Anmeldelse: Solformørkelse, Teater Grob
Af Josephine Rued Sørensen
Solformørkelse er en fremragende sort komedie-forestilling om fertilitet, svigt i opvækst gennem tre generationer og solformørkelsen som den symbolske parallelhistorie til det egentlige handlingsforløb.
Handlingen forløber sig over hovedkarakteren Mias 35 års fødselsdag. Mia er netop kommet tilbage fra sygehuset, hvor hun endnu en gang er blevet meddelt, at det ikke er lykkedes hende at blive succesfuldt gravid. Ind kommer Mias frisindede mormor og karrieredrevne mor for at deltage i ”festlighederne”, men snakken falder hurtigt på, hvordan de alle på hver sin vis oplevede svigt i deres opvækst. Imens er Mias mand Henrik i fuld gang med at lave den perfekte lagkage i køkkenet, når han ikke skænker mere vin op til de tre kvinder i stuen.
Som historien udvikler sig i parcelhuset, udvikles på samme vis den symbolske udvikling af solformørkelsen, der på mirakuløs vis falder totalt sammen med Mias fødselsdag. Henrik, der er lidt af en karikeret astro-nørd, er særligt begejstret over dette tilfælde og deler henrykt ud af sin viden. Også senere i stykket er han ikke bleg for at stoppe resten af handlingen for at fortælle publikum om den langvarige proces af en fertilitetsbehandling. Her bliver det særligt komisk, når han blandt andet går i detaljer om den pornovideo, han godt kan lide at se, når han skal bidrage til processen.
I første halvdel af stykket er der mange komiske elementer, men efterhånden som stykket udvikler sig, bliver stemningen mere trykket og dyster. De tre kvinder får hældt mere og mere vin ned, og der kommer flere beskyldninger og sandheder på bordet. Henrik, der i starten har holdt sig tilbage får til sidst helt nok af alt den snak om ”når der kommer et barn”. For hvad nu hvis det aldrig kommer? Han er træt af fertilitetsbehandling, men Mia klynger sig til håbet om et barn, der vil kunne udfylde tomrummet og gøre dem til en rigtig familie.
Aleksa Okanovic har gjort et fremragende stykke arbejde med manuskriptet og virkelig formået at få den sorte humor frem i stykket. Samtidig giver symbolikken bag solformørkelsen en understøttende effekt til handlingen. Dog havde det måske virket mere effektfuld, hvis symbolikken bag solformørkelsen ikke havde fremstået helt så tyk og åbenbar, som den gjorde. Man kunne evt. have kaldt stykket noget andet end “Solformørkelse”, for at give mere plads til, at den enkelte publikummer selv kunne tyde meningen.
Efterhånden som konflikten optrappes, bliver musikken højere, og lyset bliver rødt, mens Mia skriger og skriger. Forestillingen afsluttes dog på smuk og forløsende vis, når fødselsdagen er ved vejs ende, og der kun er Mia og Henrik tilbage. Mia og Henrik forsones samtidig med at solformørkelsen holder op, og lyset vender tilbage.
Historien i sig selv rammer nogle relevante emner, som mange i dag kan relatere til. Ikke blot i forhold til den øgede risiko for infertilitet, vi døjer med i samtidens samfund, men også de ar, som svigtet fra vores opvækst kan levne os. Det er væsentlige tematikker, som de fleste, til en vis grad kan relatere til.
En særlig ros til Franciska Zahle, der har gjort et fremragende stykke arbejde med scenografien. Det er lykkedes ikke blot at kreere illusionen af et parcelhus med stue, køkken, børneværelse og terrasse men også samtidigt at gøre det muligt for publikum at kunne kigge ind i alle rum gennem vinduer og døre og samtidigt lade scenen kunne dreje rundt. Her gav det blandt andet en særligt fed effekt i scenen, hvor Henrik forklarer fertilitetsprocessen til publikum og den smertefulde ventetid der følger en sådan proces, at scenen kunne dreje rundt, samtidig med at der blev afspillet et mash-up af lydklip fra diverse kendte TV-serier og ventesange som ”Come Away With Me” af Norah Jones.
Også de fire skuespillere fortjener hver og én en applaus for deres fremragende præstationer i stykket. Ulla Henningsen var forrygende i rollen som gammel fordrukken hippie, der lod til at falde henne utrolig naturlig at spille på scenen. Hendes replikker faldt lige som de skulle, og jeg endte med at komme helt i tvivl, om der rent faktisk var vin i flaskerne. Morten Brovn gjorde det bravt som den karikerede og socialt akavede astro-nørd, hvis optræden fik mig til at krumme tæer, når det blev lidt for kikset. Anette var god i rollen som den stive og kejtede ph.d-mor, og man mærkede virkelig baggrunden for hendes karakters motiver. Stine Gyldenkerne var smertende god i rollen som Mia, der bare gerne ville have et barn, og hvis krop ikke ville give slip på det døde foster. Hendes indlevelse i scenen, hvor alt blev rødt, fik det til at gøre helt ondt indeni.
Solformørkelse er en smuk forestilling, som formår at være både humoristisk og tragisk, samtidig med at den tager nogle relevante problemstillinger op om fertilitet og opvækst.
Teater Grob, Nørrebrogade 37, 2200 København N
Spilleperiode: 1.-30. november 2019
Set den 1. november 2019
Fotos: Emilia Therese
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Ulla Henningsen, Anette Støvelbæk, Morten Brovn og Stine Gyldenkerne
Manuskript: Aleksa Okanovic
Instruktion: Camille Sieling Langdal
Scenograf: Franciska Zahle
Lysdesign: Clement Irbil
Lyddesign: Ingvild Skandsen
Dramaturg: Jesper Pedersen
Varighed: Ca. 1 time og 15 minutter uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod