Anmeldelse: Monsieur Ibrahim og Koranens Blomster, Holbæk Teater

Af Christian Skovgaard Hansen

Forestillingen Monsieur Ibrahim og Koranens Blomster er baseret på den franske dramatiker Éric-Emmanuel Schmitts bog af samme navn. Bogen indgår i firebindsværket ”Det usynliges cyklus”, hvor Schmitt skildrer religionerne, og i denne bog sætter han fokus på bl.a. sufismen i islam, men med små referencer til jødedom.

Momo er en ensom teenager, der bor omkring Rue Bleu i Paris med sin fraværende og sorgramte far. Hans mor har forladt dem, og som 13 årig bliver han forladt af sin far, der vælger at flygte fra det hele, så Momo nu reelt bliver forældreløs. Kioskejeren, den muslimske Ibrahim, bliver nu den eneste voksne i Momos liv. De knytter et venskab, og Ibrahim giver omsorg og livsvisdom til Momo, så Momo opbygger sin egen identitet og får styrket sit selvværd. Samtidig er Momo ved at opdage det modsatte køn, så han gæster kvarterets prostituerede. Ibrahim tager ham på livets rejse fra Paris gennem Europa og til Mellemøsten. Vi møder Momo som voksen, der nu kigger tilbage på livet, og mindes Ibrahim og deres venskab.

Holbæk Teater spiller “Ibrahim og Koranens blomster”.

Scenen er enkel og består nærmest kun af bagtæppe og nogle kasser af varierende størrelse. Men det gør ikke noget, og det passer egentlig godt til forestillingen. Her er det nemlig ikke de store armbevægelser og den overdådige scenografi, der er i højsædet.

Fokus er i stedet på den charmerende og tankevækkende fortælling. En fortælling, der netop får plads her uden andet til at distrahere. Iscenesætter Pia Rosenbaum har nænsomt omsat bogen til scenen. Bogen er kun på små 100 sider, men Pia Rosenbaum får det fulde udbytte ud af fortællingen. Den bliver heldigvis ikke udpenslet eller langtrukkent, og tiden på de godt fem kvarter passer perfekt. Det er lige så hyggeligt og lunt, som hvis man sad omkring lejrbålet og hørte historier.

Holbæk Teater spiller “Ibrahim og Koranens blomster”.

Troels II Munk er den voksne Momo. Trods enkelte udfald denne premiereaften fortæller han Momos historie med en tilpas ro, charme, munterhed og alvorlighed, alt efter hvor i historien vi er. Han giver fortællingen ironi og det rette bid, når vi hører vi om Momos kvaler, venskab og identitet. Forestillingen er en monolog, hvor Troels II Munk spiller alle fortællingens øvrige roller efter behov. Uanset om han er faren, Ibrahim, moren eller noget helt fjerde sker det med overbevisning, som aldrig bliver forceret.

Selvom fortællingen er en del af Schmitts skildringer af de store religioner, er det ikke bare religionerne, der er i centrum. Det er meget mere og noget meget vigtigere: Nemlig selve livet, følelserne og de indre, åndelige værdier. Og det er tankevækkende, hvor ens religionerne egentlig er på dette punkt, når det kommer til stykket. Man kan sagtens have troen på en indre, dæmpet måde. Samtidig er det rart at høre om religion uden, at vi kun hører om de mørke, dystre og mere krigeriske og fanatiske sider.

Teatret sammenfatter dette ganske fint på deres hjemmeside med et citat af Schmitt: ”Alle religioner er respektable (…) Ingen af dem er sande i rationel forstand på samme måde som to og to er fire.” Gud – uanset hvilken trosretning, der er tale om – er i hjertet. Dét er fortællingen og ikke mindst denne forestillings store force.

Holbæk Teater spiller “Ibrahim og Koranens blomster”.

Det er også en fortælling om det at skulle blive voksen i en alt for tidlig alder. Det er en fortælling om, at livet skal opleves – ikke tillæres – og om, hvordan vi får viden; om at have et forbillede i livet. Emnerne i Monsieur Ibrahim og Koranens Blomster er mange, men universelle og alligevel inden for samme kategori. Tro, moral, autoritet, fællesskab, forelskelse, svigt, løgnen contra sandheden og ikke mindst livets foranderlighed. Samtidig kommer den også med tilpas små stikpiller til samfundet og dets opbygning uden, at det bliver moraliserende. Vores affald bliver f.eks. et symbol på størrelsen af rigdommen.

Monsieur Ibrahim og Koranens Blomster er en fin lille fortælling, som måske nok er på relativt få sider, men hvori emnerne er mange og vigtige. Pia Rosenbaum og Troels II Munk får fremragende formidlet denne fortælling på scenen på Holbæk Teater.

Holbæk Teater, Vimmelskaftet 27, 4300 Holbæk

Spilleperiode: 22. januar-8. februar 2019
(NB! Forskellige spillesteder – se spillesteder på hjemmesiden)

Set den 22. januar 2019

Fotos: Mie Neel

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Medvirkende: Troels II Munk

Bogforlæg: Éric-Emmanuel Schmitt

Instruktion og manuskriptbearbejdelse: Pia Rosenbaum

Oversættelse: Jesper Kjær

Teknik og scene: Lucas de Azevedo

Afvikling: Allan Rødgaard

Kostumer og rekvisitter: Helle Birkholm

Scenografisk konsulent: Nina Schiøtz

Varighed: Ca. 1 time og 20 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Evita, MCH Herning Kongrescenter (MCH Musical)

Af Sanne Halkjær Hebsgaard I 1919 blev den folkekære Eva Perón født. Hun voksede ...

Anmeldelse: Diktatoren, Nørrebro Teater

Af Eva Gudmand   Charlie Chaplins film ’Diktatoren’ blev genfødt på Nørrebro Teater. Gemt ...

Anmeldelse: Jeg gav dig avisen, Bådteatret (Teater Hvis)

Af Carina Blangsbøll Denne forestilling er for dig, der godt kan lide at tænke ...

Anmeldelse: I love musicals 2, Sander&Rønnow (turné)

Af Christian Skovgaard Hansen   Forestillingens titel er ’I love musical 2’, og som ...

Anmeldelse: Don’t Touch Nefertiti, Crazy Christmas Cabaret, London Toast Theatre

Af Jonas Gudmand   Kærligheden strømmer nedover publikum, da Vivienne McKee byder publikum velkommen ...