Anmeldelse (re-anmeldelse): Frøken Julie, Det Kongelige Teater

By: Eva Gudmand
On: 4. marts 2019

Af Eva Gudmand

De fleste teaterentusiaster vil påstå, at man skal have set August Strindberg mindst én gang i sit liv. Dette var min jomfrutur til indblikket i Strindbergs teaterunivers. Og man må sige at med oplevelsen af denne klassiker, Frøken Julie, blev min Strindberg-mødom for alvor taget!

Efter Det Kongelige Teater havde stor succes med Frøken Julie sidste sæson, har de nu opsat det med nye skuespillere i større omgivelser. Det Kongelige Teater har valgt at gå fra Mellemgulvet til Store Scene. Stykket indbyder til, at det skal være en intimt teateroplevelse, som skal være medrivende for publikum. Derfor var det i høj grad spændende, om Store Scene kunne bære denne fortælling.

Strindberg er kendt for at skrive udfordrende og på grænsen mod det skandaløse, hvilket er tydeligt i dette stykke, Frøken Julie. Stykket blev første gang opført i 1889, hvor det mødte stor kritik. Dagen inden urpremieren blev det nedlagt censur pga. usædelighed. Stykkets præmiere blev derfor vist ved to lukkede forestillinger, hvilket skyldes stykkets erotiske og provokerende tematikker.

Historien omhandler den 25-årige grevedatter, Frøken Julie, som forfører tjeneren, Jean. Dette ender med, at deres forhold fuldbyrdes seksuelt, hvormed stykkets dilemmaer hober sig op. Frøken Julie og Jean skifter mellem håb og fortvivlelse, som denne nat medfører i kraft af to uforenelige samfundsklasser.

Det fascinerende ved dette stykke er måden hvorpå, man får et indblik i en tid, hvor flere af datidens samfundsproblematikker tages op udspilles lige for øjnene af en. Der er flere lag i historien, som tydeligt kommer frem i dialogen mellem karaktererne. Dette medfører, at det generelt kræver stor opmærksomhed fra tilskueren, da man skal lade sig forføre af de til tider lange dialoger.

Til denne nypremiere er skuespillerne blevet skiftet ud, hvor Frøken Julie spilles af Fanny Louise Bernth. Det karakteristiske ved Frøken Julie er hendes leg mellem de voksne valg og hendes barnlige opførsel. Bernth er enormt inderlig og udtryksfuld i sin rolle som Frøken Julie, men jeg savner mere af vildskaben og barneligheden. Thomas W. Gabrielsson spiller Jean, som virkelig forstår at skabe en mand, der manipulerer og lader sig manipulerer. Sammenspillet mellem Jean og Frøken Julie er overbevisende og særligt kan man fremhæve den hede og humoristiske sexscene, som udfoldes samtidig med tonerne fra ”Gånglåt från Äppelbo.”

Kirsten Olesen er den eneste, der er forblevet i rollen som Kristin. Hun står i stor kontrast til den unge Julie, hvor hun går fra en erotisk kvinde til den moralske fortæller. Olesen har en slags ”skyggerolle”, hvor hun med sin inderlighed kan gå neutralt i baggrunden og samtidig afspejle de følelser, vi alle sidder med. Undervejs i stykket er der hele tiden en leg mellem rollerne, og hvem af dem, der er den bærende karakter. Dette giver en særlig dynamik og skaber tydelige kontraster både mellem køn, erotik og samfundsklasser.

Bente Lykke Møller har taget nogle spændende tiltag ift. kostume og scenevalg. Frøken Julie står i stærk kontrast til det resterende rum med hendes hvide beklædning i det sorte scenerum. Scenerummet er beklædt i sort med alle dets rekvisitter. Rummet består gennem hele stykket uden nogle former for sceneskift, hvilket kan være medvirkende til at trække det i langdrag. Staffan Valdemar Holm har på trods af dette valgt at skabe enkelte overraskelser undervejs i stykket. Et tydeligt eksempel er, når en scenetekniker går ind på scenen og får publikum til at klappe i takt med de seksuelle udskejelser. Dette står i stor kontrast til det ellers naturalistiske teater.

Generelt er der en spændende kontrast mellem det dybt alvorlige og humoristiske, hvilket giver stykket en ekstra dybde. Dette mener jeg også bliver svagheden ved stykket, da humoren ofte kommer til at stå tilbage i det ellers alvorlige univers. Humoren iscenesættes desuden i kraft af teaterrummet, som er spækket med iøjnefaldende fallossymboler i form af vinflasker, sengegavl, skorstene mm., hvormed de seksuelle drifter kommer frem i dagens lys og hele tiden benyttes med en humoristisk undertone. Det seksuelle bliver stykkets primære drivkraft.

Store Scene kan bære dette Strindberg-stykke, og jeg synes, at de formår at skabe en kontakt til publikum, hvormed historien forbliver medrivende. Staffan Valdemar Holm har valgt at være nogenlunde tro mod stykket, hvilket skaber sine muligheder og begrænsninger. Overordnet set giver det en fascinerende mulighed for at sætte sig ind i datidens aktuelle problematikker. Dog skaber det også nogle lange og tunge dialoger mellem Jean og Frøken Julie, hvilket kan tabe de fleste unge mennesker.

Frøken Julie er til folk, der vil opleve en klassiker med storslået dramatik og erotik, og hvor man kommer helt tæt på datidens klasseforskelle og magtforhold.

Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Sankt Annæ Plads 36, 1250 Købehavn K

Spilleperiode: 2.-29. marts 2019

Set den 2. marts 2019 (nypremiere)

Fotos: Camilla Winther

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20182019/skuespil/froken-julie/?section=top

Medvirkende: Fanny Louise Bernth, Thomas W. Gabrielsson og Kirsten Olesen

Dramatiker: August Strindberg

Bearbejdelse: Staffan Valdemar Holm og Louise W. Hassing

Iscenesætter: Staffan Valdemar Holm

Scenografi og kostumer: Bente Lykke Møller

Lyddesign: Clement Irbil