Anmeldelse: Mikadoen, Hofteatret (Operettekompagniet Polyhymnia)

By: Emil Samaras Eriksen
On: 2. maj 2018

Af Emil Samaras Eriksen

Operettekompagniet Polyhymnia har eksisteret i ca. 21 år, og de står bag operetteforestillingerne – en genre som ellers kun sjældent spilles – på Hofteatret ved Christiansborg. I foråret 2018 opfører de Gilbert & Sullivans Mikadoen. Operetten er en lille opera, og de er oftest en musikalsk komedie med sang, tale og ofte dans, og som normalt er lidt lettere end operaen.

Mikadoen er en klassisk forestilling fra 1885, og den bliver i de kommende mange dage genskabt på Teatermuseet i Hofteateret. Inde i det fornemme rum var jeg nysgerrig på, hvad man som ung kunne få ud af en ret gammel forestilling. Jeg synes heldigvis, at det er en god introduktion til operettegenren, og det er en sjov forestilling, som sagtens kan stå mål med store, professionelle opsætninger.

Mikadoen forgår i et gammeldags Japan (mens der dog alligevel har masser af referencer til vores moderne verden), hvor en magtsyg overklasse regerer i form af Ko-Ko, der er sublimt spillet af Fritjof Fuglesang. Selv han hører dog under Mikadoens magt, den ypperste leder, som beordrer Ko-Ko til at dræbe et individ inden en måned for folkets glæde. Samtidig opdager Ko-Ko, at tredjeviolinisten Nanki-Poo – som egentlig er Mikadoens søn! – begærer Ko-Kos kone, og således former han en plan om, at de to bytter roller, så Ko-Ko ikke er tvunget til at begå selvmord.

Præmissen er absurd, og de talentfulde skuespillere formår at drage det fulde ud af den. Replikkerne er skarpe og vittige, og især Nanki-Poos aggressive beundrer Katisha, spillet af Naja Månsson, brillerer. Diskussioner om, hvem der skal dræbes, hvem der skal giftes, og med hvilke midler begge skal ske, gør meget for at underholde publikum.

Akustikken er desværre ikke helt i top i salen. Det kan derfor visse steder være svært at høre præcis, hvad skuespillerne synger, hvilket er lidt synd. Skuespillerne er heldigvis så karismatiske og spillende, at det trækker os op igen.Scenografien af Thomas Winkler er enkel, men samtidig elegant og virkefuld, og de flotte kostumerne gør, at skuespillerne står stærkt og elegant i den japanske setting.

Historien udvikler sig i interessante uforudsete retninger i løbet af stykkets to akter. Stykkets latterliggørelse af magthavere, såvel som fornøjelige referencer til virkeligheden, underholder hele vejen igennem.

Især 2. akt bliver desværre en anelse lang. Da vi endelig introduceres til Mikadoen er det desværre en smuleskuffende, idet det sker ved et længere potpourri af musicalnumre med hele ensemblet på scenen til sang og dans. Det står ikke så stærkt som resten af plottet, og de mange musicalnumre føles ikke rigtig, som om de passer helt ind. Heldigvis bringer Naja Månsson som den forsmåede Katisha, efter hendes eget hoved Mikadoens kommende svigerdatter, os tilbage på sporet med en(dnu) en stærk sang. Om det lykkedes for hende at blive gift med Nanki-Poo skal ikke afsløres her.

Mikadoen er helt klart en succes, primært båret af dygtige skuespillere og skarpe replikker. Musikken er dog ikke at forglemme – uden den var ingen operette, og den er fornemt leveret af det veloplagte orkester under ledelse af dirigent Jonas Hunt Nørgaard.

Overordnet kan jeg klart anbefale Mikadoen; den er humoristisk, underholdende, og man får næsten mere, end man kan sluge. Og kan man skære en citronmåne ud med karateslag og derefter spise den med pinde? Se Operettekompagniet Polyhymnias’ version af Mikadoen og få svaret!

Operettekompagniet Polyhymnia

Teatermuseet i Hofteateret, Christiansborg Ridebane, 1218 København K

Spilleperiode: 30. april-11. maj 2018

Set den 30. april 2018

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.teatermuseet.dk/content/mikadoen

http://polyhymnia.dk/

Medvirkende: Steffen Bruun, Anders Austad, Philippa Cold, Fritjof Fuglesang, Naja Månsson mfl.

Instruktør: Jacob Beck

Iscenesætter: Michelle Djarling

Scenograf: Thomas Winkler

Varighed: Ca. 2 timer og 40 min. inkl. pause