelser, men tankerne kører til gengæld på højtryk, da jeg går ud af teatret. På trods af at forestillingen godt kunne have været en smule kortere, og at fortælleteknikken kunne have været skarpere, så rammer forestillingen mig lige midt i bevidstheden. Historien er en af nyere tids vigtigste fortællinger, og sker lige nu. Manning er fri formår at katapultere flere dimensioner ind i noget, jeg troede, at jeg var fuldt ud bevidst om. Tematikkerne bliver ikke tværet ud i hovederne på os, men sniger sig elegant ind på os, for til sidst at stå lysende klare og nådesløse.

Man skal ikke tage ind og se Manning er fri fordi… man skal bare tage ind og se Manning er fri!

Mungo Park, Fritz Hansens Vej 23, 3450 Allerød

Spilleperiode: 10.-28 marts 2018

Spiller også 3.-5. maj 2018 på Betty Nansen Teatret og den 31. maj også på Betty Nansen Teatret under CPH STAGE

Set den 13. marts 2018

Foto: Bjarke Maccarthy

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.mungopark.dk/forestilling/manning-er-fri/

Skuespiller og dramatiker: Anders Budde Christensen

Instruktør: Maria Kjærgaard-Sunesen

Scenograf: Nicolaj Spangaa

Lyddesigner: Rasmus Overgaard Hansen