Anmeldelse: Med sne, Det Kongelige Teater

Af Eva Gudmand

 

Livet er en rejse, når kontrolløren er væk, og der ikke længere er nogle tilbage til at styre længere, så stopper rejsen. 80.000 danskere lever med demens og forstår hvordan, det er at miste selv gennem en sygdom. Når man selv har haft demens helt tæt ind på livet, kan man ikke lade vær at gå berørt fra teateret. Henning Jensen fører os gennem alle sygdommens stadier fra det første hukommelsestab, til det at miste sig selv og sin personlighed.

Scenerummet består af en stor hvid cirkel. Der går ikke lang tid før cirklen forvandles til en hjerne, som bliver udgangspunkt for sygdommens udvikling. Sygdommen sidder udelukkende i hjernen, og danserne afspejler hele tiden sygdommens fremtræden, når de danser rundt på hjernen. Det er en æstetisk måde at centrere fokus omkring hjernen og den udvikling, som forekommer undervejs. Danserne bliver en slags personificering af sygdommens udvikling og gennem den moderne dans, bliver det flot integreret i historien.

Historien er simpel og genkendelig for folk, der har oplevet demens. En mand der har fuldstændig styr på sit liv og aldrig har haft brug for hjælp får en demens-diagnose. Han vil ikke indrømme, han er syg, men det er ikke kun den demente der rammes, når sygdommen viser sine værste sider, det er i lige så høj grad de pårørende. Mandens to børn står den demente nær, både når han glemmer sine nøgler til når han tisser ud over sig selv. Det bliver helt tydeligt, at der ved én demens diagnose, er mindst to patienter; den syge og den/de pårørende, som de beskriver det: ”Det er som en undtagelsestilstand, det er så kaotisk hele tiden.”

Kirsten Olesen spiller neurologen Lene til demenspatienten. Hver gang sygdommen udvikler sig, kommer hun med en forklaring på de neurologiske ændringer i hjernen. Her bliver jeg tabt i historien, det bliver i høj grad en faglig forklaring af, hvad der sker, når man har demens. Jeg var langt mere betaget af selve historien bag sygdommen, og det føles til tider som om, man sidder til et foredrag om demens. Jeg ville ønske historien var mere i fokus og fik lov til at tale for sig selv i stedet for alle de faglige termer og beskrivelser.

Henning Jensen bærer os så smukt igennem historien om sygdommen, og jeg bliver helt rørt, når jeg tænker over hans fuldstændig overbevisende skuespillerpræstation. Når han står i sit undertøj og inderligt frustreres over, at hans nøgle er væk og vi alle ved, han har den rundt om halsen, bliver man så overbevist om denne frustration som folk med demens må leve med. Han spiller hele tiden rollen med en kant af humor, hvor man bliver nødt til at se glæden for at kunne leve med så store sorger. Desværre bliver denne præstation afbrudt af de faglige indslag, som jeg synes, ødelægger flowet i historien.

Det er bestemt en forestilling, jeg vil anbefale til folk, som vil opleve demensens indre væsen udspille sig for næsen af dig. Thomas Bendixen fører publikum ind bag sygdommen både personligt og fysiologisk, hvilket problematiserer det inderste af sygdommen og det at skulle leve med en livstruende sygdom. Hvis du tror, du skal ind og se en hyggeligt juleforestilling som handler om ”sne”, kan du godt tro om igen. ‘Med sne’ benyttes som en rammende metafor for, hvordan hjernen, ligesom fjernsynet, rammes af sne og det hele pludselig opløses og langsomt forsvinder væk foran skærmen.

 

Skuespillerhuset, Mellemgulvet, Sankt Annæ Plads 36, 1250 København K

Spilleperiode: 26. november 2016-28. januar 2016

Set den 26. november 2016

Fotos: Natascha Rydvald

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20162017/skuespil/med-sne/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod