Anmeldelse: Sandhed og konsekvens, Teatret ved Sorte Hest

Af Christian Skovgaard Hansen

Sandheden er ofte ilde hørt. Og dog. Vi kan tit ikke lade være med at sige sandheden – mere eller mindre direkte. Denne aften er vi inviteret til en sen parfødselsdagsmiddag med søstrene Julie og Elisabeth og deres ægtemænd Michael og Jens. Men det er ikke en traditionel parmiddag. Menuen består mest af flydende varer – hvoraf ret så meget er gin, lidt mindre er tonicvand, en smule hvidvin og en enkelt cognac.

Livet er gået i forskellig retning for de to par, men inderst inde har de begge sine problemer. Vi starter trivielt og humoristisk, men snart bliver stemningen noget mere anspændt og ikke mindst afskyelig. I takt med at de våde varer kommer ind, kommer sandhederne derimod ud. Alle sandhederne har også en eller flere konsekvenser. Og konsekvenserne er bestemt ikke alle lige behagelige. Dramaet er lige under overfladen, og det er blot et spørgsmål om, hvornår det bryder igennem og viser sit sande jeg. Snakken går, og løgnene og sandhederne blandes. Hjælp!

Lars Noréns Sandhed og konsekvens rummer det både forræderiske, det samlende og ikke mindst det splittende i parforholdet – og på sin vis også i livets andre forhold, der involverer mere end én. Ikke alt bliver sagt, men det meste træder alligevel skarp frem for os, og vi bliver pinligt beviste om, at livet måske ikke altid er en dans på roser. Til tider er sarkasmen og ondskabsfuldheden så tyk, at man næsten kan skære igennem den. Facaden brister, og de virkelige sindstilstande tromler frem, og de lader kun svært bremse.

For at få det fulde udbytte, og for at teksten får det rette svirp, kræver det, at skuespillernes timing, intonation og skuespil er skarp og rapt. Det leverer hele holdet, Niels Ellegaard, Anette Støvelbæk, Sarah Boberg og Peter Oliver Hansen, her i Maria Vinterbergs knivskarpe instruktion, som holder momentet hele vejen igennem. De fires samspil og ikke mindst modspil er fantastisk velspillet.

Særlig skarpe er de to kvinder. Bobergs portræt af den måske, måske ikke tørlagte alkoholiker er både rørende, djævelsk og indædt som Elisabeth, der måske nok er den mest højrystede, men samtidig også er den mest forsagte. Heroverfor står Støvelbæk som søsteren Julie, der er forsagt, men som alligevel har det rette bid, når det kræves. Helt stille er (ægte)mændene dog ikke, og både Ellegaard og Hansen besidder alle siderne af de to, som ikke er helt så underkuede, som man måske tror ved første øjekast.

Man kan diskutere, om Noréns tekst står distancen i dag. Teksten er fra 1989, og størstedelen af tekstens tematikker står stadig distancen. Men visse dele af seksualiseringen og kampene mellem kønnene står mindre skarp i dag, hvor tiden og holdningerne har rykket sig. Det er dog kun småting i den i øvrigt stadig skræmmende aktuelle og relevant tekst, hvor forholdene stadig har sine konflikter. Oversætter Vibeke Bjelke løfter i øvrigt fint teksten ind i nutiden.

Det hele foregår i Marianne Nilssons enkle, grå sofascenografi, og alle fire skuespillere er klædt helt i sort. Fokus er på teksten, og modsætningerne træder skarpt frem. Det eneste farverige er mængden af spiritusflaskerne, og efterhånden, som de tømmes, træder sandhederne skarpere og skarpere frem. Alt imens sidder undulaten Benny – fra ABBA forstås! – i sit bur på den anden side af væggen. Alt er måske bedre på den anden side – i hvert fald lige indtil den dramatiske og blodige ende på det hele!

Indrømmet. Lars Noréns tekst er tung, og man skal lige ind i stilen og stemningen, og det er måske ikke lige den forestilling, som man skal starte med, hvis man ikke er bare lidt vant til at gå i teatret. Lige i øjeblikket tænker man måske: ”Hva’ fa’en er det egentlig, der foregår!?”, men når først det synker ind, bliver det mere forståeligt.

Når man har fanget tonen, træder sandhederne frem. Det er sort og absurd. Det er djævelsk og intrigant, alt imens det også er ganske ærligt og alvorligt. Det er på en og samme tid skræmmende og afsindigt underholdende! Der er en mening med galskaben. Under overfladen rummer Noréns tekst også noget genkendeligt. Mon man ser anderledes på parforholdets glæder og dramaer, når man har set Sandhed og konsekvens? Man går i hvert fald fra teatersalen og tænker over, hvad der egentlig er det normale, og hvad der er det absurde og unormale – og ikke mindst om det absurde egentlig bliver det normale.

Det bliver i hvert fald en aften og nat, som både de to par – og vi som publikummer – sent vil glemme!

Teatret ved Sorte Hest, Vesterbrogade 150, 1620 København V

Spilleperiode: 15. oktober-3. december 2021

Set den 19. oktober 2021

Fotos: Robin Skjoldborg

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.sortehest.com/forestillinger/sandhed-og-konsekvens-2-2021/

Medvirkende: Niels Ellegaard, Anette Støvelbæk, Sarah Boberg og Peter Oliver Hansen

Tekst: Lars Norén

Instruktør: Maria Vinterberg

Scenograf: Marianne Nilsson

Lysdesigner: Lasse Svarre

Skræddersal: Mikael Jensen

Oversættelse: Vibeke Bjelke

Varighed: Ca. 2 timer og 30 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod