Anmeldelse: Narnia, Aarhus Teater

Af Signe Birk Backs

 

Aarhus Teater sætter denne gang ’Narnia’ op på de skrå brædder som den årlige familieforestilling. Stykket er en iscenesættelse af C.S. Lewis’ klassiker ’Narnia – Løven, Heksen og garderobeskabet’ fra 1950, og det er fortællingen om de fire børn Peter, Susan, Edmund og Lucy, der sendes i ”eksil” på landet hos en ældre professor, for at blive skånet for bombardementerne i Londons gader under 2. Verdenskrig. Der er udsigt til lang og kedelig tidsfordriv, men dette ændres hurtigt, da yngstebarnet Lucy ved et tilfælde opdager åbningen gennem garderobeskabet til det fortryllede land Narnia. Herfra tager historien fart, og virker til at være oplagt som familieforestilling.

Men måske knap så passende på en teaterscene? I hvert fald var denne anmelders oplevelse, at det magiske univers, som C. S. Lewis har skabt i sin bog om de fire børns strabadser i fantasy-landet Narnia, desværre aldrig helt formår at indfinde sig på scenen. Kun momentvis. En sådan hyldest til den barnlige fantasi, som historien jo er, da manglede der simpelthen noget gedigen teatermagi. Man skulle synes, at det jo netop er med en forestilling som denne, at man kan give den gas med effekterne. Så hvor er røgen? Grantræerne? Sneen? Fortryllelsen?

Scenografien af Camilla Bjørnvad bliver mange steder lidt for minimalistisk til denne anmelders smag, og der savnes noget mere sansemæssig stimulation og noget helt basal ”wow-effekt”.

Heldigvis byder fantasiuniverset på en dejlig bred vifte af farverige og skæve karakterer, som må være en drøm for enhver skuespiller at kaste sig ud i. Over hele linjen er det også solidt arbejde, men specielt fortjener Mette Døssing at blive fremhævet for hendes kraftfulde præstation som den onde snedronning. En udstråling, der banker langt ud over scenekanten, godt hjulpet af et pragtfulgt kostume og nogle dramatiske entréer. Endelig noget ægte eventyr.

Anders Baggesen er ligeledes herlig og elskelig som faunen Hr. Tumnus – Lucys første bekendtskab på sin rejse ind i Narnia. Man kunne ønske han havde mere spilletid, da hans spil er uforceret og ligetil – og skikkelsen i hele sin fremtoning med klove og horn og tilmed en hyggelig underjordisk hytte, står for lidt af den ellers savnede teatermagi.

Sidst men absolut ikke mindst i den rosende ordstrøm, må jeg lige nævne Johannes Zois, skuespil-studerende ved Den Danske Scenekunstskole, Århus. Han havde en lille rolle som dværg, en undersåt til snedronningen, men udnyttede sin korte spilletid til fulde. Underspillet, men yderst virkningsfuldt.

Selveste Løven Aslan, i skikkelse af Jacob Madsen Kvols, får også et par ord med på vejen. Men de er nu nok lidt mere undrende. For lige så gennemført Kvols er, som den halvgale, finurlige gamle professor og ejer af godset – lige så meget kikser han i rollen som Aslan. Her er det altså ikke nok, at autoriteten ligger i den ellers flotte stemmeføring. Kropssproget var underligt stift og manglede en vis elegance man forventer af dyrenes konge – måske fordi Kvols ikke var udstyret med et par stokke som forben, som de andre der spillede dyr på fire ben. I hvert fald må jeg give min teater-ledsager ret i hendes observation om, at løven ”lignede en doven teenager” i måden at bære sig selv på. Generelt manglede der volumen på den mægtige løve, som desværre proportionsmæssigt (undskyld Jacob, intet personligt), så lidt mærkelig ud med de alt for tynde ben til den store løvemanke. Der var ikke balance i det visuelle udtryk. Her kunne man også kostumemæssigt godt have hjulpet spilleren lidt bedre på vej.

Overordnet virker fortællingen flere steder noget anstrengende sammenpresset – det er en lang historie, som kræver, at man skærer det væsentligt ind til benet, men det lykkedes ikke helt her, selvom det tydeligvis er forsøgt. Beretningen går for stærkt, specielt i 2. akt. Der er simpelthen for meget, der skal nås at blive fortalt på for kort tid. Det stresses lidt, og bliver noget unuanceret, og overgangen til teaterscenen gør ikke her umiddelbart noget godt for historien.

Det er set med den kritiske teateranmelders skarpe brille på. Når ret skal være ret, så er ’Narnia’ alt i alt stadig en storslået oplevelse at hive sine små poder i teatret for at se. Der er underholdning fra start til slut, og ingen vil kede sig gennem de to timers tid inklusiv pause, som stykket tager.

Blot er læsoplevelsen af fablen om ’Narnia’ en mindst ligeså fantasifuld og eventyrlig oplevelse (hvis ikke mere), som denne aften var på Aarhus Teater.

 

Aarhus Teater, Store Scene, Teatergaden, 8000 Århus C

Spilleperiode: 24. november 2017-13. januar 2018 

Set den 24. november 2017

Fotos: David Bering/Montgomery

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.aarhusteater.dk/forestillinger/forestillinger/saeson-1718/narnia/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod