Anmeldelse: Salt, Aalborg Teater (Det Olske Teater)

By: Lærke Holst
On: 21. marts 2019

Af Lærke Holst Thomsen

Salt er anden del af Det Olske Orkesters trilogi om Danmarks selvforståelse gennem 300 år, og om hvordan selvforståelsen har formet vores forhold til omverdenen. Første del, ”Sukker”, omhandlede vores slaveeventyr under kolonitiden i 1700-tallet, mens vi her i Salt nu er i slutningen af 1800-tallet og under hjemlige himmelstrøg, hvor der stilles skarpt på forestillingen om tro, frisind og spirende nationalisme.

Historien i Salt er inspireret af historiske hændelser samt af Hans Kirks roman ”Fiskerne” (1928), der skildrer en flok troende vesterhavsfiskere, der i en søgen efter bedre kår udvandrer med deres familier til en egn omkring Limfjorden for at hellige sig missionen og fiskeriet. Efter nutidige standarder var de fundamentalister.

I Matthæusevangeliet siger Jesus til sine disciple: ”I er jordens salt, Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker”. Og netop ordene ”I er jordens salt” er omdrejningspunktet for hele forestillingen. Den lille indre missionske befolkning i Harboør er ved at miste deres kraft, og så kommer der nogle fra hovedstaden og vil forsøge ”trampe dem ned”.

Der var ikke gået mange minutter fra man havde sat sig til rette på lille scene i Aalborg Teater før man havde revet sig med af Bo Stendell Larsens dybe fortællerstemme, som lod os hoppe på toget tilbage i tiden til dengang i 1893, hvor 26 fiskere fra Harboøre druknede under en storm. Der går dog ikke længe, før den bløde og varme fortællerstemme, bliver erstattet af en stemme med frygt, angst og bekymring. Det er Karen, som er den blinde datter til faderen, som er én af de fiskere, der tager ud. Hun råber på ham, fordi han har glemt sin madpakke.

En ung journalist fra hovedstaden Frederik Brunbjerg, som arbejder for Socialdemokraten besøger, sammen med sin forlovede, frøken Johanne, den indre missionske lille befolkning i Harboøre, hvor de tager med til begravelsen for de 26 fiskere. Her stifter de bekendtskab med sognets pastor, som den unge journalist straks er kritisk overfor, og han dømmer pastoren til at være undertrykkende overfor de lokale. Men det lille fiskersamfund sluttede op om pastoren. Hvad sker der, når man kommer ”brasende” fra hovedstaden til et lokalsamfund og vil lave om på det hele?

Det er en en yderst flot præstation af alle skuespillerne, Ditte Laumann, Mireia Serra, Angelina Watson, Sofie Ebbesen Nielsen, Morten Klode og Øyvind Kirchhoff, der med sine glidende bevægelser, for stykket til at virke meget levende. Skuespillerne er mest interessante sammen som ensemble i rollerne, men hver for sig var de ikke helt så spændende.

Man skal ikke glemme at nævne iscenesættelsen, som jeg var meget imponeret over. Det tomme dansegulv laves nemlig om til et lærred for en række videoprojektioner. Det gør det mere stemningsfyldt, og man føler sig på en eller anden måde en del af stykket.

Det er en spændende forestilling, som giver et livligt og tankevækkende indblik i historien fra, hvordan den var dengang, hvor der blandt andet kom gang i kvindebevægelsen. Frøken Johanne vil for eksempel selv have lov til at præsentere sig ved efternavn i stedet for, at manden præsenterer hende.

Det Olske Orkester i co-produktion med Aalborg Teater

Aalborg Teater, Lille scene, Jernbanegade 11, 9000 Aalborg

Spilleperiode: 18.-30. marts 2019

Herefter spiller forestillingen på Aprilfestival i Hjørring 5. april og på Teatret Zeppelin i København i perioden 23.-26. maj på dansk og i perioden 28.-29. maj på engelsk under CPH STAGE. Turné i efteråret 2019

Set den 18. marts 2019

Fotos: Øyvind Kirchhoff

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her: