Anmeldelse: Skybrud, Forscenen

Af Jonas Gudmand

 

Teaterforestillinger kan desværre nogle gange mangle intensitet. På Forscenen kan du finde en overflod af intensitet, der stråler ud af samtlige af de 8 medvirkende og smasker ud i hovederne på os publikummer.

 

Denne konstatering er stykkets absolutte styrke, men den rummer også dens svaghed.

 

Det er teaterforeningen ‘Et meget mærkeligt firma’, der for anden gang sætter en forestilling op med Mathilde Klærke og Camilla Haugaard i spidsen for foretagenet.

 

 

Det er efterhånden blevet moderigtigt inde for dansk teater at holde igen med det, som ens karakter bær rundt på. I forsøget på at ramme virkeligheden naturalistisk bliver den tit undergjort, men livet er trods alt andet end en afbalanceret underspillethed. Livet slår også gnistrer.

 

I dette stykke rammes der en interessant balance mellem naturalistiske karakterer, samtidigt med at alles indre væsen arbejder stærkt sammen med det udtryk, der kommer til syne, når de agerer sammen med hinanden.

 

Det er lækkert at se, fordi der er energier og følelser, der vælter rundt i forestillingsrummet. Men det ender også som en unødig distance til publikum, da der ikke bliver balanceret nok med det intense og kraftige udtryk fra samtlige spillere. Det bliver svære at ramme publikum i hjertekulen, når vi sjældent bliver overrasket over, hvilket udtryk der bliver vist fra karakterne, når de er rigtig pressede.

 

 

Men hvor er historien overbevisende fortalt. Rent scenografisk skal scenen illudere toppen af et højhus, hvor en stor virksomhed holder til. Her har scenografen Nynne Cæcilie Olsen fået skabt et overraskende autentisk udtryk i det ellers lille scenerum (overraskende fordi det ikke er en professionel forestilling). Fra toppen af højhuset følges de 8 karakterers ulykkelige og stressede liv, der dulmes ved hjælp fra cigaretter. Hvilket selvfølgelig er forbudt, og som skal holdes hemmeligt.

 

Selv om stykket er skrevet i 1993, af Sergi Belbel, virker hele setuppet aktuelt. Vi kan læse sundhedshysteriet ind i det, at det stressende og til tider overfladiske liv kan dulmes med stimulanser, og at vi alle bærer rundt på noget, som er svært at komme af med. Det kan lige være nemmere at fortælle om de største problemer i ens liv, når man står med en smøg i hånden. Pudsigt nok, men sådan er det jo nogen gange.

 

Christian Bergman, der er forestillings instruktør, har formået at skabe en levende og aktiv handling oppe øverst på dette højhus, der ikke giver meget plads til skuespillerne rent fysisk. Det er befriende, da forestillingen er teksttung, og da der bliver snakket meget og handlet lidt ud fra, hvad ordene fortæller. Hele holdet har sammensat nogle originale og komplekse karakterer, der står rent frem for os.

 

 

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det havde fungeret stærkere, hvis man havde lavet en større opbygning af den intensitet, der er i skuespillet. Men jeg var nu glad og eftertænksom, da jeg gik derfra, og det kunne jeg mærke, at der også var mange andre publikummer der var. Vi har måske tænkt over vores egne større eller mindre problemer og kan være et skridt nærmere et skybrud forude.

 

En god årsag til at se denne forestilling må være, at den er et dejligt eksempel på, at en amatørforestilling også kan sparke gedigen røv.

 

 

 

Et meget mærkeligt firma

Forscenen, Skuespillerakademiet, Shetlandsgade 3, 1. sal, København S

 

Spiller indtil d. 28. maj 

Fotos: Thea Løvgreen

 

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://www.facebook.com/events/896694053775152/

 

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod