Anmeldelse: Sabotage, Folketeatret (Sjællands Teater)

By: Minna Højholt
On: 24. oktober 2025

Af Minna Højholt

Sabotage handler om hovedpersonen Gry. Hun er 15 år, går i 9. klasse og kan ikke lide sit navn. Eller ret mange andre aspekter af sig selv, hvis nogen overhovedet. Hun er fuld af vrede og usikkerhed, og det bliver ikke bedre af, at hendes to bedste veninder er blevet kærester, så hun føler sig endnu mere isoleret og udenfor.

Publikum er placeret på tre sider rundt om hendes lille, rektangulære rum i Anna Hanghøjs simple scenografi, der minder om en ubehagelig himmelseng med en afgrund i midten. Her sidder Gry, spillet af Maria La Cour, og kravler rundt i puder og dyner, mens hun fortæller om sig selv. Hun præsenterer os for den indre stemme, den såkaldte ”sabotør”, der fortæller hende, at veninderne hellere vil være fri for hende, at hun er for dum til at komme i gymnasiet, og at hun er kedelig og kikset.

Sabotøren manifesteres af Carla Viola Thurøe, der dukker op som monsteret under sengen og forfølger Gry med kommanderende og nedgørende bemærkninger. Det er et velkendt greb, der indimellem resulterer i nogle fine scener, men generelt var sabotør-figuren på én gang overforklaret og forudsigelig, samtidig med at være lidt uklar; nogle gange var hun fuldstændigt fraværende, mens Gry saboterede sig selv på egen hånd, nogle gange virkede hun næsten støttende, og ofte kæmpede Gry indædt mod sabotøren – og vandt – men saboterede sig selv alligevel.

Måske var der netop en pointe i denne uklarhed, men i så fald fik jeg den i hvert fald ikke med, og dynamikken mellem Gry og hendes sabotør kunne generelt være udforsket langt mere både i Josephine Eusebius’ tekst og Johan Klint Sandbergs iscenesættelse. Meget af tiden fortæller Gry bare, og refererer til en masse situationer, steder og personer, hun ofte selv repræsenterer, men som af og til også gestaltes af sabotøren, uden at man kan ane et gennemgående system eller koncept for denne vekslen.

Maria La Cour portrætterer Gry med stor indlevelse og skrøbelighed, og karakterens lave selvværd skildres på en rammende og genkendelig måde i både tekst og skuespil, men jeg fik også hurtigt en følelse af, at teksten måske ville komme mere til sin ret på skrift end på scenen. Sproget er flot, men også meget konstrueret, og skuespillet er stort set hele vejen igennem fastholdt i et fortælle-lag, hvor forestillingen alt i alt fremstår som en lidt for hurtig remediering af en roman.

Dette kommer også til udtryk i mængden af tekst og det konstant høje tempo, den leveres i – jeg blev næsten helt forpustet og havde en oplevelse af at blive bombarderet med ord, uden at der blev givet tid til rigtigt at mærke dem, hvilket var ærgerligt, når de ofte var både smukke og gribende. Jeg savnede mere dynamiske skift og udvikling i energien, og trods det høje tempo kom forestillingen til at føles en anelse monoton.

Sabotage bød dog også på velspillede og rørende scener, velfungerende fysisk arbejde og ikke mindst en umådeligt morsom lærer-parodi-sang med T-Shirt-Troels som en form for Gen Z-version af Arne Nougatgren. Her udstillede forestillingen på præcis og underholdende vis absurditeten i det store pres, der lægges på 9. klasses-elever omkring afgangsprøver, uddannelsesvalg og fremtidsperspektiver. Maria La Cour fik også fra start af godt fat i de skoleklasser, jeg så forestillingen sammen med, om end forsøgene på at komme i mere direkte kontakt til publikum virkede lidt halvhjertede.

Forestillingen er tematisk og symbolsk en smule ”’on the nose”, men berører nogle fine og vigtige tematikker om ungdomslivets sårbarhed, ensomhed og pres. Publikum efterlades med en lidt tvivlsom og naiv morale om, at man bare skal sætte sine problemer og usikkerheder i perspektiv og blive bekræftet af andre for at få et bedre selvværd, men den taler i hvert fald ind i nogle relevante problemer og rækker ud til sin målgruppe uden at tale ned til dem. Sabotage var for mig en lidt blandet fornøjelse, men kan helt sikkert sætte gang i mange spændende refleksioner og samtaler blandt Sjællands udskolingselever.

Sjællands Teater

Folketeatret, Hippodromen, Nørregade 39, 1165 København K

Spilleperiode: 21.-31. oktober 2025

Efterfølgende på Teatret Fair Play i Holbæk d. 14. nov. 2025

Set den 21. okt. 2025

Fotos: Karoline Lieberkind

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.folketeatret.dk/forestillinger-events/sabotage

Medvirkende: Maria La Cour og Carla Viola Thurøe

Dramatiker: Josephine Eusebius

Idé og koncept: Signe Hørmann Sørensen og Marie Bjørn

Iscenesætter: Johan Klint Sandberg