Anmeldelse: Sugar, Aalborg Teater

Anmeldelse: Sugar, Aalborg Teater

Af Lærke Holst

Det er vinter 1929, og vi befinder os i Chicago. Det betyder, at vi har alkoholforbud, smugkroer, depression og arbejdsløshed. Det er hundekoldt, og ingen har penge. Det samme gør sig gældende for to af de tre hovedpersoner, Joe og Jerry. I et forgæves forsøg på at finde et spillejob overværer de to musikere en gangsterbande likvidere en anden gangsterbande i en garage. Gangsterne opdager, at Joe og Jerry ser det, og straks er det Joe og Jerry, der står for skud og skal likvideres med maskingeværer. Deres eneste udvej for at blive genkendt og fanget er, at de må klæde sig ud som kvinder og kalde sig for Josephine og Daphne og tage de to jobs som henholdsvis bas og sax, der mangler i et jazzet kvindeorkester. Det betyder også, heldigvis for dem, at de rejser med toget til Florida, Miami, hvor hele stykket udfolder sig.

Musicalen Sugar er Aalborg Teaters farverige, lattermilde og gennemførte genindspilning af Billy Wilders sort-hvide film ”Some Like It Hot” fra 1959 med den verdensberømte Hollywoodstjerne Marilyn Monroe i spidsen sammen med Tony Curtis og Jack Lemmon. Filmen blev dengang en succes på trods af, at kønsforholdene var meget neutrale og nonbinære: Det var mænd i jakkesæt, der jagtede kvinder. Og det var kvinder i kjoler, der håbede at blive fanget af en mand.

Med andre ord kunne jeg frygte, at dette teaterstykke ikke kunne leve op til at blive en ligeså stor succes som filmen. Men det var ikke tilfældet. Lige fra åbningsscenen med de lette sensuelle kvinder i flotte flamboyante kostumer, indtager jazzorkesteret med kyndig dirigentstoksledelse af Sweet Sue, læner jeg mig trygt tilbage i stolen og lader mig fortrylle tilbage til 1960’erne. Jeg er allerede her imponeret, over ikke alene kostumerne, men ligeså vel deres sangstemmer og den energi, de blæser ud i salen.

Og jeg bliver fortsat imponeret. Denne gang over scenografien, der er udarbejdet af Camilla Bjørnvad. Bagerst på scenen er der bygget et stort kvadratisk indvendigt dukkehus, med flere rum man kan jonglere sig imellem. Den bliver både brugt som klub, tog, hotel og yacht, og det er vellykket! Foran dukkehjemmet er der placeret to rullebånd, der bliver brugt til at fjerne rekvisitter og til at transportere skuespillerne ud og ind fra scenen, som holder gang i hele forestillingen. Selvom det er enkelt, er der kælet for detaljerne og kostumerne, som visuelt lykkedes fornemt med få virkemidler.

Skuespillerne, særligt, Klara Rosendahl, der spiller hovedpersonen som den let berusede Sugar er værd at nævne. Med hendes rytmiske og flirtende krop betager hun publikum. Og så folder hun for alvor sin musikalske kunnen ud i sange som ”My heart belongs to Daddy” og ”Diamonds Are A girl’s Best Friend”. Ved siden af hende spiller de to herrer Nikolaj Bjørn-Andersen og Albert Stein Ankerstjerne rollerne som Joe/Josephine og Jerry/Daphne. Med deres meget lidt feminine kroppe skaber de to sjove karakterer, der på en og samme tid virker feminine og sjofle.

Deres kvindelighed – eller manglen på samme, kommer særligt til udtryk i slutningen. En rigmand har forelsket sig i Daphne, som endnu ikke ved, at Daphne er en mand. Forelskelsen er gengældt og Daphne må afsløre sig selv. Til hans store overraskelse er rigmanden fuldkommen ligeglad med hvilket køn Daphne er, han vil bare have ham. For som rigmanden siger: ”Nobody’s perfect” som er et motto, der går igen flere gange i forestillingen. En afslutning der, årstallet taget i betragtning, er mere vovet end vanlig, men som fint indikerer at kærligheden ikke kender køn.

Koret, musikken og koreografien understøtter det hele godt. Særligt skydescenerne hvor effektivt ”skydes” uden våben. Med skuespillernes sprudlende og rytmiske kroppe fik de hele salen med, når der blev sunget og danset på hele scenen. Orkesteret under ledelse af kapelmester Niels Søren Hansen og koret var intet mindre en fantastiske!

Musicalen Sugar er sjov og elegant. Den danner en fin balance mellem komik og alvor. Skuespillet og scenografien spiller godt sammen og danner sammen rammerne for en meget vellykket teaterforestilling, der havde et ligeså begejstret publikum. Et publikum der rejse sig fra sæderne og gav et langt, stående bifald til skuespillerne og særligt til Niels Søren Hansen, der havde 30-års jubilæum.

Aalborg Teater, Store Scene, Jernbanegade 11, 9000 Aalborg

Spilleperiode: 4. maj-4. juni 2022  

Set den 4. maj 2022

Fotos: Allan Toft

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Medvirkende: Karla Rosendahl, Nikolaj Bjørn- Andersen, Albert Stein Ankerstjerne, Marie Knudsen Fogh, Østen Borre Simonsen, Bolette Nørregaard Bang m.fl.

Kapelmester: Niels Søren Hansen

Orkester: Stephanie Dyer, Kerto Aer, Anna Roemer, Kaoru Obayashi Hust, Leoni Freudenberger, Rebecca Toft og Niels Søren Hansen

Dramatiker: Kjersti Hustvedt

Bearbejdelse: Mia Lipschitz

Iscenesætter: Mia Lipschitz

Scenograf: Camilla Bjørnvad

Koreograf: Anja Gaardbo

Lysdesigner: Mia Willett

Lyddesigner: Kristian Berg

Varighed: Ca. 2 timer og 35 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *