Anmeldelse: Omstigning til Paradis, Aarhus Teater

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 10. maj 2022

Af Christian Skovgaard Hansen

Tennessee Williams’ klassiker Omstigning til Paradis har fundet vej til Aarhus Teater. Forestillingen skildrer livet på kanten af et samfund, hvori der skabes flere tabere end vindere. Det er en rå, men samtidig eftertænksom forestilling.

Omdrejningspunktet er Blanche. Hun finder hurtigt ud af, at det ikke ligefrem er Paradis, som hun er kommet til – men ej heller der, hvor hun kommer fra. Hun har en fortid som skolelærerinde, og hun har færdes i de lidt højere samfundslag, men hun bærer samtidig på dystre hemmeligheder. En dag dukker hun uventet op hos søsteren Stella. Stella bor sammen med sin mand, den rå krigsveteran og andengenerationsindvandrer fra Polen Stanley, på kanten af civilisationen. Begge kæmper for at opretholde en vis normalitet, men tilværelsen tæt på samfundets bund er brutal og vulgær. Stanley er dominerende, men Stella tilgiver ham alligevel altid det voldsomme temperament.

Blanche er på flugt fra fortiden, og sandheden om, hvorfor hun gerne vil bo hos sin søster i en periode, er ikke helt som hun fortæller den. Blanches tilstedeværelse bringer uorden i det stille liv på kanten. Hun og Stanley provokerer hinanden, og ingen har modet til at sætte sig op mod ham, når han bringer Blanches fortid frem i lyset. Sandheden kan vælte et stort læs…

Handlingen foregår i New Orleans, og teksten er fra 1947, mens klassikerfilmen er fra 1951. Men handlingen kunne lige så godt foregå et hvilket som helst andet sted, og handlingen er – desværre – mere universel end man umiddelbart skulle tro. Det er både et psykisk drama, men det er også et socialt drama, som et portræt af mennesket på kanten. Vi får menneskets typer og handlinger skåret helt ind til benet.

Dét får Peer Perez Øians iscenesættelse også frem her. Selvom det er et langt stykke, er der ikke noget, der føles forkert eller for langt. Vi fænges af dramaet, og tankerne om, hvor man selv står i livet, og hvilke valg man har truffet, trænger sig på. Hvilke værdier er det, som vi ønsker i samfundet? Drømme, frygt, muligheder, frihed eller…? Teksten og iscenesættelse lader langsomt historien trænge ind i os.

Han har også ladet hele holdet være på scenen stort set hele tiden, og ensemblet agerer musikalsk bagtæppe, hvilket fungerer ganske godt til at binde fortællingen sammen, selvom det ikke er en del af den oprindelige tekst.

Franciska Zahles scenografi fungerer kun delvist. Der er ikke meget amerikansk sydstatshjem over den. Det går også. Men vi mangler udfoldelsesmuligheden i forhold til den varme, lumre, lettere kvalme sydstatsvarme – ikke så meget på grund af varmen som sådan, men mere fordi den fungerer glimrende som metafor for hele dramaets væsen, som til tider føles som i en varm heksekedel.

Scenografien er som en tragt, hvor rummet bliver mindre og mindre ind på scenen. På den side fungerer de fint ved, at vi se karakterernes begrænsninger – både i tanker og handlemåde, men også i social mobilitet. Men på den anden side går de desværre også de hele lettere stationært og uden dramaets drama. Og det er synd, da teksten ikke helt får den udfoldningsmuligheder, som den fortjener.

Det er derimod iscenesættelsen og ikke mindst skuespillerholdet, der trækker forestillingen hjem i sikker havn. Nanna Bøttcher leverer et fornemt portræt af Blanche, og hun formår troværdigt at give os alle Blanches sindstilstande. Blanche er på en og samme tid ganske kompleks, men også enkel og naiv. Hun er både charmerende og sårbar. Uanset hvor vi er i Blanches (sinds)tilstand, sørger hun for en klar udvikling (eller måske nærmere afvikling!) af karakteren, og det er ikke muligt at sætte en finger på Bøttchers Blanche.

Jacob Madsen Kvols leverer en tilpas rå Stanley, og han er der i de afgørende stunder – også dem for det gør ondt. Særligt hans vildskab og voldsomhed fungerer her. Hans primitivitet, macho-træk og korte lunte eksekveres fornemt. Mette Døssing er søsteren Stella, og hun udstiller fint den splittelse og rådvildhed, som Stella har. Hvis parti skal hun vælge? Og kan man overhovedet vælge mellem to så vigtige mennesker i ens liv? Resten af ensemblet leverer også ganske fine præstationer i de mindre roller, og de har alle deres øjeblikke.

Vi får her Tennessee Williams’ klassiker Omstigning til Paradis i en fin iscenesættelse med et fremragende cast, der formår at bringe både de psykiske og det sociale drama frem. Meget har forandret sig siden midten af 1900-tallet, men der er dog stadig en stor genkendelighed. Hvad er det for en type samfund, som vi ønsker? Der er mange ord i teksten – men det føles sært nok ikke som et ord for meget.

Aarhus Teater, Scala, Teatergaden, 8000 Århus C

Spilleperiode: 6. maj-4. juni 2022

Set den 6. maj 2022

Fotos: Rumle Skafte

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.aarhusteater.dk/det-sker/forestillinger/aktuelt/omstigning-til-paradis/

Medvirkende: Nanna Bøttcher, Mette Døssing, Jacob Madsen Kvols, Christian Hetland, Carla Eleonora Feigenberg, Viktor Pascoe Medom og Lukas Toya

Af: Tennessee Williams

Oversættelse: Louise W. Hassing

Iscenesættelse: Peer Perez Øian

Scenografi og kostumedesign: Franciska Zahle

Lysdesign: Jim Falk