Anmeldelse: Maria og Mohamed
- By: admin
- On:
Af Rosa Danielsen
Vi befinder os i Teater GROB’s black box-sal, hvor noget, der kunne ligne et bur, er placeret midt på scenen. Først kommer Maria ind med en kasse under armen. Hun sender en afskedsbesked til sin familie via en diktafon. Dernæst kommer Mohamed og gør det samme – de skal deltage i et eksperiment sammen. Dette er rammerne for den opdagelsesrejse, som man kan opleve, hvis man tager ind og ser samarbejdet mellem Teater GROB og teaterRICH: ’Maria og Mohamed’.
Det er dog kun i starten og måske i slutningen, at vi befinder os i dette eksperiment, for forestillingen er et potpourri af historier fra de to spilleres liv. Maria Rich der er opvokset i Hellerup, hvor der var plads til at snakke om følelser og være barn, og Mohamed Ali Osman, der er født i Mogadishu, Somalia og er flygtet til Danmark og siden opvokset i Kolding.
De skiftes til at spille hinanden i deres forskellige minder, hvilket er forvirrende til at starte med, da der ikke er et genkendeligt karakterskifte, når f.eks. Mohamed er Maria, og omvendt. På den anden side bidrager det til oplevelsen af at de to lærer hinanden at kende og går på opdagelsesrejse i hinandens liv. Fortællingerne starter, da de to spillere er unge, og går så nærmest kronologisk frem til tæt på nutiden.
”Buret” de to spillere bevæger sig rundt i, er udstyret med lamper i alle ”gitre” og i gulvet. Kostumerne er to ens kedeldragter, og de eneste rekvisitter er personlige ejendele, som langsomt bliver afsløret, i takt med karakterernes historier bliver fortalt. Scenografien bidrager med et minimalistisk, skarpt udtryk sammen med de ens kostumer, hvilket får de personlige rekvisitter til at træde frem, og få den betydning de skal have. Brugen af lyset i buret bliver det mest fremtrædende visuelle element, og følelsen af at være i et sci-fi-univers i et eksperiment er spot-on.
De to spillere formår, et godt stykke hen ad vejen, at holde en god balance mellem alvor og komik i deres genkendelige, personlige historier. Jeg blev rørt op til flere gange, men dog var der enkelte scener hvor jeg var i tvivl om, hvilket valg der var blevet truffet – skulle jeg grine eller græde?
Fortællestilen er underholdende og skarp, men da forestillingen slutter, mangler jeg en forløsning. Produktionsholdet har valgt at det skal være en ”typisk dansker” og en tidligere flygtning, der møder hinanden, og skildringen af de to forskellige liv fungerer også fint. Men der er dog noget politisk korrekthed, der gemmer sig under overfladen.
Jeg havde forberedt mig på at blive belært om, at alle mennesker kæmper hver deres kamp, og at alle kan finde noget, de har til fælles osv. Den pointe ligger implicit i valget af to så forskellige liv, så helt kan det ikke undgås, men heldigvis følte jeg mig ikke direkte belært. For fokusset lå ikke på forskellen mellem de to spillere, men på udviklingen af dem. Dog synes jeg ikke, at mødet mellem de to spillere bliver fulgt helt til dørs, da forestillingen er slut. Måske har det noget at gøre med at de to kun reelt møder hinanden i starten, da de ankommer til ”buret”, og derefter kun gennemlever forskellige episoder i hinandens liv, uden at forholde sig til dem? Jeg sad tilbage med et savn efter en pointe eller en højere mening, da lyset gik op i salen.
Forestillingen er et godt stykke historiefortælling, og jeg følte mig underholdt stort set hele vejen. Hvis man gerne vil helt tæt på to menneskers sårbarhed og mærke genkendelse i sig selv, afbrudt af komiske, selvironiske skildringer, skal man tage ind og se ’Maria og Mohamed’ på Teater GROB.
Teater GROB og teaterRICH
Teater GROB, Nørrebrogade 37, 2200 København N
Spilleperiode: 9.-29. september 2017
Set den 9. september 2017
Foto: Emilia Therese
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
http://www.grob.dk/forestilling/maria-og-mohamed/
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod