Anmeldelse: Se dagens lys, Aarhus Teater

Af Anne Sophie Parsons

Århus-forfatter Svend Åge Madsens roman ”Se dagens lys” fra 1980 spiller i disse dage i sin første teateropsætning på Aarhus Teaters skrå brædder. Fremfor en renskildret dystopisk fremtid, hvor magtliderlige mænd sidder øverst i hierarkiet, er det samfundets indsovsning i paratvillig komfort og en umiddelbar lyst til at agere dommer overfor hinanden, som udgør den overhængende trussel.

Ordet ”konstant omskiftelighed” fungerer på mange måder som opsummerende nøgleord for stykket; hver dag vågner man med en ny ægtefælle, i et nyt hus, med nye børn, nyt job og nye familie- og vennerelationer. Stridigheder og traumer eksisterer ikke i fremtidsuniverset, da hver dag står som en renvasket tavle for indbyggerne. Men tingene tager en voldsom drejning, da manden Elef og kvinden Maya forelsker sig i hinanden og sammen gør oprør mod det hverdagsændrende system – med vidtrækkende konsekvenser. 

I versionen af den hyper-optimiserede fremtid, hvor vedvarende tilhørsforhold bliver erstattet med nye liv og identiteter for hver dag, peger fortællingen mod spørgsmålet om hvad det vil sige at være menneske og hvem man selv er; selvom at Elef omrokeres i de forskellige Århus-bydele fra Åbyhøj til Tilst, er handlingen i Svend Åge Madsens roman langtfra tynget af at være geografisk bestemt, da den samme vanlige tilgang til den systematiserede dagligdag er det bærende element for alle karaktererne.

Iscenesættelsen af Rune David Grue forholder sig tro mod Svend Åge Madsens oprindelige fortælling, og omsættelsen af den lille roman til teaterscenen fungerer hensigtsmæssigt med en klart defineret første akt og anden akt, der står som svar og modsvar til hinanden.

Scenografi og kostumedesign af Julian Juhlin bringer et syret pastelunivers på banen, der på en og samme tid både ser dateret ud, samt for surrealistisk til at være direkte fra 80’erne, mens den simple brug af neonlysende hus-silhouetter som udskiftelig og bevægelig scenografi er en kløgtig løsning på en ellers uoverskuelig omrokering af karaktererne, hvilket spiller virkningsfuldt sammen med lysdesign af Anders Kjems. Kim Engelbredts subtile og stemningsfulde lyddesign sætter dertil tonen for dystopiske følelser med en mørk synth-lyd i baggrunden.

Christian Hetland brillerer som den lige dele sympatiske, såvel som banale Elef, der sætter alt ind på at finde tilbage til sin ene kone-for-en-dag Maya, i en rebelsk  og figurativt strittende langefinger mod en overmagt, der på alle planer går ham over hovedet. Som modparten Maya, bringer Anne Plauborg en mere ræssonerende og handlekraftig karakter frem på scenen, som pendant til den mere impulsive Elef. Overraskende nok, skal det vise sig at hun er betydeligt mere individualistiske af de to end man som publikum skulle tro i første omgang – til kun glædelig overraskelse. Bemærkelsesværdig er Anders Baggesen som fodnote i rollen som Den Hvide Dommer, der som et legemliggjort fortidslevn formaner de unge elskende om deres forestående skæbner i anden akt.

Udover de to hovedkarakterer, støttes de op af en Aarhus Teaters faste ensemble og nu også yngre, kendte ansigter, bestående af f.eks. Marie Marschner, Anna Nøhr, Kirsti Kærn, Kim Veisgaard og Frederik Mansø, som alle giver den i individuelle roller, som pangfarveklædte nikkedukker i et kontrolleret udskiftningssystem.

Selvom romanen næsten har omkring 40 år på bagen, stiller den stadig tankevækkende og relevante spørgsmål i en moderne tid, der mere end nogensinde før er defineret af algoritmer, omstillingsparathed, samt frygten for uoverskuelige valg; for defineres menneskets frihed ikke i lige så høj grad af en følelse af overvældelse af mulighedernes uoverskuelighed, som det forlanger at kunne prøve alt og alle af?

Trods en dialog, som ikke altid er lige engagerende, og som derfor i lettere grad trækker nedad, er teateropsætningen af Se dagens lys er et underholdende og på mange måder velkomment gensyn med genfortolket læsestof, som formår ikke at ende i en klichéfyldt Romeo og Julie-parkering af det systemtrodsige par. Teaterstykket byder også på flere spørgsmål end svar i forhold til om det dagligt udskiftede relationelle baggrundstæppe egentligt er forstyrrende eller ønskværdigt som scenarie – og det klæder forestillingen i sidste ende.

Aarhus Teater, Scala, Teatergaden, 8000 Aarhus C

Spilleperiode: 13. september-10. oktober 2019

Set den 16. september 2019

Fotos: Emilia Therese

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.aarhusteater.dk/forestillinger/forestillinger/saeson-1920/se-dagens-lys/

Medvirkende: Christian Hetland, Anne Plauborg, Anders Baggesen, Marie Marschner, Anna Nøhr, Kirsti Kærn, Kim Veisgaard, Frederik Mansø, Magnus Haugaard, Nahla Ravn Kaasing, Johanne Marie Brandt, Malou Ambrosius
Bertram Lyng Engelsted Jarkilde, Viola Madicken Bøhm Vatn og Malthe Rosenkrands Langballe

Af: Svend Åge Madsen

Dramatiseret af: Julie Petrine Glargaard

Iscenesættelse: Rune David Grue

Scenografi og kostumedesign: Julian Juhlin

Lysdesign: Anders Kjems

Lyddesign: Kim Engelbredt

Varighed: Ca. 2 timer og 30 min inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Klokkeren fra Notre Dame, Fredericia Teater (Københavner-premiere)

Af Christian Skovgaard Hansen   Fredericia Teaters succes og Reumert-vinder ’Klokkeren fra Notre Dame’ ...

Anmeldelse: GHOST – The musical, Heltemus Productions ApS

Af Daniel Lassen Broadway-musicalen GHOST er for første gang kommet til Danmark efter at ...

Anmeldelse: I støvet fra regnen, Teater Grob

Af Emil Møller Christensen   Rammen er sat. Billardbordet på værtshuset er rammen, hvor ...

Anmeldelse: Fakiren fra Bilbao, Aarhus Teater

Af Signe Birk Backs   Aarhus Teaters Store Scene byder denne gang op til ...

Anmeldelse: 9x9x9, SMK, Det Kongelige Teater og Gyldendal

Af Julius Gotthardt Møller   Al kunst fra musik over noveller til installationskunst er ...