Anmeldelse: På herrens mark, Teater Grob

Af Eva Gudmand

 

Sjældent har døden været så tæt på (bogstavelig talt). Vi sidder 3 meter fra David, som ligger for døden og vi observerer, hvordan livets små og store spørgsmål bredder sig ud foran os.

http---www.grob.dk-wp-content-uploads-2016-04-Foto-Chr.-Geisnæs_Grob_16-9_0430-min

’På herrens mark’ er den sidste del af Teater Grobs store projektet ”Det 6. kontinent”. På teatrets hjemmeside beskrives projektet som ”et stort, nyskabende teaterværk, som … undersøger, hvad det vil sige at være dansk i globaliseringens tidsalder.”

Efter at have været i flere dele af verden, er vi nu vendt hjem til det lille klaustrofobiske Klampenborg. David er ramt er kræft og indlægges på et hospice. Vi følger moderens egoistiske kamp med at skjule sine følelser og bagatellisere døden. Konen er ligeledes udfordret af de praktiske gøremål, inden Davids død, ikke mindst mens hun samtidig skal leve med Davids mor.

Historien er centeret omkring David i 1. akt, og først i 2. akt forstår man, at det ikke kun er ham, der er i fokus. Det er ligeledes forholdet mellem konen og moderen. Moderen er ”stokken i myreturen”. Hun har forladt en sin karriere i udlandet for at besøge sin søn. Hun tænker udelukkende på sig selv og forstår ikke Davids valg. ”Typisk dansk! Ned i en kiste, og så ”goodbye”.” Hun sætter hele rammen for ironien og humoren i stykket. Moderen er så sandelig dansk i den globale alder – rejst ud, og hvordan er det så at komme hjem igen?

http---www.grob.dk-wp-content-uploads-2016-04-Foto-Chr.-Geisnæs_Grob_16-9_0378-min

Moderen spilles af Solbjørg Højfeldt og bliver et billede på en kvinde, der er bange for at snakke om sine følelser. Som publikum får man et inderligt had til denne kvinde. Men måske er det et typisk træk ved nutidens samfund, hvor vi fralægger os ansvaret og i stedet tænker på os selv og gemmer sorgen ved at fokusere på vores gamle Magrethe-skåle uden plastikring?

Jens Sætter-Lassen spiller overbevisende i hans rolle som døende, hvor både ungdommeligheden og livets afsked er i fokus. Under forestillingen ynder man en vis sympati for David, men hans groteske og egoistiske adfærd iscenesættes så tydeligt, at det i sidste ende er hans kone, man har ondt af. Hun ved, han ikke elsker hende længere, men hun bliver ved med at kæmpe til det sidste.

http---www.grob.dk-wp-content-uploads-2016-04-Foto-Chr.-Geisnæs_Grob_16-9_0658-min

Rosalinde Mynster, Davids kone, spiller rollen utrolig flot. Hun står hele tiden på grænsen mellem skrøbelighed, kærlighed og vrede. Hende og moderens kamp bliver centeret. En forsoning mellem hende og moderen synes usandsynlig – men tænk at en forsoning kan gemme sig bag noget så absurd som en marineret brieost.

Forestillings replikker balancerer mellem det forbudte og det komiske, hvilket virker utrolig stærkt. På trods af, at det er døden stykket omhandler, så sætter stykket spørgsmålstegn ved vores virkelighedsopfattelse og småligheden hos os danskere.

Socialrealismen er tydelig både gennem scenografien og skuespillet. Dramatiker Julie Petrine Glargaard har skrevet et fint manuskript, hvor der både er plads til sorg, kærlighed, det morbide og munterhed. Men til tider bliver stykket dog for absurd efter min smag. Rollerne bliver karikerede og derfor blev jeg aldrig rigtig overrasket. Rollerne og dermed handlingen levede op til den adfærd, man forventede og derfor blev stykket til tider lidt kedeligt og forudsigeligt. Det er en stærk historie, som virkelig fortjener at være i fokus, men jeg savnede den sidste overraskelse.

Historien er tankevækkende og jeg sidder stadig tilbage med en stor bunke oplevelser, jeg vil tænke nærmere over. Det ene grundlæggende tema er ”døden”. Den kommer ind under huden på os i forestillingen, og vi mærker, hvordan livet kan tage uventede drejninger, og skæbnen ikke altid vil, som vi vil. Teater Grobs ‘På herrens mark’ er skræmmende livagtig (!) teater.

Det andet grundlæggende tema er ”at være dansk i den globale verden”. Selvom jeg ikke vil være en af ”dem”, er jeg sikker på, at vi danskere ”klæber lidt for hårdt om vores rødbedefarvede pas”. Har vi egentlig det rette syn, og kan vi begå os i den globale verden?

Stykket henvender sig til alle der har behov for at opleve realismen på nærmeste hold og tænke en ekstra gang og livets små og store spørgsmål.

 

Teater Grob, Nørrebrogade 37, 2200 København N

Spilleperiode: 4. marts-8. april 2017

Set den: 28. marts 2017

Fotos: Christian Geisnæs 

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her: 

http://www.grob.dk/forestilling/paa-herrens-mark/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Er jeg patienten?, Bådteatret (Friis & Winther)

Af Mathias Sauer   Hvis du leder efter et anderledes og underholdende foredrag om ...

Anmeldelse: Jordens indre, Folketeatret

Af Emma Brink Laursen Hvem er Inge Lehmann? Det ved de færreste formentlig! Inge ...

Anmeldelse: Ronja Røverdatter, Aalborg Teater

Af Christian Skovgaard Hansen   Som årets familieforestilling har Aalborg Teater kastet sig over ...

Anmeldelse: Jeg vil også kysses, Bådteatret (Teaterforeningen Sceneprojekt)

Af Carina Blangsbøll   Forestillingen er bedst til dig, der er til pennevennebreve med ...

Anmeldelse: Momentet, Aarhus Teater

Af Caroline Schrøder   Aarhus Teaters lille, kælderlignende scene Studio, har med ’Momentet’ opført ...

Anmeldelse: Den kroniske uskyld, Det Kongelige Teater

Af Ea Melissa Christiansen   Jeg træder ind i en træboks med publikumsrækker i ...