Anmeldelse: Skiftingen, Teatret Fair Play, Sjællands Teater
Af Christian Skovgaard Hansen
En ”skifting” er i folketroen et troldebarn, der bliver ombyttet med et menneskebarn. Det er også omdrejningspunktet i den svenske forfatter Selma Lagerlöfs novelle ”Skiftingen” fra 1915. Denne fortælling har Michael Ramløse dramatiseret i 2005. Fortællingen holder stadig her 20 år efter i Sjællands Teaters version af Skiftingen.
Bondeparret overraskes i skoven, så deres heste stejler og bondekonen taber deres eget barn, da hestene løber løbsk. Da parret kommer tilbage til skoen, finder de en troldeunge liggende i skovbunden i stedet for deres eget barn. Bondekonen nænner ikke at lade troldeungen ligge, så hun tager den med hjem og passer den.
Bonden derimod er ikke glad for troldeungen, og hans had og mistro til ungen vokser og vokser, og hans bebrejdelse over for bondekonen vokser. Ingen på egnen forstår, hvorfor bondekonen ikke skiller sig af med troldeungen. Bonden prøver flere gange at slippe af med troldeungen, men det lykkedes ikke, og da ser mest sort ud risikerer bondekonen sit eget liv for at redde troldeungen. Bonden går i skoven, og det forunderlige sker, når det viser sig, at menneskebarnet stadig lever.
Det er derved en tankevækkende og nærværende historie om næstekærlighed, barmhjertighed og overlevelse. Det er samtidig en fortælling om båndet mellem mor og barn. Det er her en velfortalt og smuk fortælling i Michael Ramløses dramatisering af Selma Lagerlöfs novelle. Bondekonen kan ikke efterlade troldeungen, og selvom omverdenen ikke forstår hende, er hun medmenneskelig og hjælper troldeungen.
Hans Rønne har – som sædvanligt – med sans for følelserne og den underliggende ægthed iscenesat. Dybden og den underfundige lune er måske lidt mindre denne gang, men fortællingens alvor og mørke indbyder måske heller ikke helt så meget hertil. Alligevel mærker vi den Rønne’ske tone. Gitte Baastrup står for den enkle, men effektfulde scenografi, hvor de to unger skildres ved to forskelligfarvede puder. Det er fortællingen, der er i centrum.
Fire forskellige venner, Conny Victoria Thur, Sofie Walbom, Michael Slebsager og Mikkel Hansen, mødes og læser fortællingen sammen, og de beslutter sig til at ville spille den for og med hinanden – og for os. Fortællingen bliver herved bragt til live for i deres spil, hvor selv deres følelser sættes i gang, når de ikke forstår, hvorfor bondekonen gør, som hun gør, så ingen af dem vil spille hende.
Det tager heldigvis aldrig over for hovedfortællingen. Men der er ingen tvivl om, at skiftingen er noget anderledes, som de andre helst ikke vil lukke ind i fællesskabet, så de hellere vil udstøde, eller endda dræbe, den. Til en start holdes Slebsagers figur uden for, men han får alligevel en plads hos dem.
Alle fire skuespillere leverer fine og nuancerede præstationer, og man forstår deres følelser og dilemmaer, efterhånden som handlingen skrider frem. Selvom troldeungen er stor og grim, forstår vi alligevel, hvorfor bondekonen ikke kan efterlade ham. Det er en flot ensemblepræstation, hvor de alle fire spiller godt og troværdigt, og både dramatik og musik fungerer glimrende.
Skolepublikummet denne formiddag var ikke just det nemmeste at spille for, og skolelærerne var nærmest ikke eksisterende, så eleverne opførte sig ikke ligefrem pænt. Men dét rummede holdet også – fint i tråd med fortællingens emner. Men mon ikke, at der er nogle lærere og forældre, der skal hjem og tale med store bogstaver…
Skiftingen kan både sige noget til børn og unge, men bestemt også os voksne. Engang imellem har vi godt af at lade fordommene falde og lade kærligheden sejre i mødet med det fremmede og uventede. Teatret anbefaler forestillingen fra 9-12 år – dét kan jeg måske godt have min tvivl om i forhold til den nedre grænse, herunder om børnene her forstår de alvorlige emner.
Emnerne er universelle, og de formidles stærkt for os, så man ikke kan undgå at blive påvirket. Der er plads til selvrefleksion og kritisk eftertanke, når vi forlader teatersalen. Fortællingen var både aktuel i 1915 og i 2005 – men den er det bestemt også her i 2025!
Sjællands Teater
Teatret Fair Play, Borchsvej 3, 4300 Holbæk
Spilleperiode: 14. marts-8. april og igen den 2. maj 2025
Forestillingen spiller også på Det lille Teater i Slagelse i perioden den 24.-25. april 2025 og i Korsør Kulturhus i Korsør den 28. april 2025
Set den 8. april 2025
Fotos: Karoline Lieberkind
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Conny Victoria Thur, Sofie Walbom, Michael Slebsager og Mikkel Hansen
Manuskript: Michael Ramløse
Instruktion: Hans Rønne
Scenografi og kostumedesign: Gitte Baastrup
Musikalsk instruktion: Jan Overgaard
Lysdesign: Mie Mona J. Nielsen
Varighed: Ca. 50 minutter uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod