Anmeldelse: Nemo, Sort/Hvid (Sort/Hvid og Indian Summer)
Af Christian Skovgaard Hansen
En pyroman hærger København, og mens flammerne breder sig dag for dag, flygter borgerne. Imens er der kun få tilbage i natklubben Amalie Skram, der er gemt i byens dybeste lag. Her huserer kaptajn Nemo, hans adoptivdatter Sonja og kommissær Moreau. Nemo hvirvles ind i et netværk af saboterer, der ønsker ødelæggelse, flugt og til sidst et nyt samfund. Han ender på ubåden Nautilus, hvor han tvinges til at blive konfronteret med både den gamle og den nye verden.
Med udgangspunkt i Jules Verdens bog ”En verdensomsejling under havet” har Jokum Rohde skrevet et samtidsportræt af en verden i opløsning. Oprør, paranoia og forfald er fremherskende i kaosset. I første akt forsøger den afdankede Kaptajn Nemo at finde fornuft i både eget liv, men også i adoptivdatteren Sonjas ditto, alt imens kommisær Moreau forsøger at finde pyromanen, der hærger byen. I anden er vi rykket med på ubåden Nautilus, hvor holdet fortsætter ”eventyret” på vejen mod øen, nu hvor verden er gået under.
Idéen fejler ikke noget. Det gør desværre stort set alt andet i Sort/Hvid og Indian Summers forestilling Nemo. For det første er Jokums Rohdes tekst rodet og sine steder ganske enkelt for mystisk. Der er ingen sammenhæng i historien, og både holdet og vi som publikum sidder uforstående tilbage. Teksten vil for meget, og der er alt for mange elementer i fortællingen, så hverken vi eller fortællingen ved, hvor vi skal fokusere. Vi kunne f.eks. også sagtens have under performerne i anden akt, som i det hele taget bliver ret så lang i spyttet.
For det andet er Morten Burians iscenesættelse uskarp og usammenhængende, ligesom den – bogstaveligt talt – bliver for nøgen! Iscenesættelsen virker for kaotisk, og den accelererende udslettelse giver ikke meget mening, der vi tynges ned i mareridtets mørke dybde. Det høje tempo hjælper heller ikke meget på handlingen, og Patrick Baurichter og Nanna Finding Koppel lades lidt i stikken i deres personinstruktion, der bliver noget endimensionel.
Og det er synd. Skuespillerne Patrick Baurichter, Nanna Finding Koppel og Burian selv samt musiker og lyddesigner Jacobe Suissa gør det egentlig fint med det materiale, de har. Jacobe Suissas lydbillede er egentlig ganske dystert og mystisk, men den bliver aldrig rigtig nærværende for os, og som skuespiller kæmper hun mere.
Forestillingens største scoop er dog Christian Friedländers fantastiske og fantasifulde scenografi, der eksperimenterende strækker sig i hele scenerummets længde på Sort/Hvid. Kikhullerne og siden koøjerne viser os verden på den anden side, og vi i første akt befinder i den detaljerige natklub, mens vi i anden akt befinder os i den mere nøgne ubåd.
”Nemo” betyder ”ingen”, og det er nok det, der beskriver Nemo bedst. Der er nemlig ingen retning, ingen mening og ikke mindst ingen eventyr, der faktisk vil sig os noget. Det mystiske og det dystopiske eventyr udebliver, og vi sidder forvirrede tilbage. Det er ikke samfundet, der er i opløsning – det er forestillingen. Udover Christian Friedländers fantastiske scenografi virker det hele som skønne spildte kræfter. Nemo og Nautilus virker her til at være grundstødt…
Sort/Hvid og Indian Summer
Sort/Hvid, Staldgade 26-30, 1699 København V
Spilleperiode: 3.-31. maj 2025
Set den 5. maj 2025
Fotos: Christian Friedländer
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Morten Burian, Nanna Finding Koppel, Patrick Baurichter, Jacobe Suissa og Andreas Graham samt skiftende performere
Dramatiker: Jokum Rohde
Instruktion: Morten Burian
Scenografi og kostumer: Christian Friedländer
Lyddesigner: Jacobe Suissa
Lysdesign: Morten Kolbak
Koreografi og fysisk teater konsulent: Lykke Meyer
Varighed: Ca. 2 timer og 20 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod