Anmeldelse: Morgenlandet, Aalborg Teater

Anmeldelse: Morgenlandet, Aalborg Teater

Af Tanja Bech Hansen

At befinde sig i hjertet af en europæisk storby på den åbne plads vil for de fleste mærkes genkendeligt. Folkets plads. Her er der rig plads til folkefærd fra hele verden, eller det skulle man i hvert fald tro. Det er lørdag og blevet tid til at det ugentlige marked åbnes, hvor flere tusinde strømmer til for at købe alt godt fra hele verden.

Alt ånder af fred og idyl og et moderne Europa, hvor befolkningsdiversiteten er enorm og påskyndet. Alligevel ligger forskellighedernes frustrationer og lurer under overfladen hvilket særligt kommer til syne i mødet mellem højre-nationalistiske ekstremister og den anden etniske kultur. Sådanne modsætninger kan føre til konflikter grundet det voldsomme kultursammenstød, hvilket i høj grad bliver sat på en spids i Morgenlandet. Her bliver publikum fra starten af stykket advaret i form af en blodpøl, som er at finde i forgrunden på scenen. Hvad denne blodpøl skal symbolisere, kan publikum langt hen ad stykket kun gisne om.

De forskellige befolkningsgrupper og personligheder bliver præsenteret på skift i narrativens fortælling omkring denne ”folkets plads”. Vi møder sælgeren med sin søn, som hver lørdag står klar til at sælge de handlende gæster gammelt elektronisk udstyr. Særligt sønnen forsøger at fastholde sine kulturelle normer og finde sin rette plads i samfundet på trods af udfordringer fra omgivelserne. Derudover præsenteres den ekstremistiske gruppe med Frank i spidsen. De ønsker et ”rent Europa” hvor der igen kommer fokus på de vestlige kerneværdier. Endeligt møder vi Beatrice fra den øvre middelklasse, som lever tæt på pladsen sammen med sin mand. Et ægteskab gennem mange år, som ellers påvirkes af hverdagens smådiskrepanser.

Gennem hele forestillingen går alle skuespillerne konstant ud og ind af deres roller, og bryder med den traditionelle forventning om at man som skuespiller er fastlåst i sin rolle gennem hele stykket. Denne interessante måde at spille skuespil på, fanger publikum, og giver en intens fornemmelse af, at skuespilleren selv reflekterer over sin rolles adfærd, hvilket understøtter ideen om, at de hver er selvstændige og frit tænkende individer, som på sin vis stadig er bundet til deres rolle i samfundet.

Men er der plads til de forskellige typer af personligheder på denne åbne plads, midt i det globaliserede Europa? De fleste vil måske mene, at der er plads til mangfoldigheden i den vestlige verden, men her sætter Morgenlandet lys under skyggesiderne af det ellers så smukke og harmoniske Europa og tvinger os til at se de grumme sandheder i øjnene, hvor det ganske enkelt ikke er så lyserødt som ellers først antaget.

Teksten af Julie Maj Jakobsen ligger bestemt op til en samfundsdebat, som kan dele vandende. Alligevel popper særligt et spørgsmål op: Er den for karikeret? For der må tages stilling til, om det er i orden at opstille de yderste grænser på den her måde med den ”klassiske sælger” og de vestlige ekstremister? Salmesang og mellemøstlig musik, som nærmest råbes mod hinanden i et forsøg på at give en øjenåbner til publikum. Og den er måske mere relevant nu end nogensinde før, da globaliseringen for hvert år udbredes.

Scenografien af Andrea Lindeneg tog samfundssituationen i forestillingen til nye højder. Settingen var flere hvide kasser, med forskellige scener inden i. Disse kasser var dynamiske og flytbare, men kun hvis skuespillerne selv gjorde det. Man kan altså derfor anskue det som, at individerne selv kunne danne og støbe samfundet, således at det passede til deres enkelte situation. Når de hvide kasser blev flyttet rundt, opdagede publikum til sin glæde, at de var meget mere nuancerede og farverige end først antaget. Igen kommer hverdagen til syne blot ved at have drejet en kasse. 

Nu står publikum tilbage med tanker vedrørende om der overhovedet eksisterer en moderniseret vestlig verden med plads til alle. Denne forestilling vælger at tage et stort slag for demokratiet ved for alvor at vise grænserne og ikke mindst disse grænsers holdninger. Ingen af os har svaret på, hvordan sammenhængen mellem krig og fred eksisterer i blandt disse lag af samfundet, men ved at lave en forestilling som Morgenlandet sættes der ganske vidst et vigtigt fokus herpå.

Aalborg Teater, Lille scene, Jernbanegade 9-11, 9000 Aalborg

Spilleperiode: 12. februar-5. marts 2022

Set den 15. februar 2022

Fotos: Catrine Zorn

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Medvirkende: Lars Topp Thomsen, Thomas Kristian Bek, Bolette Nørregaard Bang, Marcus Gad Johansen, Line Nørholt, Evrim Benli og Steffen Berenthz Eriksen

Dramatiker: Julie Maj Jakobsen

Iscenesætter: Camilla Kold Andersen

Scenograf: Andrea Lindeneg

Varighed: Ca. 1 time og 20 min uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *