Anmeldelse: Ørkenens Sønner: En fez i en hornlygte, Teltet på Bakken (Ørkenens Sønner)

Af Christian Skovgaard Hansen

Ørkenens Sønner – stadig veloplagte i form af holdet Niels Olsen, Henrik Koefoed, Søren Pilmark og Asger Reher sammen med Guitaristen Troels Skovgaard – er tilbage! De har netop haft premiere på En fez i en hornlygte, som er deres niende show.

Showet er stadig gennemsyret af en musikalsk humor under bæltestedet. Men som altid er humoren og de forskellige sketches alligevel samtidig raffineret, absurd og morsom, og de forfalder aldrig til at blive platte. Vi oplever endnu engang herrelogen på slap line, hvor alt står for tur. Det hele foregår i fantastiske, vilde og forbløffende rammer, hvor Søren Pilmark har skabt scenografien.

Vi snydes heller ikke for logesamlingen, en ”frivillig” til et mere eller mindre farligt nummer, som ikke altid lykkes efter hensigten, Otto Fjærtoman (candyfloss bliver aldrig det samme igen!) og et besøg på Gyllegården. Så alt er, som det plejer – og som det skal være! Det er så genkendeligt, men Ørkenens Sønner formår alligevel at opdatere og overraske os.

Vi starter på kirkegården i Transylvanien, hvor uhyggen er i centrum. Hvem stjæler hvis’es lig? Hvem får først vækket de døde til live? Og ikke mindst: Hvem er den mest geniale – eller nærmere gale – videnskabsmand? Gruen tager over, og vi får selskab af både Dr. Frankenstein og hans hjælper Igor, Dracula – og Albert Einstein. Få mænd kan som Niels Olsen bære et lillepigekostume, og han gør en ”yndig” figur, som det sammensatte, nu vågne lig!

Logen Ørkenens Sønner er nu samlet igen. Broder Yassirfir Dosirfem (Asger Reher) får igen bevæget sig ud på dybt vand, da han ikke opdager, at Den stortalende mester Khamel Ull-Zuut (Niels Olsen) ankommer – hvilket får konsekvenser for Yassir Dosirfem! Men det er dog nye tider, så #metoo, krænkelseskultur og den (til tider overdrevne…) politiske korrekthed er også kommet til logen. Logeeden ”Fisse fisse fez fez” har derfor fået en overhaling, så man gør op med krænkelsen af både kvinden og den marokkanske hovedbeklædning, inden Den stortalende mester har en ny overraskende bekendelse.

Mellem sceneskiftene får vi som vanligt også et par videoindslag som mellemspil. Vi kommer blandt andet med en tur med til den nye internationale successerie ”Game of Scones” og får et indblik i datidens, mere stereotype reklamer. Og selvom den politiske korrekthed – til en vis grænse! – også har fundet vej til Ørkenens Sønner, har vi stadig ”besøg” af Slikmutter, så det ikke bliver alt for pænt. Gudskelov!

Musikalsk er showet også denne gang helt i top. Vi får blandt andet besøg af de glade bedemænd, som på sin egen måde er mere end glade, når nogen dør, og afslutningsnummeret får det upolitisk korrekte, men meget sigende omkvæd ”Alle går rundt og forgriber sig”. Alt sammen fint ledsaget af guitaristen Troels Skovgaard.

Vi får også bevis for, at d’herrer stadig besidder en vis smidighed i årets gymnastikopvisning. Nok starter det lidt trægt, men det hele ender anderledes frisk og frejdigt – og til særlig glæde for det kvindelige publikum.

Anden akt åbnes med den store temasketch. Denne gang er vi havnet i Hergés Tintin-univers, og vi er på besøg på slottet Pøllenborg. Navnene har ganske vist fået et twist, men vi både møder kaptajnen, tjeneren, professoren, (i hvert fald den ene af…) de mindre kløgtige detektiver og ikke mindst Tintin – som er blevet til Tøntøn og hans hund Sherry. Vi møder også Bianca Castafiore, som er den eneste markante kvindeskikkelse i Tintin-universet. Og netop kvinder – eller rettere manglen på samme! – er fællesnævneren her! Alle mændene, inkl. Terry, i universet er helteskikkelser, men de har én ting til fælles, hvilket sangen ”Jeg har aldrig fået noget” ganske illustrativt viser.

Til slut får vi aftenens første – og desværre eneste – landsmandssketch, hvor turen igen går til Gyllegården. Grosserer Pikkerup er død, og han har efterladt Gyllegården til Grethe. Didrik har derfor udtænkt en ny skummel plan for at få fingre i gården, og det er lige ved at lykkedes, selvom Dorthe som vanligt ikke er alt for kløgtig. Men det spøger på Gyllegården…

Ørkenens Sønner er med En fez i en hornlygte derfor tilbage med et fantastisk humoristisk show med alle de kendte indslag. Humoren og timingen er på plads, og selvom Ørkenens Sønner snart har 30 år på bagen, er intet støvet og gammeldags over showet.

De formår også at opdatere showet og følge med tiden, men gudskelov uden at fravige showenes koncept! Titlen på dette show er meget sigende; nok er krænkelsesdebatten vigtig, men den har måske en tendens til blive lidt for skinger, så det i stedet bliver en gang opblæst vrøvl; en fez – nåh nej, en fis! –i en hornlygte!

Hvis du er til raffineret musikalsk humor under bæltestedet – og hvis du ikke er for krænkelsesparat… – så er det bare med at komme afsted. Det er hylende morsomt, og der er en masse sjov og pjat, som ikke bliver plat. Ørkenens Sønner holder stadig et højt niveau, og både inkarnerede fans og nybegyndere må overgive sig!

Og husk så kære mænd: En buket om ugen, holder fugt i fugen!

Ørkenens Sønner og Agenzy ApS

Teltet på Bakken, Dyrehavsbakken, Telt 85, 2930 Klampenborg

Spilleperiode: 31. oktober-21. december 2019 og herefter på turné fra 7.-25 januar og igen fra 2. juni-6. november 2020

Set den 31. oktober 2019

Fotos: Thomas Petri

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Medvirkende: Niels Olsen, Søren Pilmark, Asger Reher og Henrik Koefoed samt Troels Skovgaard (guitarist)

Lyd: Malte Oscar

Lys: Mathias Henriksen og Aske Skovsted

Scenografi: Søren Pilmark

Dekoration og special effects: Hinnerup Prodoction ApS

Film: Søren Kuhn

Kostumer: Henrik Børgesen og kompagni

Varighed: Ca. 2 timer og 20 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: SKAKMAT, Teater Grob (Teatret st.tv)

Af Malthe Pihl, gæsteanmelder   ’SKAKMAT’ er en forestilling, der vil sætte det danske ...

Anmeldelse: Den sidste bølge, Aarhus Teater

Af Lea Damgaard   I en verden, der er domineret af ulighed, alternativ fakta, ...

Anmeldelse: En kort en lang (Nørrebro Teater)

Af Carina Blangsbøll   Her er for en gangs skyld en ægte feel-good musical, ...