Anmeldelse: Revyen i Helsingør 2022, Industriforeningens Teatersal (Revyen i Helsingør)
Af Christian Skovgaard Hansen
Revyen i Helsingør er tilbage i Industriforeningens Teatersal. Undertitlen på revyen er ”Lige på grænsen”, hvilket også introduceres i åbningsnummeret. Hvor går grænsen? Og ikke mindst, hvornår går man til, på eller endda over grænsen? Og det er en overvejelse værd, at der kun er et bogstav til forskel på, om ”sorterer” flygtninge efter ”region” eller ”religion”! Så er tonen ligesom lagt!
Ikke alle teksterne er lige skarpe. Men de få mindre skarpe tekster opvejes til fulde af resten af teksterne og ikke mindst deres ofte overraskende plots. Bedst som man tror, at man ved, hvor vi er på vej hen, twistes nummeret på en original og ikke mindst noget skæv måde, så intet er, som man tror. Teksterne går derfor lige til grænsen, og til tider også lidt over den. Det er skarp satire og alligevel eftertænksomhed og alvor på samme tid.
Det veloplagte hold består i år igen af Simon Nøiers, Le Münster-Swendsen, Dan Schlosser og Sune Svanekier og kapelmester Catrine Ullerup Frølund, mens Mads M. Nielsen igen har instrueret. Alle fire skuespillere har deres øjeblikke, men der er ingen tvivl om, at Sune Svanekier er den absolut morsomste og mest gakkede i år.
Også i Helsingør fylder krigen i Ukraine – både på den mere gakkede og på den fine, eftertænksomme måde. Førstnævnte kommer til udtryk i ”Dyt-båt”, hvor der det at hente flygtninge sammenkædes med human trafficking, hvortil der ikke fortrækkes en mine – det sker først, når det videre sammenkædes med at snyde i skat. Dét er over grænsen! I ”En fejlslagen investering” brillerer Sune Svanekier som Viggo Skjold-Hansen fra Matador, der nu, hvor gassen fra Rusland ikke helt uhindret flyder længere, har fået lavet en fejlslagen investering – i hvert fald lige indtil han får en god idé! Samme gode vanvid får vi i Mads M. Nielsens ”Min bedsteste ven”, hvor selveste Bamse (altså ham fra Bamse og Kylling – ikke sangeren!) belærer Putin, om hvordan man opfører sig, så han ikke skyder vennerne Aske og Luna fra sig! Simon Nøiers er fin som Bamse, men igen er det Sune Svanekier, der udmærker sig.
En mere eftertænksom kommentar får vi med ”Vores børn” af Thomas Høg, hvor det fornemt adresseres, at de virkelige ofre er de civile folk, og at både de ukrainske og de russiske (og for den sags skyld alle mulige andre) børn er lige meget værd.
I det hele taget er det Sune Svanekier, der har det bedste materiale i år, og han har formentlig aldrig været bedre. Udover ovennævnte er han også god som den modne mand, der finder en ung kvinde med de problemer, men også løsninger, som ”gammelfar” dermed får. Han er også gal konspirationsteoretiker (om end Jens Korses tekst ikke er helt sjov), gal hooligan og studievært i morgen-TV, hvor han skal holde styr på de tre deltagere med mere eller mindre sjove lidelser.
Sidstnævnte nummer, Simon Nøiers ”Morsomme lidelser”, kræver i øvrigt en perfekt timing, når en deltager færdiggør andres sætninger, alt imens en anden lider af ”animalsk tourettes”! Det besidder hele holdet, og Simon Nøiers dyr bliver mere og mere vanvittige, som nummeret skrider frem.
De hjemlige problemer kommer fint til udtryk i både Dan Schlossers ”Borgerservice”, hvor MitID-vanviddet sættes i ring, og i Nicolai Villum Jensens ”John og Mette”, hvor statsminister Slette-Mette (Le Münster-Swendsen) må hente hjælp hos selveste John Mogensen (Dan Schlosser) for at skrive en sang, så hun kan blive mere folkelig. Efter Corona’en skal vi også lære at hilse på hinanden igen – Simon Nøiers ”Krammeguide” kan måske være en guide hertil – eller måske rettere til, hvordan man ikke hilser og krammer!
Mediemøllen og ditto cirkus får også en skarp kommentar i Jantzen og Aagaards ”Deja vu”, hvor Simon Nøiers grundigt leder os gennem breaking news – som nok ikke er helt så breaking news endda! Historien gentager sig desværre.
Det lokale islæt er der naturligvis også, hvor FC Helsingørs hooligans måske ikke er helt så vilde, som de gerne vil give udtryk for. Le Münster-Swendsens lokale politiker og kværulant Anne-Karina er en af hverdagens helte, som ”bare” vil det bedste for samfundet, men hun mangler (stadig) en kende situationsfornemmelse. Morsomt, men det bliver desværre lidt for langt.
Til at holde alt det gakkede lidt i skak er der heldigvis også indlagt enkelte mere stille og kloge numre. Udover ”Vores børn” har Dan Schlosser en dæmpet sang om ensomheden og om, hvad der er den sikre havn i livet. Teksten er ikke helt skarp, men budskabet er.
Årets revy er derfor en veloplagt, original og skæv revy. Læg hertil, at det før forestillingen er muligt at nyde den glimrende to retters menu, som den lokale Restaurant Strejf står. Så er bunden for en god aften lagt, hvor lattermusklerne også kommer i brug. Du vil derfor ikke fortryde at tage turen til Helsingør for at se årets version af Revyen i Helsingør.
Revyen i Helsingør
Industriforeningens Teatersal, Stengade 51, 3000 Helsingør
Spilleperiode: 1. juni-2. juli 2022
Set den 1. juni 2022
Fotos: Mads M. Nielsen
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Simon Nøiers, Le Münster-Swendsen, Dan Schlosser og Sune Svanekier
Kapelmester: Catrine Ullerup Frølund
Tekst og musik: Kristian Jensen, Catrine Frølund, Mads M. Nielsen & Søren Bech-Madsen, Nicolai Villum Jensen, Jantzen & Aaagaard, Staffan Bjergstedt & Dan Schlosser, Julian Astola Perbøll, Simon Nøiers, Le Münster Swendsen, Sune Svanekier, Lars Le Dous, Thomas Høg og Jens Korse
Instruktion: Mads M. Nielsen
Producent: Louise Palle Krog-Meyer
Restauratør: Strejf
Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod