Anmeldelse: Peter af Farum, Folketeatret
Af Christian Skovgaard Hansen
Computere til alle skolebørnene, charterture til de ældre medborgere og en række nye sportsfaciliter. Alt det og meget mere var en del af goderne i Farum, mens Peter Brixtofte var borgmester i kommunen. Han ville gøre Farum til verdens bedste sted at bo. Idéerne i sig selv fejlede ikke noget, og borgerne i kommunen var formentlig glade for både dem og for Brixtofte. Når nu han ikke kunne få plads på den landspolitiske scene – hvor han topposterne i Venstre til først ”træmanden” (Anders Fogh Rasmussen) og siden ”den lille” (Lars Løkke Rasmussen) – sættes alle sejl ind i kommunalpolitik.
Alle, eller i hvert fald næsten alle, er med ham. Stort set alle de øvrige partier er med, og kun socialdemokraten Silja forsøger at trænge igennem med spørgsmål og gennemsigtighed på sin egen let nævenyttige, men hårdt insisterende måde. Dét er bare svært at trænge igennem.
Men alt har en pris, og nogle gange var Brixtoftes måde for at opnå midlet måske noget tvivlsom. Udadtil lignede Farum en mønsterkommune, men indadtil var Brixtofte både kontroversiel og grænsesøgende, hvilket i sidste ende endte med at koste ham borgmesterposten. Storhedstiden er slut, og det hele ramler som et korthus, og det har ikke kun konsekvenser for Brixtofte selv, men også for menneskene omkring ham.
Med Peter af Farum har dramatiker Andreas Garfield ladet sig inspirere af disse virkelige hændelser, og selvom der naturligt er en vis grad af sandhed og genkendelse i fortællingen er det ifølge teatret ren fiktion om ”et menneske, der turde stå ved sine visioner, selv i modgang.” Det er der blevet en ganske begavet, underholdende, slagkraftig og tankevækkende forestilling ud af, der fortæller om Brixtoftes tid i Farum, så vi oplever ikke, hvad der sker herefter.
Vi ved jo sådan set godt, hvordan det hele ender, hvilket ikke er godt for Brixtofte. Men undervejs i den kronologiske fortælling lærer vi meget mere om manden Brixtofte, og selvom han skærer indtil flere hjørner og til tider kan være gnaske modbydelig, forstår vi jo egentlig godt hans årsager, og man kan ikke lade være med at holde lidt af ham.
Teksten er måske nok lidt til den lange side, men instruktør Rune David Grue sørger for, at vi både er underholdt og får noget at tænke over, så tiden alligevel ikke føles lang. Franciska Zahle har stået for den fine og enkle scenografi, der let og elegant kan ændres efter behov.
Jens Jørn Spottags portræt af Peter Brixtofte er præcist og ærligt. Der er noget befriende ægte over ham, hvilket kan savnes hos dagens politikere, og man forstår hans bevæggrunde, når han præsenterer sine tiltrængte drømme og politiske visioner. Han har karisma, og han er veltalende og ganske begavet. Selvom han har sine mørke sider og konsumeringen af alkohol går fra et forbrug til et misbrug, kan man på en sær måde alligevel ikke lade være med at holde af ham. Spottags portræt kommer omkring alle disse sider af både politikeren og manden.
Resten af holdet omkring ham yder også glimrende præstationer. Carsten Svendsen er hans højre hånd Kasper, som klarer alle problemerne, alt imens der er knas med privatlivet. Han rammer hele følelsesregistret og som handlingen skrider frem mister han sin kækhed, når han også lettere panisk indser, at alt ikke er, som det burde være, når han mister alt. Tina Gylling Mortensen er den konservative viceborgmester, der er med på alle hans idéer, selvom hun til tider kvier sig, lige indtil hun siger endeligt fra. Tom Jensen dukker flere gange op som ”lille Lars” som brutalt og spidst onde, der absolut ikke vil ham det godt.
Henrik Lykkegaard er god som både den lettere desillusionerede og forvirrede partifælle Bjørn, der til slut også siger fra, og som entreprenør og dermed potentiel sponsor for kommunen. Alexander Bryld Obaze er både fremadstormende partifælle og rolig, men alligevel insisterende graverjournalist. Petrine Ager er hans sekretær Janni, der, selvom også hun må stå model til meget, holder ham i skak og loyalt forsvarer ham. Camilla Lau og Sophie-Marie Jeppesen er partikollegaerne, der også spiller deres eget politiske spil.
Selvom der (formentlig) er taget nogle kunstneriske friheder, og ikke alt formentlig er portrættet helt som i virkeligheden, er Peter af Farum et interessant portræt af en af landets gennemslagskraftige politikere, og det er et både underholdende, men også tankevækkende og lærerigt indblik i en periode af Danmarkshistorien. Vi er vidner til spillet om magten. Vi oplever, at magtspillet kan være ganske ødelæggende, og vi oplever, at faldet fra magtens tinder kan være ganske brutalt. Uden at afsløre for meget rettes tankerne om magt og indflydelse elegant for os til slut.
Og det kan nok være, at Brixtoftes måde at gøre tingene på måske ikke var helt korrekt og heller ikke helt efter bogen, men det åbner vores øjne for, hvordan politikerne ikke behøves ligne hinanden, og hvor det absolut er tilladt at have drømme og visioner. De skal bare gennemføres lovligt og måske med lidt mere medmenneskelighed, end Brixtofte havde. Peter af Farum har måske størst interesse for et politisk interesseret publikum og/eller folk, der kan huske Brixtoftes Farum-tid, men da den netop også rummer en menneskelig historien og passion, drømme og visioner, kan andre også få glæde af forestillingen.
Folketeatret, Store Scene, Nørregade 39, 1165 København K
Spilleperiode: 6. februar-8. marts 2025
Set den 8. februar 2025
Fotos: Büro Jantzen
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://www.folketeatret.dk/shows/peter-af-farum
Medvirkende: Jens Jørn Spottag, Petrine Agger, Tom Jensen, Camilla Lau, Tina Gylling Mortensen, Ulla Vejby, Carsten Svendsen, Alexander Bryld Obaze, Sophie-Marie Jeppesen og Henrik Lykkegaard
Dramatiker: Andreas Garfield
Manuskriptdramaturg: Ninette Mulvad
Instruktion: Rune David Grue
Scenografi: Franciska Zahle
Realiserende scenograf: Mie Riis
Koreograf: Esa Alanne
Lyddesign: Rune David Grue og Steen Larsen
Lysdesign: Lars Schou
Varighed: Ca. 2 timer og 35 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod