Anmeldelse: En forestilling om kærlighed, Aveny-T (AKT1)

By: Jonathan Stahlschmidt
On: 6. marts 2019

Af Jonathan Stahlschmidt

Der spiller i en kort periode lige nu en forestilling på Aveny-T. Du kan allerede se på antallet af tildelte bloddråber, at den er faldet i min smag. Og jeg skal prøve at forklare hvorfor. Men det er svært at gøre uden at spolere nogle af de overraskelser, der kommer med oplevelsen. Det er en forestilling, der tager tykt pis på klichéagtige virkemidler, som er dybt rørende, men også efterlader hele salen i latterkramper; en forestilling, der med rette kan siges at læse dine tanker. Det er en forestilling om kærlighed.

Først og fremmest var jeg nødt til at slå den officielle definition på ”verfremdungseffekten” op. Simpelthen for at give mig selv en chance for at forholde mig helt analytisk til, hvordan det i denne forestilling bliver gjort anderledes. For det virker lidt som om, at de har vendt hele fjerde-vægs-bruddet på hovedet. Og ting, der virker som slidte klichéer allerførst, bliver med tiden til et spor af brødkrummer, vi kan spore os tilbage af og danne os et smukt og flygtigt billede af en underfundig overordnet mening.

I mange andre tilfælde føler jeg mig som en lus mellem to negle, når jeg skal ridse handlingen op for en forestilling. Balancen mellem at gøre folk interesserede, og samtidig ikke afsløre de bedste dele af handlingen er et svært opnåeligt hensyn. Det er ligesom med filmtrailere – redaktøren og jeg snakkede herom efter forestillingen. Mange – alt for mange – Hollywood-trailere man for tiden kan se, er nærmest en kortklippet udgave af både personskildring, anslag og konfliktoptrapning. Man får allerede de første 40-50 minutters handling afsløret. Som om det alligevel kun er vigtigt at opleve vendepunkt og klimaks i realtid.

I det her tilfælde ville jeg knap nok kunne forklare handlingen, om så det var min eneste opgave. I lag på lag på lag eller rettere i knuder om knuder om knuder, bugter handlingen sig gennem antropologiske ekskursioner, spiondramaer, rumrejser og sange om længsel, vemod og åbenbaringer. Alt i mens at vi spændt venter på næste gang, en skuespiller vender sig ud mod os, forklarer hvad der sker, og med dead-pan sarkasme lader næste lag af Bertolt Brecht-babushka’en springe af.

Jeg hader at fremhæve enkelte skuespillere frem for det øvrige cast. Og jeg elsker, når det ikke er nødvendigt. Teater er den bedste form for holdsport, der findes. Og når stykkets handling næsten kan siges at være en antologi i to bind, og hver enkelt spiller tager adskillige roller på sig, er det en fryd, at det slet ikke er til at ane talentmæssige niveau-forskelle.

Og så må det siges, at instruktøren Niels Erling har været den helt rigtige mand til opgaven. Med den amerikanske dramatiker Christopher Chens manuskript og noter, der er så kringlet og indforstået i første omgang, har det været noget af en præstation for Erling at både oversætte og iscenesætte, så man i sidste ende mærker og forstår hele formålet med teaterstykket.

Jeg ønsker mig, at publikum finder denne forestilling lige så underholdende og fascinerende, som jeg gjorde. Mest af alt ønsker jeg mig, at publikum finder denne forestilling før spilleperioden er til ende. For den er et sandt fund.

AKT1 og Aveny-T

Aveny-T, Frederiksberg Allé 102, 1820 Frederiksberg C

Spilleperiode: 4.-13. marts 2019

Set den 4. marts 2019

Fotos: Martin Høyer

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.aveny-t.dk/forestillinger/en-forestilling-om-kaerlighed

Medvirkende: Josephine Park, Marie Bach, Niclas Kølpin, Albert Stein Ankerstjerne, Thomas Nielsen og Tomas W. Raae

Dramatiker: Christopher Chen
Bearbejdelse og oversættelse: Niels Erling

Iscenesætter: Niels Erling

Scenograf: Irene Kleisdorff Hougaard

Komponist: Tomas W. Raae