Anmeldelse: Mio, min Mio!, Teatret Zeppelin
Af Daniel Lassen
Vesterbros lille lokalteater Teatret Zeppelin, der har spillet masser af børneteater gennem tiden, kaster sig i denne sæson over Astrid Lindgreens meget populære børnebogsklassiker Mio, min Mio!
Vi har nok alle fået læst Mio, min Mio! højt som barn, eller måske har vi endda selv læst den, dengang vi var mindre. Det er en skøn historie, som de fleste børn og barnlige sjæle har en form for kærlighed for, eller i hvert fald har kendskab til. Til de få, som ikke kender historien, eller måske ikke kan huske, hvad den handler om, så handler den om den 9-årige Bo Vilhelm Olsen, som er ensom og ulykkelig. Han er blevet adopteret af et ældre ægtepar, der ikke bryder sig om drenge. En dag finder Bo en flaske med en ånd i, og da han befrier ånden, tager den ham med til “Landet i det fjerne”.
Her bliver han til Mio, kongens elskede søn, og han finder både lykke og en god ven, Jum-Jum. Men der hersker også ondskab, for i nabolandet findes den onde Ridder Kato, som er en trussel mod godheden. Mio får at vide, at det er hans opgave at bekæmpe Ridder Kato, selvom han blot er en lille dreng. Sammen med Jum-Jum tager Mio af sted på en farefuld færd, hvor de to drenge udsættes for lidt af hvert, inden de til sidst bekæmper Ridder Kato og vender hjem de godes rige.
Der er i alt fire skuespillere på scenen: Patrick Alexander Hansen, Anton Hjort Nielsen, Mie Brandt og Laura Skjoldborg. De klarer selv alle karaktererne på scenen ved at springe fra den ene til den anden, og ved hjælp af nogle vilde kostumer fungerer det ganske upåklageligt. Kun Patrick Alexander Hansen, der spiller hovedrollen som Bo, forbliver den samme karakterer igennem hele forestillingen. De fire skuespillere klarer sig alle glimrende, og sammen får de skabt en fin gruppedynamik på scenen.
Fortællingen, der normalvis nok ville tage et par timer, er blevet kortet ned til ca. 70 min, hvilket nok er smart, så de kan holde børnenes opmærksomhed. De værste slagsmålsscener er også væk, så det ikke bliver for voldsomt. Desværre er der samtidig et par steder, som bliver sprunget lidt for hurtigt over – så hurtigt, at man desværre ikke helt forstår, hvordan karaktererne lige pludselig endte, hvor de gjorde. Det gør også, at vi mister lidt af dybden i fortællingen, så tilskæringen er altså lige skarp nok nogen steder. Fortællingens universelle temaer som venskab og kampen mellem det gode mod det ond kommer heldigvis stadig frem trods tilskæringen.
Til gengæld er scenografien en skøn oplevelse. Det er en stor væg med et hul i midten, der kan alt og intet på samme tid. Den kan både være havet, en grotte, en have eller et bjerg. Samtidig er det også vejen ind til ”Landet i det fjerne”. Scenerummet er altså utrolig godt udtænkt af scenograf Aleksandra Laura Lewon. Lauréline Gormsen Démonets dukker supplerer dette ganske fornemt med sine dukkedesign, så de sceniske virkemidler er helt i top.
De fire skuespillere har altså sammen med instruktør Amanda Linnea Ginman formået at skabe en fin, lille familieforestilling, der hverken bliver for voldsom eller for lang for børnene, men som samtidig også – stadig! – vil sige både dem og os ældre noget. Så hvis du har børn eller blot har en barnlig sjæl, så vil en tur til Vesterbro helt sikkert ikke være spildt.
Teatret Zeppelin, Valdemarsgade 15, 1665 København V
Spilleperiode: 26. september-14. november 2020
Set den 29. september 2020
Fotos: Zuhal Kocan
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Patrick Alexander Hansen, Anton Hjort Nielsen, Mie Brandt og Laura Skjoldborg.
Forfatter: Astrid Lindgren
Bearbejdelse: Amanda Linnea Ginman og Mie Brandt efter Staffan Götestams bearbejdelse
Instruktør: Amanda Linnea Ginman
Scenograf: Aleksandra Laura Lewon
Dukkedesigner: Lauréline Gormsen Démonet
Dukkemager og produktionsassistent: Maja Linde ChristensenKostumier: Camila Lind
Varighed: Ca. 70 minutter uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod