Anmeldelse: Rapunzel, Tivoli (Eventyrteatret)

Af Julie Vad B. Madsen

Man ved det er blevet efterår, når Eventyrteateret står klar med deres store efterårsforestilling. I år blænder de talentfulde unge mennesker op for Rapunzel, historien om pigen med det lange hår, som ikke er bange for at være unik. Rapunzel tager både børn og voksne med til landet Heroikum, hvor de vælter sig i diamanter, men mangler mad og blomster, og hvor det at være noget særligt skal skjules.

Rapunzel handler om pigen af samme navn, der er anbragt i en lejr, hvor hun og de andre anbragte børn skal lære at skjule det, der gør dem særlige, så de kan blive lukket ud i samfundet og få et job og en ægtemand, som gode samfundsborgere. Landet Heroikum, hvor lejren er, er goldt og øde, og regeres af en gruppe kaldet Søstrene. De bruger pigerne som arbejdere til at slibe diamanter, som de kan sælge til nabolandet Irisia, som er frodigt, farverigt og festligt, så de kan købe lækre råvarer til dem selv. Forestillingen følger Rapunzels oprør mod Søstrene og hendes kamp for at forstå, at hendes styrke kommer fra hende selv, og ikke det, der gør hende særlig.

Forestillingen tager, som altid, når Eventyrteateret trækker tæppet op, store og vigtige emner op, og får dem fortalt, så både børn og voksne kan tage noget med hjem. I år er der fokus på, hvor vigtigt det er at stå ved det, der gør os specielle og unikke – og ikke mindst, at vi ikke skal skjule det. Hvis vi står ved det, der får os til at skille os ud, uanset om det er unaturligt langt hår, en hale som en rotte, vinger eller pletter på kroppen, så bliver vi stærkere og mere os selv. Forestillingen minder os om, at vi, uanset hvad det er, skal dele det med vores venner og familie. Alle der er blevet anbragt i lejren må derfor gøre op med sig selv, om de vil stå ved, hvem de er eller ej. Forestillingen får dermed vist alle børn, at det er godt at være anderledes. Noget at være stolt af. Bedre budskab kan der egentlig ikke være.

Gunvor Reynberg har meget løst baseret sig på fortællingen om Rapunzel, så løst, at det næsten ikke kan siges at være historien om Rapunzel. Der er en pige ved navn Rapunzel, hun har langt hår og er i et tårn, men det er så også det. I stedet formår hun at skabe andre lande med befolkningsgrupper så forskellige, at de ikke kan andet end komme galt afsted. Det gælder børnene i lejren, Søstrene, Irisanerne, som opdeles i to grupper, minearbejderne og totterne. Desværre er der i år så mange grupper med, at man faktisk glemmer, at nogen af dem eksisterer, indtil de pludselig dukker op på scenen igen. Fortællingen formår ikke, at få alle grupperne til at føles som en integreret del af den samme historie. Man glemte fx minearbejdernes eksistens, hver gang de trådte ud af scenen, selvom de er gruppen, der redder både børnene i lejren og Irisanerne fra Søstrene.

De forskellige plotkomponenter kommer derfor til at virke afkoblede fra hinanden. Vi skal så mange steder hen, at ingen rigtig får lov til at få plads. Det er ikke unaturligt for Eventyrteatret at have mange forskellige grupper, som alle de talentfulde skuespillere kan deles i, men denne gang rammer de ikke helt sammenhængen mellem dem.

Den sædvanlige komponist er i år skiftet ud med Mathias M. Munck og Rasmus M. Munck. De forstår også at lave velkomponerede sange, hvor der er flere fine sange imellem. Særligt den første sang der blændes op for ”Anderledes” og afslutningssangen ”Mangfoldighed” rammer temaet utrolig godt, og stemningen bliver sat med ”Heroikum og Oprør”, hvor man må sidde og rokke med.

Selvom plottet i år mangler noget, og de forskellige elementer ikke føles helt integreret, ændrer det ikke ved, at castet er utrolig talentfuld. Man glemmer, som altid, at der kun er tale om amatørteater, for de unge mennesker leverer virkelig varen.

Sophie Sand og Iris Mealor levere overbevisende præsentationer som de to oversøstre, der står for at knække de piger, der ikke vil lade sig indordne under lejerens regler. De er eksemplet på militær præcision og bliver et godt modstykke til Irisianerene særlig eksemplificeret ved Erik Hald i rollen som Salta, Theo Leonardo Hansen i rollen som Flexi og Ella Kring Henriksen i rollen som Ira. Disse tre formår at give varme og medmenneskelig. Særlig Erik Hald formår også at give et afbræk fra de seriøse emner der tages op, ved at få salen til at grine eller sukke af velvære. Det komiske afbræk leveres også særligt af Laurits Hjertholm og Bertil C. Eliassen i rollen som de særlige rådgivere for kongen, som er mest interesseret i at pynte deres papkrigere med diamanter.

Igen er Christine Brincker i spidsen som kostumedesigner, og langt hen ad vejen levere hun et lige så imponerende arbejde som altid. Søstrenes militæruniformer med påtrykte diamanter og børnene i lejrenes uniformer fungerer virkelig godt. Kostumerne til irisanerne fungerer dog ikke lige så godt. Det bliver næsten for tilfældigt usammenhængende og spraglet, og kontrasten til Søstrene er næsten for voldsom. Der er dog ikke tvivl om, at der stadig er tale om flotte kostumer, og hver gruppe får igen i år meget distinkte kostumer, som bliver en del af at sætte stemningen, når vi bevæger os så meget rundt.

Scenograf Anders D. Bendstrup og kulissebygger Theis Witzel formår med få virkemidler, som borgmure og bladforhæng med blomster og æbler, at gøre det klart, hvor historien foregår, hvilket er ekstra vigtigt i år, hvor vi bevæger os mellem så mange forskellige steder. Henrik Lund formår ikke helt at få koreografien komplimenteret så flot til sangene, som vi har set i tidligere år. Der er mere Tik Tok-dans over det, hvor forskellige danseelementer skal inkorporeres fremfor en dans der underbygger fortællingen. Det kan dog være det, der fungerer rigtig godt hos de unge i dag. Der er dog noget koreografi, der fungerer rigtig godt. Særligt dansen til sangen ”Fest” får en til at få lyst til at danse med og dansen til sangen ”Heroikum” giver næsten kuldegys.

Rapunzel er en hyggelig efterårsmusical for hele familien. Den kombinerer godt skuespil med imponerende sang og farvestrålende kostumer. Særligt med muligheden for halloween i Tivoli er oplevelsen fuldendt. Stykket kan anbefales til både børn og voksne, da emnerne, der tages op, er så vigtige, at alle kan tåle at blive mindet om, at de skal værne om deres unikhed, og acceptere andres forskelligheder.

Eventyrteatret

Tivoli, Glassalen, Vesterbrogade 3, 1630 København V

Spilleperiode: 9.-23. oktober 2022

Set den 9. oktober 2022

Fotos: Ole Mortensen

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.eventyrteatret.dk/forestillinger/rapunzel

Medvirkende: Freja Larsen, Julia Bircow, Emma Grant-Rosendahl, Erik Hald, Theo Leonardo Hansen, Ella Kring Henriksen, Trine Marie Wisborg, Srbastian Halberg, Sophie Sand, Iris Maelor, Kathrin Kapsch, Clara Dragsted Hansen, Isak Faurholm, Ajnur Nedzad Zulic, Lucas Steen Boo, Julius Vincent Kjær Mathiesen, Liva Piil, Niemi Carbone Mannov, Mia Ellen Kjær, m.fl.

Manuskriptforfatter: Gunvor Reynberg

Komponister: Mathias M. Munck, Rasmus M. Munck

Instruktør: Bo Skødebjerg

Scenograf: Anders D. Bendstrup

Kostumedesigner: Christine Brincker

Koregraf: Henrik Lund

Kulissebygger. Theis Witzel

Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod