Anmeldelse: Så længe mit hjerte slår, Odense Teater
Af Mette Herschend
”Hvorfor er lykken så lunefuld, og hvorfor er glæden så kort?” Det kunne man passende spørge sig selv om, når man forventningsfuldt sætter sig i de bløde sæder i rødt velour på Odense Teater. Der er flere rigtig morsomme momenter i den udmærkede musical ’Så længe mit hjerte slår’, men når man går fra Odense Teater 2 timer og 25 minutter senere, føles glæden desværre noget kort.
Man har gravet dybt i den danske sangskat og fundet frem til en række nostalgiske melodier, som nok klinger klarest i vores bedsteforældres ører. De 23 numre er velvalgte og passer rigtig fint til handlingen, som omvendt også giver sangene nyt liv og andre perspektiver.
Handlingen er som sådan ikke noget vildt og voldsomt, og plottet føles velkendt: Anne er en sygeplejerske i 40’erne, som stadig bor hjemme hos sin mor, arbejder hårdt og har intet social- eller kærlighedsliv. Da moderen dør, står Anne tilbage med en skærende sorg og ensomhed og begraver sig selv i arbejde på hospitalet. Den nye (gifte) overlæge, Henrik, hiver med sin Gustav Winckler-agtige charme Anne ud af sorgen, og de påbegynder en hed affære, som ikke er uden udfordringer.
I løbet af forestillingens godt 2,5 time stifter vi også bekendtskab med nogle af patienterne på hospitalet i små sidefortællinger. De fleste af dem er humoristiske indslag og ganske korte fornøjelser, men fortællingen om den ældre, forladte og (muligvis) Alzheimer-ramte Hedwig er en af de bedre. Hedwig vandrer forvirret og fortabt rundt på hospitalet og ser i drømmebilleder sin afdøde mand Carl for sig. Handlingstråden med Hedwig giver forestillingen en mørk side, som egentlig godt måtte fylde lidt mere for at skabe mere balance i forestillingen.
Selvom Kurt Dreyer i rollen som Carl ikke lader til at være den stærkeste sanger, er denne version af ”Under stjernerne på himlen” i samspil med en smuk scenografi ret rørende. Nummeret får en fin skrøbelighed med Kurts spinkle stemme, så jeg faktisk sad og fik en lille klump i halsen.
Men når nu man opsætter en musical, må ét af succeskriterierne være, at castet synger godt. Det er desværre ikke alle, som er lige stærke i vokalen, og så klinger ”en fantastisk musikalsk rejse” lidt hult i mine ører.
Det er bestemt Natalí Vallespir Sand, der med sin store stemme og charmerende fremstilling af Anne, som bærer en stor del af læsset. Derudover fungerer det super godt, at man har valgt at placere det 6 mand høje orkester over scenen, så de får en integreret plads i forestillingen.
Scenografien og kostumerne er meget nydelige med et tydeligt retro-udtryk, men det forvirrer min forståelse af, hvornår handlingen egentlig finder sted, da skuespillerne pludselig trækker mobiltelefoner op ad lommerne. Det virker som om, at man bruger en del tid på at indføre publikum i den tid, der var Annes barn- og ungdom, men at det visuelle udtryk ikke udvikler sig med tiden. Det kunne muligvis betyde, at Anne ved sin mors død har svært ved at give slip på fortiden, men for mig bliver det mere forvirrende, end at det gavner forståelsen.
’Så længe mit hjerte slår’ er en let uforpligtende forestilling, hvor man ikke behøver at tage stilling til så meget, og det virker som om, at den gerne vil være lidt mere end den er. Ikke desto mindre var både jeg og min ledsager udmærket underholdt, men det er nok en forestilling, som den ældre generation vil få mere glæde af at se.
Odense Teater, Store Scene, Jernbanegade 21, 5000 Odense
Spilleperiode: 27. april-3. juni 2017
Set den 27. april 2017
Fotos: Emilia Therese
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
http://www.odenseteater.dk/forestillinger/saa-laenge-mit-hjerte-slaar
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod