Anmeldelse: Nina er sjov, Det Kongelige Teater (i samarbejde med Blaagaard Teater)
Af Jesper Brandrup
”Hvad sker der, når man sætter et queer standupshow ind på teaterscenen?” Sådan spørges der i beskrivelsen af Nina er sjov. Der sker lidt af hvert, viser det sig.
Ved første øjekast får Jennifer Vedsted Christensens stramme scenografi det ellers indledningsvist til at ligne Det Kongelige Teaters fortolkning af en hvilken som helst onsdag aften på Comedy Zoo. I venstre side et cafébord til vandflasken, en høj taburet, midt for en mikrofonholder og i højre side af den halvrunde scene en guitar, der truer med associationer til Dan Andersens forskrækkelige guitar-show. Kun det halvgennemsigtige scenetæppe og den mere dynamiske brug af lys i løbet af showet afslører, at der er tale om en rigtig scene. Det er stringent og kompetent uden så mange dikkedarer. Dejligt.
Indholdsmæssigt er showets første tredjedel ikke meget langt fra, hvad man ellers kan opleve i de fleste standup-shows. Nina Rasks paraderende entré på scenen kan næsten ikke blive mere eklatant, og der skal naturligvis udvælges et passende offer for flirt på forreste række, som kan ristes i løbet af showet.
Der diverteres glimrende med en observation af, hvordan sms-korrespondancer i 2023 foregår som tegn og gæt med emojis, idet Ninas date ”Julie” har skrevet en lidt tvetydig besked. Julie er nok ikke en rigtig date, der står og venter uden for teatret 14 vinteraftner i træk, men nuvel, det hører til standuppens konventioner at (eks)partnere, kærester, flirter, venner og bekendte må udsættes for den ene mere eller mindre veludtænkte fiktion end den anden. Publikum skal jo lige varmes op.
Der er også plads til forsigtig flirten med kritisk teori, når der sættes spørgsmålstegn ved, hvorfor det kun hedder ”Romeo og Julie” og aldrig omvendt. Nogen vil nok kalde det plat, men lethed hører altså til genrens kendetegn, og så er det forfriskende med en komiker, der faktisk er personligt investeret i sin satire.
Første gang, Nina er sjov rigtigt klikker, er netop da Nina frembringer ”Romeo, Romeo, hvorfor er du Romeo?” Og det bliver soleklart, hvorfor Nina er sjov ogsåhører til på Det Kongelige.
”Fornægt din far, giv afkald på dit navn;
nej, sværg blot at du er min kærlighed,
så er jeg ikke mer en Capulet.”
Udover at det passer som fod i hose med standuppens letsindige omgang med højkultur at recitere et udødeligt værk iklædt sponsorløs vandflaske og tofarvede arbejdsbukser (de hedder sikkert noget smartere nutildags), så afslører det en sylespids dybsindighed at lade Romeo og Julies dialog indramme en standupshow, der handler så meget om flydende kønsidentitet. What’s in a name? Kan Nina ligesom Romeo kastes bort eller sættes på print og rives i stykker, hvis det byder Julie imod? Det er så simpelt et greb, og dog har jeg ikke kendskab til nuværende eller historisk standup, der har ramt en så perfekt sammenhæng mellem form og indhold. Mageløst.
Herfra ser Nina er sjov sig ikke tilbage. Marie Bjørns glimrende manuskript lader med stigende intensitet Nina bevæge sig fra det selvhævdende til det selvudleverende og lader ham vise både smerte og sorg, hvilket ellers er faux pas inden for standup. Og det er i de passager, stykket flytter sig længst fra standupscenen og ind på teaterscenen.
Et forsigtigt gæt på, hvorfor det er sådan, vil være, at det er fordi, det kræver oprigtighed, hvilket er forbandet svært. Men Nina er som Danmarks eneste standupper ægte, og det giver humoren en dybde og en relevans, som man simpelthen ikke har kunnet få i nogen andre standup shows på dansk jord. Det er det, der løfter stykket fra kælderen i Comedy Zoo til scenen på Det Kongelige Teater. Men hvor jeg dog håber, at de kigger med dernede!
Han tør i lange stræk lade publikum være i tvivl, om det er nu, man skal grine. Særligt til sidst i stykket får det lov til at blive meget, meget mørkt. Det er ikke nemt at være forelsket i Julie, når Julie har fundet sig en cis-mand. Ricky Gervais siger i Armageddon, at man ikke er herre over eller ansvarlig for de tanker, der dukker op i ens hoved. Og så fniser han lidt over en vittighed om pædofile kinesere, der spiser hunde. Nina ejer sine tanker, fordi han har noget at sige, også selvom de slet, slet ikke er sjove. Og det får også lov til at gå ud over dem på forreste række, på et niveau, jeg simpelthen ikke tror på, man kan opleve andre steder.
Nina Rask er en livgivende og nødvendig energiudladning direkte ind i årerne på den danske standupscene, som i årevis er sygnet længere og længere hen i ynkelige krampetrækninger, fordi alle er bange for at komme til at ødelægge den gode stemning. Endelig er der nogen, der tør fravælge de lette kalorier til fordel for standup med vitaminer i, som også giver stof til eftertanke, efter showet er slut.
Efter de første 20 minutters tid skævede jeg lidt nervøst til min ledsager (en cis-mand i 30’erne ligesom jeg selv) og måtte lidt nervøst konstatere, at han ikke ligefrem vred sig i latterkramper. Nina er sjov er heldigvis uendelig meget mere end bare velindøvede vittigheder. Selv da Nina tager guitaren frem, og Dan Andersens modbydelige guitar-show virker allermest truende, så er det med en så bidende begavet kønskritisk tekst, at man må overgive sig.
For denne anmelder kom Ninas ultimative triumf under et religiøst og kønsidentitetsmæssigt provokativt højdepunkt i stykkets sidste tredjedel, da en publikummer måtte rejse sig og gå tilsyneladende i ren forargelse. Ægte velfungerende provokunst over bæltestedshøjde? Mit hjerte hvad vil du mere!
Produceres i samarbejde med Blaagaard Teater
Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Mellemgulvet, Sankt Annæ Pl. 36, 1250 København K
Spilleperiode: 29. november-14. december 2023
Set den 29. november 2023
Fotos: Maria Albrechtsen Mortensen
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://kglteater.dk/det-sker/sason-20232024/skuespil/nina-er-sjov
Medvirkende: Nina Rask
Manuskript: Marie Bjørn med tekstdele af Nina Rask
Iscenesættelse: Jennifer Vedsted Christensen
Varighed: Ca. 1 time og 15 minutter uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod