Anmeldelse: Saturday Night Fever, Falconer (The One and Only Company)

Af Christian Skovgaard Hansen og Jacob Riegels

 

Night fever er hot fever! The One and Only Company har denne gang kastet sig over disco-klassikeren ’Saturday Night Fever’ fra 1978 og omsat filmen til musical. Silas Holst brager igennem i denne musicalopsætning, og det er hans fortjeneste, at vi får vores portion ”fever” denne aften!

Selve handlingen er lettere tynd, og den afviger ikke fra filmens historie. Den unge Tony Manero bor hjemme hos sine italienske forældre i Brooklyn, og han har en trist hverdag med et meningsløst job i en malerforretning. Kun én gang om ugen liver han op: Lørdag aften, hvor han på diskoteket forvandles til kongen af dansegulvet. Tony er i bund og grund en god dreng, og han drømmer om en fremtid med dansen. Tony forelsker sig i den smukke, men lettere snobbede Stephanie og vælger hende frem for den faste dansepartner Annette til dansekonkurrencen.

Men fortællingen er også kampen om at blive til noget, og at få den rette dannelse og hjælp, når behovet er der. Hvorfor er vi sådan? Hvad er det her for et sted? Hvordan overlever man? Her står musicalversionen af ’Saturday Night Fever’ ikke helt så skarp, og historien bliver aldrig helt vedkommende for os, så den kommer under huden på os.

Instruktør Anders Lundorph og Ann Mariagers i øvrigt flotte oversættelse sætter en god ramme. Et lidt groft sprog og en tilsvarende humor passer glimrende til det rå Brooklyn, og det giver en tilpas rå og flabet stemning. Den triste, lange uge med alle dens problemer, giver en sjov lørdag. En lille opstrammer i handlingen kunne dog være at foretrække, så forestillingen ikke mister for meget tempo.

Festnumrene på diskoteket er vildt fede, og dans og musik går her i et. Forestillingen kommer virkelig op i gear, og der kommer tempo på, som gør, at dansene og sangene står stærkest. Forestillingens danse koreograferet af Tim Zimmermann er forrygende. Tilsat den fantastisk og svingende musik under ledelse af kapelmester Joakim Pedersen og de to sangere Ilang Lumholt og Line Krogholms flotte stemmer går disse sekvenser op i et fabelagtig større hele. De mange Bee Gees hits, f.eks. ”Stayin’ Alive”, ”How Deep Is Your Love” og ”Night Fever”, lyder fantastisk godt. Sammen med dansen er det her, at forestillingen virkelig brager igennem!

Silas Holst er – igen – den bærende mandlige hovedrolle. Han spiller en udmærket hovedrolle som Tony Manero, som han giver et blæret hint af John Travolta. Silas Holst spiller ikke Tony Manero; han ER Tony Manero. Denne gang viser han, at han ikke bare er en fantastisk danser, men at han faktisk også er en glimrende sanger og skuespiller, hvor han har fået den rette nerve med.

Heroverfor spiller Amalie Dollerup rollen som Stephanie, mens Christine Astrid spiller rollen som Annette. Begge yder en fin indsats både som sangere, dansere og skuespiller, men uden at de gør det store væsen af sig.

Forestillingens øvrige roller leverer derimod rigtig fine præstationer. Christian Tafdrup som den lettere usikre Frank Manero Jr., der opgiver at være præst og rejser hjem, rører os. Emil Birk Hartmann, Teit Samsø og Marthias Augustine er med tilstrækkelig råhed Tonys mere eller mindre flabede vennetrio. Allan Olsen som far Frank Manero Sr. og Bodil Jørgensen som mor Flo Manero rammer begge præcis den lettere triste karakter, som de skal.

Scenograf Simon Higlett har skabt en ”foldbar” scenografi, som kan foldes både ud og ind efter behov, så vi får den rette stemning. På den ene side er der skabt et råt arbejdsklassemiljø med mørke baggårde og betonbroer, og som modsætningen er der på den anden side skabt et farverigt dansegulv og med store discokugler hængende ned fra loftet. Skiftene fra det ene til det andet – og tilbage igen – foregår smidigt og elegant.

En af aftenens store anker er dog Falconer Salen. Lyden er ikke ideel, og vi oplevede, at nogen af ordene enten forsvinder helt eller drukner i musikken. Lyden var visse steder grødet, og den ofte ensomme sanger ikke kunne trænge igennem – den i øvrigt fantastiske – musik.

Denne opsætning af ’Saturday Night Fever’ har derfor nogle kritikpunkter, men dansen og Silas Holst trækker i den grad oplevelsen op, og produktionen leverer som helhed en flot oplevelse.

 

The One and Only Company

Falconer Salen, Falkoner Alle 9, 2000 Frederiksberg og Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé, 8000 Aarhus C

Spilleperiode: 17. marts-29. april 2017 (Falconer Salen) og 19. maj-16. juni 2017 (Musikhuset Aarhus)

Set den 17. marts 2017

Foto: Miklos Szabo

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://saturdaynightfevermusical.dk/index.htm

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod 

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod