Anmeldelse: PARADIS – En krigskabaret, Teater Mannheim i co-produktion med Sarah Sarina Rommedahl og Teater Momentum

Anmeldelse: PARADIS – En krigskabaret, Teater Mannheim i co-produktion med Sarah Sarina Rommedahl og Teater Momentum

Af Emilie Elisabeth Bundgaard

 

PARADIS – En krigskabaret er en nyskrevet musikforestilling om rædslerne foretaget af kvinder i krig. Krigens historie er for det meste fortalt af mænd, men her får vi muligheden for at høre en anden historie; kvindernes egen historie om at være kvinde i krig.

Forestillingen spilles af kun tre kvinder, der akkompagneres af én enkelt mand, Søren Siegumfeldt, på klaver. Kvinderne leverer hver især en virkelig flot præstation, og specielt Katrine Bæk leverede en helt sublim sangpræstation.

Scenograf, Filippa Berglund, har skabt et scenerum, der hurtigt ens tanker ledt hen på hele kabaretstilen. Én bar og nogle stole med lys i – det var alt, hvad der var at gøre godt med på scenen, men det virkede. Stemningen blev skabt. Specielt synes jeg det fungerede med, at scenens farve var holdt i sort. Jeg synes, det gav mere plads til skuespillerne, og det satte dem i centrum.

Lyset på stolene, ved lysdesignet af Malte Hauge, satte, for mig, prikken over i’et i scenografien. Det var positivt, hvordan det blev inddraget som en del af fortællingen. Dog tog det mig nogle gange lidt tid at finde frem til, hvad der blev skrevet med lyset, hvilket resulterede i, at fokus kom væk fra dialogen på scenen.

Flere gange gennem forestillingen nævnes det, at når læbestiften er rød og i hånden på en kvinde, så fungerer det som et våben. Farven rød er gennemgående for hele forestillingen. Hvad enten det er mørkerød, lys rød eller blodrød. Farven bruges i kvindernes kostumer, der er lavet af Hanne Mørup. Kostumerne starter i det enkle, men som forestillingen skrider fremad vokser de og tilpasses mere og mere til kabaret-stilen. Det bliver stort og det ender med at være ekstremt kvindeligt. En markant forskel fra forestillingens første kostumer, der er herreundertøj.

Scenerne var meget forskellige fra hinanden. Der er både sang, sketchs og dybe monologer. Trods diversiteten synes jeg, at nogle scener blev meget lange. Enkelte gange, blev de trukket i langdrag, hvilket resulterede i, at det der egentlig skulle være i fokus blev glemt. Ligeledes synes jeg, det var ærgerligt, at alt i sidste endnu skulle have en humoristisk undertone. Jeanette Lindbæk Birk leverer en rørende monolog til publikum, og jeg havde selv følelsen af, at det lige skulle have tid til at falde til ro i mig. I stedet køres den over i en humoristisk sang, der tenderer til at være et revyindslag, hvilket jeg desværre oplevede lidt for mange gange i løbet af forestillingen.

Men ej at forglemme de smukke sange. For det var de. De tre kvinder sang taget af og var nærværende helt ud over scenekanten fra start til slut. Det er vigtigt at huske, at det er en kabaret man tager ind for at se og ikke en kronologisk forestilling. I stedet er det mange små elementer, der tilsammen skaber en historie om et emne og den leveres med seriøsitet og humor.

 

Teater Mannheim i co-produktion med Sarah Sarina Rommedahl og Teater Momentum

Teater Momentum, Ny Vestergade 18, 5000 Odense C

Spilleperiode: 6.-11. november 2018

Set den 6. november 2018

Fotos: Teater Mannheim

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.teatermomentum.dk/event/paradis-en-krigskabaret/

Medvirkende: Mette K. Madsen, Jeanette Lindbæk Birk, Katrine Bæk og Søren Siegumfeldt

Dramatiker: Julie Glargaard

Komponist: Søren Siegumfeldt

Instruktion: Petra Adlerberth-Wik

Scenografi: Filippa Berglund

Systue: Hanne Mørup

Dramaturgi: Susanne Hjelm Pedersen

Lysdesign: Malte Hauge

Varighed: 75 minutter (ingen pause)

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *