Anmeldelse: Splitterravende (teaterhørespil), AKT1
Af Anne Sophie Parsons
Fuglefløjt.
Den lyseblå, skyfri himmel kan næsten ses i form af lydlandskabet, der skabes.
Scenen bliver hurtigt sat i hørespillet Splitterravende: stykket åbner på en hed sommerdag, der efterfølgende danner rammen for det 20 minutter lange drama, hvor to storbypersonligheder må se sandheder omkring sig selv i øjnene ude i provinsen…
Det unge umage par, Sally og Konrad, spillet af Rosalinde Mynster og Andreas Jessen, lægger ud med et skænderi; Sally er træt, tvær og tørstig og Konrad gør sit bedste for at formilde situationen. Det bliver hurtigt klart, at den feterede Sally er manipulerende og et grundliggende ubehageligt møde for lytteren. Med tilpas klynkende og spydige kommentarer, giver Rosalinde Mynster den i rollen som usympatisk ung kvinde, mens den lidende Konrad fremstår som tøffelhelt i bedste sending; replikken ”Står der tjener på ryggen af mig?” bliver mødt af et hånende grin, og et bekræftende, ”Ja, det gør der faktisk,” fra Sallys side.
Forfatter Thomas Korsgaards manuskript byder på humoristisk dialog, som f.eks. når Sally beklagende udbryder: ”Vi har set 800 egetræer og en gammel kvinde, der lugtede af tis,” samt en absurd situation med en kioskejer, spillet af Camille Sieling Langdal, som pointerer, at der kun kan købes varme drikke i biksen, som svar på efterspørgslen af vand. Da titlens varslede nøgne aspekt endelig gør sin entré, er det i form af skuespiller Peder Holm Johansen, som Blotteren på en nudiststrand: onanerende og stønnende med heftigt åndedræt, bliver den klamme, ældre mand Konrads fortrolige: Konrads mor har kræft, og har været en kendsgerning, Konrad gerne ville fortælle Sally, men som ikke har haft mulighed for endnu.
Hørespillet Splitterravende kredser derfor på mange måder fint omkring temaerne at være syg og nøgen på forskellige fortolkningsniveauer. Sally pointerer mere end en gang, at det er et ”sygt land”, og at hun er blevet syg, af at drikke Blotterens saftevand, mens Konrad på den anden side er sårbår og åben – rent figurativt og mentalt – da han blotter sig overfor Blotteren, følesesmæssigt og derefter specifikt fysisk, da tøjet nødsfortrødent må af.
Sproglig undertrykkelse eller kropslig frigørelse, sygdom som psykisk eller kropslig realitet, byen eller landet – de forskellige modsætningsfyldte par optræder i løbet af hørespillets blot 20 minutters længde på en langtfra kluntet måde.
Med det sagt, er en mangel ved hørespillet selve udforskningen af det givende lydunivers; fuglekvidr og havbrus udgør de to yderpunkter, hvor persongalleriet bevæger sig imellem, men uden at eksperimentere med, hvad der potentielt kunne ligge mellem disse poler i form af lydmæssige overraskelser. Dog er introduktionen af Peder Holm Johansens karakter ligelig komisk som frastødende i sin rene lydbaserede eksistens – stønneriet er en effektiv brug af hvad lyd kan fremkalde af følelser i et lyttende publikum.
Det afsluttende dramatiske råb i hørespillet fra Sally – ”Konrad, jeg er syg” – er et punkt som Splitterravende kredser omkring igennem dramaet. Spørgsmålet om hvem der er er den ’egentlige’ syge person i stykket og på hvilket niveau – den kræftsyge moder, den onanerende stodder eller den storskrydende storbypige – er et spørgsmål, der umiddelbart står ubesvaret tilbage.
Spændingen imellem det lettere absurde scenarie med et ungt pars møde med en nudist formår mere eller mindre at opvejes ligeligt med alvoren af Konrads kræftsyge mor igennem hørespillet; den kræftsyge mor introduceres dog som eneste alvorlige indslag i løbet af stykket, og det kan derfor føles som et tilført element, der som sådan ikke hjælper med at tegne karaktererne klarere for lytteren.
Som lytter kan man savne en videre indsigt i karakterernes bevæggrunde for deres enkelte valg – hvorfor føler Konrad f.eks., at han kun kan fortælle Sally om moderens tilstand i naturomgivelser, når hendes iltre temperament alt andet end behages af situationen? Hvorfor opfører Sally sig på den måde hun gør – gennemgående ureflekteret over sin egen tonedøvhed? Det er punkter, som lytteren ikke får givet mere indblik i løbet af hørespillets længde i form af replikker eller den givende dialog.
Men med det sagt, er Splitterravende et fornøjeligt og spændende møde med forfatter Thomas Korsgaards skrivestil på et fuldkommen uprøvet område, som skuespillerne Andreas Jessen, Rosaline Mynster og Peder Holm Johansen kun ånder klædeligt liv i.
AKT1
Opført live i Regensens Festsal, Kannikestræde 2, 1169 København K
Fotos: Jon Bjarni Hjartarson
Medvirkende
Manuskript: Thomas Korsgaard
Instruktion: Camille Sieling Langdal
Medvirkende: Andreas Jessen, Rosalinde Mynster, Camille Sieling Langdal og Peder Holm Johansen
Lydscenografi: Marc Breidfjord
Teknik: Morten Frank
Live i Regensens Festsal i december 2017
Lyst til at lytte med? Følg linket her:
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod