Anmeldelse: Mordforsøg på Snehvide, Teater Får302
Af Christian Skovgaard Hansen
De fleste kender Brødrene Grimms eventyr ”Snehvide” om den smukkeste kongedatter Snehvide. Snehvides nye stedmoder, den onde Dronning, er misundelig på hende, da spejlet fortæller hende, at Snehvide er den smukkeste i landet, så hun ønsker nu at skille sig af med Snehvide. Snehvide ender derfor i skoven hos de syv dværge, og Dronningen prøver at dræbe Snehvide. Alt imens er Snehvides far, Kongen, mere eller mindre fraværende. Det mislykkedes, og stedmoderen lider en grusom død.
På Teater Får302 har dramatiker Lucas Svensson med udgangspunkt i dette eventyr skrevet teksten til Mordforsøg på Snehvide. Meget af det oprindelige eventyr kan genkendes i forestillingen, der her fortælles af de to sokkedukker Kaj og Andrea.
Men fortællingen om det gode vs. det onde er nedtonet, og eventyret har fået sine drejninger, så Kongen f.eks. er mere optaget af sine forretninger, hvor han tjener sine penge gennem international handel med havenisser, end af familien, så Dronningen føler sig noget forbigået, og de syv små dværge har nu hugtænder og bor i skoven vest for Allerød.
Til gengæld er Dronningens skønhedsidealer og had til Snehvide intakt, og hun prøver gang på gang at myrde hende. Disse idealer bliver sammen med det, der kræves for at være kvinde, omdrejningspunktet i fortællingen. Det er ikke blot fortællingen om et opgør med patriarkatet og seksualiseringen af kvinden, det er også fortællingen om, hvordan klasseforskelle kan give udfordringer, og ikke mindst også om hvordan kvinderne rivaliserer mod hinanden.
Samtidig prøver Dronningen at slippe af med Snehvide gennem indtil flere mordforsøg, så netop Dronningen igen bliver den herskende kvinde. Titlen på fortællingen er derfor meget sigende for, hvad vi skal opleve. Det er heller ingen tilfældighed, at bogen, som den unge kvinde læser, er Simone de Beauvoirs ”Det andet køn”, hvor udtrykket ”Man fødes ikke som kvinde, man bliver det” stammer fra!
”Der var engang …”. Sådan starter alle eventyr – og dermed også dette. Til gengæld fortsætter det med ”… for længe siden, f.eks. i forgårs”. Det indikerer, at eventyret om Snehvide nok er af ældre dato, men at visse af fortællingens temaer stadig er aktuelle i dag. Handlingen og temaerne kunne lige så godt foregå i går, i dag eller i morgen. Det illustreres også ved, at fortællingen ikke fortælles fortløbende, men at vi i stedet starter med det andet mordforsøg på Snehvide, mens det første mordforsøg lader vente.
Forestillingen er heller ikke blot hensat til en eventyrverden. Den kunne lige så godt foregå lige i vores egen baghave. Det illustreres også i Siggi Óli Pálmasons fine scenografi, der hensætter os til området omkring Nyhavn og Kongens Nytorv. Hans groteske, men ganske sigende kostumedesign er sammen med Klaus Risagers lyd glimrende med til at sætte rammen.
Også i denne fortælling må Dronningen lade livet. Uden at afsløre hvordan, kan man tænke over, om vores forestillinger om mænd, kvinder og deres samspil lider samme skæbne – og i så fald ikke mindst, hvordan vi ender der.
Svenssons manuskript er både grotekst, grumt og næsten over grænsen, og der er ingen tvivl om, at fortællingen vil os noget. Den har nogle skarpe øjeblikke, men den bliver dog sine steder næsten for meget, og den kunne godt have tålt at blive beskåret noget. Me Lunds stærke oversættelse og ikke mindst Egill Pálssons energiske og vedkommende iscenesættelse sørger dog for, at vi aldrig står helt af.
Snehvide spilles tappert og måske ikke helt så uskyldigt som i eventyrforlægget af Miranda Godvil. Henrik Birchs Konge er på en og samme tid både til stede og fraværende, og lige så kløgtig hans jæger er, lige så vulgær er hans chauffør. Allerbedst er dog Charlotte Elizabeth Munksgaard, der energisk og boblende gør portrættet af Dronningen ganske ondt og vanvittig, men også på sin vis ømt, når hun indser virkeligheden. Hverken brillerne eller Chablis-tågerne får hende til at se klarere… Munksgaard leverer alle facetterne til perfektion, og det er særligt hendes fortjeneste, at fortællingen holder hele vejen hjem.
Mordforsøg på Snehvide er måske ikke den mest helstøbte forestilling, men den sætter nogle tanker og debatter i gang. Samtidig er det fantastisk, at Teater Får302’s lille scenerum stadig tør udfordre teaterkunsten og eksperimentere, og at deres forestillinger oftest har en utraditionel kant, hvor vi netop skal gå hjem med meget mere end ren underholdning i hovedet.
Teater Får302, Toldbodgade 6-8, 1253 København K
Spilleperiode: 17. august-21. september 2024
Set den 17. august 2024
Fotos: Søren Meisner
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Charlotte Elizabeth Munksgaard, Henrik Birch og Miranda Godvil
Dramatiker: Lucas Svensson
Instruktør: Egill Pálsson
Scenografi og kostumedesign: Siggi Óli Pálmason
Komponist og lyddesigner: Klaus Risager
Lysdesign: Fabián Carvallo
Kostumer: Camilla Lind
Bygger og teknisk produktionsleder: Karl Jes Jessen
Oversættelse: Me Lund
Assisterende instruktør: Johan Klint Sandberg
Produktionsleder: Barbara Rousset
Instruktørassistent: Nicoline Thyrsted Gandrup
Varighed: Ca. 1 time og 25 minutter uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod