Anmeldelse: Min Odyssé, Teaterøen (Asterions Hus)
Af Julius Gotthardt Møller
’Min Odyssé’ er en nostalgisk, navlepillende energiudladning af usete dimensioner. Det tager udgangspunkt i et tværeuropæisk teaterprojekt ”Meeting the Odyssé”, der løb fra 2014 til 2016. Med i projektet var skuespiller og danser Tilde Knudsen fra Asterions Hus, der også står bag dagens forestilling.
Forestilling fortæller de to historier – Homers Odysséen og Tilde Knudsens oplevelser med ”Meeting the Odyssé” – sideløbende i et virvar af dansk, engelsk og svensk/norsk, tilsat italienske accenter. Det ville sagtens kunne være overbevisende og medrivende, havde det ikke været for den forvirring, som Tilde Knudsen selv lagde ind over forestillingen. I programmet står der, at ”al det overflødige er skåret fra” og at ”fortællingen følger publikum og øjeblikket”. Ingen af de to udsagn er dog retvisende. Tværtimod bliver vi igen og igen udsat for ligegyldige detaljer om en græshoppe, som hendes søn fandt, eller at hun endnu ikke har lært hollandsk. Ligeledes betød det nære forhold til publikum blot, at Tilde Knudsen uopfordret kyssede sin kæreste under stykket med det resultat, at hun (endnu engang) tabte tråden i sin fortælling.
Hvad Tilde Knudsens enetale mangler i sammenhæng, gør den til gengæld op for (om end ufrivillig) komik. Der er selvfølgelig reelt underholdende passager i fortællingerne, som når den hele den trojanske krig gennemgås på fem sekunder og en sidebemærkning om den trojanske hest. Størstedelen af tiden er det dog Tilde Knudsens overengagerede kropssprog, der til tider minder om dans, og hendes evindelige lydeffekter. Konstant markerer hun skiftende mellem de to fortællinger med en lyd, der bedst kan beskrives, som når proppen tages ud af et badekar.
Kropssproget og lydene går også ofte hånd i hånd, og når hun en taber tråden, går hun gennem et lille ritual af at imitere kontrabas (strengen er en connection mellem jorden og guderne), violin på en connection mellem to personer, eller lave mågevinger og lyde – bevares, begge forestillinger foregår på havet.
Jeg er helt med på, at ”Meeting the Odyssé”-projektet har været en fantastisk oplevelse, og den bedste kunst indeholder også ofte personlige oplevelser. Jeg er også med på, at en monolog sagtens kan indeholde både flere personer og fortællinger uden at falde til jorden. Og totalteater er også generelt medrivende. I ’Min Odyssé’ virker det bare ikke. De personlige oplevelser bliver fortalt enten for Tilde Knudsens egen skyld, eller direkte til dem blandt publikum hun kendte.
Persongalleriet var desuden for stort til, at man som publikum f.eks. kunne se forskellene mellem de karikerede italienske accenter og de mange svenskere. Og endelig var publikumsrelationen, som nævnt, en tam affære, der i store træk begrænsede sig til Tilde Knudsens søn, kæreste, mor og kollegaer.
Så tag ud og se ’Min Odyssé’, hvis du lige har glemt historien om Odysseus, men helst vil opleve den flettet usammenhængende ind i historien om et europæisk teaterprojekt for et par år siden, fyldt med overflødige personlige anekdoter, overdrevent kropssprog, og enerverende lydeffekter.
Asterions Hus
Teaterøen, Magneten, Wiliam Wains Gade 18, København K (Refshaleøen)
Spilleperiode: 22. marts 8. april 2017
Set den 22. marts 2017
Foto: Ingrid Bugge
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
http://teateroen.dk/events/min-odysse/
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod