Anmeldelse: Rigoletto, Det Kongelige Teater (Det Kongelige Teater og Kungliga Operan, Stockholm)

Af Christian Skovgaard Hansen

Giuseppe Verdis opera Rigoletto er på en og samme tid både smuk og grum. Det er en hjerteskærende fortælling om kærlighed, magt, begær og ikke mindst hævn, og de store følelser er i højsædet. Morskab og fest afløses hurtigt af noget langt mere alvorligt.

Hertug en af Mantova er en berygtet kvindebedårer, der gerne går langt for at forføre kvinderne. Til en fest i hans palads træder Grev Monterone og anklager hertugen for at have forført hans datter. Da hofnarren Rigoletto fornærmer Monterone, nedkalder greven en forbandelse over både hertugen og Rigoletto.

Alt, hvad Rigoletto egentlig vil, er for alt i verden at beskytte sin eneste datter, Gilda, mod den pigeglade hertug af Mantova, der gør kur til hende forklædt som en ung, fattig student. Hofmændene har samlet sig for at bortføre Gilda, som de tror er Rigolettos elskerinde. Rigoletto vender tilbage og hjælper ivrigt til i den tro, at det er en anden kvinde, der skal bortføres.

Da han forstår, hvad der virkelig sker, indser han, at Monterones forbandelse er ved at gå i opfyldelse. Dramaet fortsætter, og vi aner den katastrofale slutning, som Rigoletto selv forårsager. Han hyrer nemlig en lejemorder Sparafucile til at slå hertugen ihjel, men da han får sækken med den dræbte person, som han tror er hertugen, hører han ham i stedet synge i det fjerne. Hvem er det så i sækken…? Rigoletto indser den grusomme slutning.

Lige så grum handlingen er, lige så fantastisk synger de tre hovedroller. Vi forstår Rigolettos kærlighed og smerte i barytonen Alfredo Dazas præcise portræt af narren, der kommer hele følelsesregistret igennem, når han må gå så grueligt meget igennem. Hævngerrigheden afløses af sorgen og magtesløsheden, og man kan ikke undgå at føle med ham, når den grusomme sandhed til slut går op for ham.

Sopranen Clara Cecilie Thomsen yder en fantastisk præstation som Gilda. Hun har en stor kærlighed til Rigoletto, og en kærlig og ægte tilgang til livet. Hendes renhed og tro på det bedste hjælper hende, men hun må alligevel smerteligt se sig slået i verdenen fuld af magt, begær og hævngerrighed. Hun klarer sikkert alle følelserne og dramaet sammen med koloraturen i rollen.

Tenoren Galeano Salas har skurkerollen som hertugen. Han har både charme og kraft, så man forstår, hvorfor han kan charmere kvinderne, og en irriterende frækhed, når han tror, at han forfører alle de kvinder, han ønsker, men også list, blidhed og en vis indsmigrende tilgang, når han spiller den unge student. Det er lige ved, men absolut kun lige ved (!), at man så kan tilgive hans øvrige væremåde.

Det Kongelige Kapel, som denne aften blev dirigeret af Yi-Chen Lin, leverer fornemt Verdis musik. Musikken er let, men den har også noget på hjerte, og man går fra teatersalen med den på hjernen. Det Kongelige Operakor leverer også en sikker og fremragende præstation.

Der er derfor mange gode ting at sige om denne version af Rigoletto. Til gengæld er der desværre også nogle ting, der fungerer mindre godt. Erlend Birkelands scenografi er stationær i akterne, og hverken festen i hertugens palads med Hieronymus Boschs maleri som bagtæppe eller de efterfølgende vægge yder handlingen retfærdighed.

Operaen opføres i samarbejde med Kungliga Operan i Stockholm, og det er en lidt ældre opsætning af instruktøren Sofia Jupither. Hun har næsten pillet det naragtige ud af Rigolettes hofnar. Hun formår ikke rigtig at lade os komme under huden på det komprimerede kærligheds- og hævndrama, hvor vi aldrig rigtig forstår de mekanismer, der resulterer i både kærligheden og hævnen, herunder ikke mindst Rigolettos smerte til slut. Vi forstår aldrig rigtig karakteren Rigoletto, der har mistet sin hustru og derfor nærmest holder datteren indespærret.

Denne opsætning af Verdis Rigoletto er derfor lidt ujævn. Men man bør alligevel unde sig en tur i Operaen for at opleve dette store drama, da musikken og ikke mindst sangerne løfter opsætningen betragteligt. Alfredo Daza, Clara Cecilie Thomsen og Galeano Salas yder alle fortræffelige præstationer, hvor vi kommer hele følelsesregistret igennem, og man kan ikke undgå at blive berørt, når Rigoletto indser det skete.

Det Kongelige Teater i samarbejde med Kungliga Operan, Stockholm, Sverige

Det Kongelige Teater, Operaen, Store Scene, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K

Spilleperiode: 16. januar-11. marts 2026

Set den 16. januar 2026

Fotos: Miklos Szabo

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20252026/opera/rigoletto

Medvirkende: Alfredo Daza, Galeano Salas, Clara Cecilie Thomsen, Henning von Schulman, Elisabeth Jansson, Johanne Bock, Stephano Park, Dong Huy Kim, Fredrik Bjellsäter, Magnus Berg, Helena Bjarkadottir, Julie Husballe Hansen og Rasmus Ruge (denne aften/forskellige hold) samt Det Kongelige Operakor ved korsyngemester Aidan Oliver

Dirigent: Yi-Chen Lin (denne aften)
Orkester: Det Kongelige Kapel

Iscenesættelse: Sofia Adrian Jupither

Scenografi: Erlend Birkeland

Kostumedesign: Maria Geber

Lysdesign: Ellen Ruge

Dramaturgi: Katarina Aronsson

Varighed: Ca. 2 timer og 40 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod