Anmeldelse: Rør mig, rør mig ikke – livet uden det store crush, Teatret Svalegangen (Teatret Svalegangen, BaggårdTeatret og HiLS DiN MOR)
Af Emilie Lund Skovby Kristensen
Rør mig, rør mig ikke tager publikum med ind i et ungdomsdrama, der bryder med de gængse fortællinger om kærlighed og forelskelse, og stiller spørgsmål ved, hvordan intimitet også kan tage form. Forestillingen, skrevet af dramatiker William Lippert og instrueret af Merte Ovesen, følger hovedpersonen Ester, en aromatisk og aseksuel førsteårs-gymnasieelev, som forsøger at finde sin plads i en verden, der synes besat af forelskelse, fester og følelser som ungdommens vigtigste valuta. Med humor og nærvær spejler forestillingen både teenagekaos og de små varme øjeblikke, der præger ungdomslivet.
Da hendes lærer fastslår, at ”Det er jo meningen med alting – kærlighed”, møder hun det med skepsis. Esters dilemma er tydeligt: Hvorfor er alle omkring hende besat af idéen om, at kærlighed og parforhold er det vigtigste i livet – og hvorfor kan hun ikke selv genkende den trang?

Hun søger tilflugt online hos gamervennen Olli, der også er aseksuel. Sammen deler de alt, hvad de ikke kan sige til andre, og for første gang føler Ester sig forstået. Men da Ollie får en kæreste, krakelerer hendes trygge base, og samtidig kompliceres hendes verden yderligere, da kollegaen Sofia udvikler følelser for hende. På hjemmefronten har moderen forladt familien, og tilbage står hendes nyskilte far, fanget i sorg og længsel, klamrende til drømmen om, at Ester en dag skal opleve den store kærlighed.
Handlingen kulminerer i et opgør, hvor Esters indre kamp iscenesættes som en mission i et computerspil. Her må hun konfrontere sig selv og navigere i udfordringer med familie, venskaber, skole og følelser, hvilket gør forestillingen til en rejse gennem skam, misforståelser og længsel, men også et møde med modet til at finde sin egen stemme og gå imod strømmen.

Skuespillerne lever stærke præstationer. Laura Kronborg Kjær bærer rollen som Ester med autenticitet og stærk indlevelse. Vi får adgang til både teenagefrustrationerne, den usikre side og den stille styrke, der ligger i at stå fast på sin identitet. Alberte Riis Alexis Ibsen imponerer i sine lynhurtige karakterskrift mellem gamervennen Ollie, den lyrikelskende Sofia og gymnasiets vilde festdyr. Ibsen besidder evnen til at skabe stemning, som i halloweenfest-scenen, hvor hun i samarbejde med skeletballoner og musik fylder rummet ud og skaber en levende fest. René Benjamin Hansen er forestillingens ubestridt komiske motor. Hans portræt af Esters ynkelige, men elskværdige far er hjerteknusende morsomt – en mand iført en ”Free hugs – take care” t-shirt, der ikke kan samle IKEA-møbler, men som desperat vil sin datter det bedste. Hansen springer ubesværet gennem karakterskift og har en karakterindlevelse, der får grinene til at rulle, allerede før replikkerne lander.
Gøje Rostrups scenografi er enkel, med grå vægge, trappetrin og flytbare moduler, der aktivt bruges til at skabe forskellige rum i handlingen. Den minimalistiske scenografi giver plads til, at lys og lyd kan male forestillingen frem. Når Ester og Ollie gamer, oplyses scenen af neonlys, som forvandler rummet til en digital opslugende verden. Skuespillerne taster i luften og tager headset på, mens røgen fra døren åbner op til computer avatar skikkelser. Handlingen forløber over et gymnasieår, hvor overgangene mellem årstiderne markeres gennem bratte sceneskift med intenst neonlys og derefter tusmørke, mens lyddesignet med fuglekvidder og vintersus understøtter tidsfornemmelsen.

Rør mig, rør mig ikke er både sjov og tankevækkende. De tre skuespillere skaber levende karakter, der gør Ester og hendes univers genkendeligt og nærværende. Forestillingen sætter fokus på venskab, identitet og intimitet på en måde, som sjældent ses i dansk scenekunst. Dette gøres ved at give stemme til de unge, herunder aromantiske og aseksuelle, hvis synspunkter normalt ikke får plads i de traditionelle romantiske fortællinger.
Forestillingen viser, at intimitet kan handle lige så meget om venskab, nærvær og fortrolighed som om kærlighed og sex. Med enkel scenografi og gennemført lys- og lyddesign skabes en ramme, hvor handlingen både underholder og fremhæver ungdommens rørende nuancer.
Teatret Svalegangen, BaggårdTeatret og HiLS DiN MOR
Teatret Svalegangen, Ny sal, Rosenkrantzgade 21, 8000 Aarhus C
Spilleperiode: 30. august-20. september 2025
Set den 30. august 2025
Fotos: Lea A. Olsen, MONTGOMERY
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her: https://www.svalegangen.dk/forestillinger/egne-forestillinger/2025-2026/roer-mig-roer-mig-ikke/
Medvirkende: Laura Kronborg Kjær, Alberte Riis Alexis Ibsen, René Benjamin Hansen
Tekst og dramatiker: William Lippert
Instruktion: Mette Ovesen
Scenograf: Gøje Rostrup
Lyddesign: Anton Bast
Lysdesig: Henrik Sloth
Sceneproduktion: Baggårdteateret
Konsulent: Foreningen for Aseksuelle i Danmark
Instruktørassistent: Maria Elmann Hansen
Varighed: Ca. 1 time og 10 minutter uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod


