Anmeldelse: Skyld, Aalborg Teater

Af Christian Skovgaard Hansen

Aalborg Teaters husdramatiker, Julie Maj Jakobsen, har skrevet det nye komiske drama, Skyld, hvor omdrejningspunktet er en familie i opbrud. Det var en mørk og stormfuld aften – hvad mon lurer i mørket?

Moren har samlet familien, der tæller tre voksne børn, Hannah, Albert og Simone, fordi familiens elskede hund, Pølse, er død og skal begraves i haven. De samles derfor allesammen for første gang i mange år. Børnene har for mange år siden slået hånden af hende. De er der allesammen – eller næsten allesammen – for faren forsvandt for fem år siden, og ingen ved om han er død eller levende. Nu vil hun have børnene til at skrive under på et dokument, der erklærer ham død, men det falder langtfra i god jord! Snart starter mudderkastningen og skeletterne vælter ud af skabet… Er Pølses død mon den eneste årsag til, at moren vil se børnene? Skjuler nogen noget? Og kan familien mon finde melodien sammen igen?

Det er et drama om en af de mest faste og respekterede institutioner i samfundet: Familien. Den er et af vores faste holdepunkter, og hvad pokker gør vi, når den vakler?

Annika Johannesen spiller moren, som på en og samme tid er venlig og opsat på at finde en mindelig løsning, men også dominerende, og hun er vant til at få sin vilje. Hun besidder den rette balance mellem at være gal og normal. Stærkest i portrættet herover står Marie Knudsen Fogh som datteren Hannah, hvis liv måske ikke helt er gået den vej, som hun forventede – og dog. Selvom Hannah har sine ting at slås med, er hun dog den mest begavede af de tre børn, og hun formår at sætte fingeren på morens forklaringer, som ikke altid holder vand. Selvom hun er i en vis grad af opløsning, er hun alligevel forestillingens stærkeste kort, som skaber balance mellem moren og familien.

Line Nørholt spiller den lidt anonyme og lidt krybende mindstedatter Simone. Hendes karakter er til en start lidt kedelig, men uden at afsløre for meget bliver hun anderledes bestemt i anden akt, hvor hun har fundet et haglgevær i kælderen!

Det sidste barn, sønnen Albert, spilles af Thomas Kristian Bek. Han er sønnen, der aldrig rigtig selv har fået lov at tænke og leve, da mor har domineret det hele. Han er dog også den svageste af de tre børn. Vi tror ikke helt på hans karakter, og vi mangler særligt noget af desperationen og al det indestængte, som på et tidspunkt må skulle ud. Han er næsten for pæn. Anderledes vild og anderledes krævende er hans kæreste, Elysia, spillet af Karla Rosendahl. Klichéen om, at modsætninger mødes holder stadig, og lige så svag, som han er, lige så stærk og handlekraftig er hun.

Persongalleriet rummer sidst også morens ven, Jac, som måske, måske-ikke er mere end det. Han er genkendeligt og underspillet lumsk af Lars Topp Thomsen. Man aner, at han kan og ved mere end det, som man lige ser på overfladen. Det havde dog ikke gjort noget, hvis hans ubehagelige side havde fået lov at fylde mere, så den havde grænset endnu mere til det grusomme og fjendtlige.

Scenografien består af familievillaen. Villaen er dog gennemskåret, og der er et stort hul i midten af stuen. Det er som om, at en bombe er detoneret midt i det hele, hvilket er en fin metafor for det kaotiske familieforhold, som vi er vidner til. Ligesom familiens forhold blotlægges efterhånden, som der skrælles flere og flere lag af, blotlægges også familievillaens indre. Kan den mon være med til at kaste lys over, hvad der skete dengang? Ligesom vejret går amok og bliver mere og mere dystert, lige så trøstesløstog mismodig er stemningen indenfor. Fantasifuld og ganske virkningsfuldt lavet af makkerparret Ditte Marie Tygesen og Mikkel Rostrup (GRIF).

Idéen bag Jakobsens tekst fejler ikke noget, men den udfolder sig ikke helt. Det er ligesom om, at den aldrig rigtig kryber inde under huden på os, så den faktisk bliver os vedkommende og kan sætte nogle tanker i gang. Hverken emnet eller dets relevans fejler noget, og rammesætningen af en mørk, stormfuld og ikke mindst regnfuld aften, hvor vejret klarer op, er interessant og svarer – også – til det kaotiske familieforhold. Men leveringen af den samlede fortælling halter lidt. Det giver sig desværre også udslag i skuespillet, hvor skuespillerne heller ikke altid synes at have fundet den rette balance i dramaets desperation, alvor og ikke mindst psykologi.

Skyld sætter dog et nødvendigt og aktuelt spørgsmål ved vores familie og ikke de følger og strukturer, som den giver. Teatret stiller på forestillingens hjemmeside meget passende spørgsmålet: ”Hvorfor er det dem vi elsker, der gør os mest ondt?” Svaret får vi ikke i forestillingen, men den sætter nogle tanker i gang om overlevelse – både i det mere overordnede plan for menneskeheden og i det mere nære plan for selve familien.

Aalborg Teater, Lille Scene, Jernbanegade 11, 9000 Aalborg

Spilleperiode: 23. november-22. december 2022

Set den 26. november 2022

Fotos: Allan Toft

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Skyld

Medvirkende: Annika Johannesen, Lars Topp Thomsen, Marie Knudsen Fogh, Thomas Kristian Bek, Line Nørholt og Karla Rosendahl

Dramatiker: Julie Maj Jakobsen

Instruktør: Hans Henriksen

Scenograf: GRIF v/ Ditte Marie Tygesen og Mikkel Rostrup

Lysdesigner: Mia Willett

Lyddesigner: Aske Bergenhammer Hoeg

Varighed: Ca. 2 timer og 20 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod