Anmeldelse: Queens, Osramhuset (Teatergrad og danskdansk)
Af Xenia Winther
En vigtig og woke forestilling i et univers af Rihanna, skørter, lyserøde læber, lyserøde drinks og lyserød, lyserød, lyserød. Et univers uden tid, uden start eller ende.
Forestillingen QUEENS foregår på et soveværelse mellem tre veninder før en tur i byen. De har kendt hinanden hele livet – men har tre meget forskellige liv. De tre kvinder er minoriteter på flere måder – muslim, lesbisk, sort, indvandrer, og det er hvad forestillingen handler om. Men udover at være en minoritet, så er det også almindelige mennesker i samfundet – og det er det, der er forestillingen omdrejningspunkt.
Forestillingen har fundet sin plads, og passer perfekt ned i fjerdebølge feminismen. Den emmer af vrede og revolution, men også af glamour og glitter og en lyst til at være kvindelig. De store monologer om racisme, sexisme og undertrykkelse bliver brudt af fnis, latter, dans og ansigtsmasker, hvilket går op i en højre enhed, så man som publikum bliver taget helt ind som flue på væggen, og oplever at disse samtaler og kontroverser kunne foregå når som helst, hvor som helts igen og igen. Det fungerer, for det bliver en afspejling af virkeligheden.
På den måde kan jeg (en kvinde på 22 år), næsten se i spejlet – det kunne lige så godt have været mig. Men alligevel er jeg ikke målgruppen. Målgruppen er meget mere indsnævret, nemlig unge piger på min alder, der er minoriteter. Der er intet galt med en indsnævret målgruppen men, på trods af at jeg kan spejle mig i forestillingen, er den meget indforstået, og det går meget stærkt. Måske går det stærkt for mig, fordi jeg selv kun som minoritet er kvinde, og ikke lesbisk eller indvandrer, alligevel ville jeg gerne have kunnet følge med.
De tre skuespillere Marie-Lydie Melono Nokouda, Amira Jasmina Jensen og Ellaha Lack har virkelig formået at skabe et forhold og bånd til hinanden, som man virkelig tror på. Måden de snakker sammen, og det at de er stærkere sammen, gør dem til queens. Lige som de tre kvinder, som de portrætterer, er de tre skuespillere vidt forskellige. Og hverken minoriteter, kvinder eller minioritetskvinder er ens! De tre kvinder i forestillingen står vidt forskellige steder i livet og med hver deres problemer og tanker.
Forestillingen er kritisk og tager svære og store emner op – men for mange emner. Det er svært at følge med og svært at forstå det hele. Hvis man kradser i kritikken, er der så mere? Ja! Og det mangler man at opleve. Emne efter emne bliver taget op og kastet ud i rummet uden rigtig at blive grebet igen.
På trods af mangel på fokus er forestillingen bestemt værd at se. Måske lære man noget. Måske opdager man, hvor lidt fokus der er på disse minoriteter. Eller måske kan man få lov til at se sin egen minoritet repræsenteret.
QUEENS tager emner op, som ikke mange tør tage op. Så selv om det kan være svært at følge med, kan man få meget ud af denne forestilling, om man er hvid mand eller sort kvinde. Forhåbentligt har QUEENS startet noget, som vi kommer til at se meget mere til.
Teatergrad og danskdansk
Osramhuset, Valhalsgade 4 2200 København N
Spilleperiode: 6.-22. februar 2020
Herefter på turné
Set den 6. februar 2020
Fotos: Per Morten Abrahamsen
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Marie-Lydie Melono Nokouda, Amira Jasmina Jensen og Ellaha Lack
Instruktør: Sandra Yi Sencindiver
Dramatiker: Camara Lundestad Joof
Scenograf: Sir Grand Lear
Lyddesigner: Karen Duelund Guastavino
Kreativ producent: Christine Worre Kann
Idé & koncept: danskdansk
Varighed: Ca. 70 minutter uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod