Anmeldelse: The Humans, Folketeatret

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 15. februar 2023

Af Christian Skovgaard Hansen

Den unge iransk-amerikanske dramatiker Stephen Karams (f. 1980) familiedrama The Humans fandt i 2016 den amerikanske teaterpris Tony Award for bedste skuespil. Forestillingen har nu fundet til Danmark.

Omdrejningspunktet er en ganske almindelig middelklassefamilie, familien Blake. Familien ses ikke så tit, men de samles dog til årets højtider. Det er nu blevet tid til at fejre Thanksgiving. Familien med irske aner er fra provinsen, så far Erik og mor Dierdre er rejst fra hjemmet derude og ind til storbyen New York, hvor deres yngste datter Brigid og hendes kæreste Richard netop er flyttet ind i en stor lejlighed, som dog har set bedre dage. Den ældste datter Aimee, som har sine egne problemer at slås med, kommer også. Sidst har familien taget den demensramte bedstemor med.

Det er meningen, at det skal være en hyggelig middag. Det burde egentlig være ret enkelt. Familien mødes, snakker, spiser middag, snakker videre og tager så hjem igen. Helt så enkelt er det dog ikke. Det hele udvikler sig ikke helt, som familien havde troet eller håbet på. Meget går skævt. Forventninger, frustrationer og skuffelser bryder ud, og vi oplever menneskets og dets reaktionsmønstre, når alt går i kaos. Vi oplever også de forskellige generationers forskellige syn på tingene. Alle følelserne gør, at man ikke altid handler helt rationelt efterhånden som familiens mange fortællinger udruller sig én efter én. Ikke alt er, hvad det ser ud til på overfladen.

Vi følger familien i realtid, hvilket betyder, at vi ankommer sammen med dem, hører samtalerne før, under og efter middagen og er med, når turen igen går hjem. Det er altså en nu og her-oplevelse, hvilket blot styrker hele forståelsen. Godt 100 minutter ud i et lyder som lang tid, men det er netop så reel, som besøget er. Vi følger med spænding familiens middag, så tiden føles på intet tidspunkt lang.

Selvom vi befinder os i USA og til Thanksgiving, kan vi alligevel se os selv portrættet i menneskeportrætterne i The Humans. Der er håb, glæde, kærlighed, uro, forventninger, fortvivlelse, nederlag og (u)sandheder. Vi kommer derfor hele følelsesregistret igennem. Det ér her, at forestillingens styrke er. Kim Bjerke har fornemt oversat og iscenesat forestillingen, så vi ikke mister en eneste del af fortællingen og dens følelsesregister. Der er plads til både alvoren og humoren i Karams ord. Ved blot et hurtigt kig ser familien ud til at være noget dysfunktionel, men efterhånden som lagene skrælles af, ser vi, at de egentlig ikke er så forskellige endda fra os selv.

Det hele foregår i Palle Steen Christensens store to etagers-scenografi. Den bidrager til følelsen af familiens interne distancer, når den ene part står ovenpå og bogstaveligt talt taler ned til den anden part i underetagen. Samtidig er den nok store, men alligevel følelsesmæssigt lille lejlighed udtryk for familiens indeholdte uro og spændinger, som truer med at ødelægge alle faste rammer.

Hele skuespilholdet yder det samtidig en eminent ensemblepræstation. De giver hinanden modspil, men de giver samtidig plads til det nødvendige og tilpassede samspil, som familiedynamikken åbner for. Alle leverer de fornemme personportrætter.

Lars Brygmann er faderen Erik, som nok er en klassisk middelklassemand, men hvis liv er under forandring, selvom han ikke rigtig vil indse den nye virkelighed, som hans (fejl)trin kaster af sig. Heroverfor er Ditte Hansen moderen Deirdre, som har mere travlt med alle andre end sig selv og sin egen familie. For det skal jo nok gå. Eller gør det? Fælles for dem begge er, at de ikke helt forstår den kontekst, som familien agerer indenfor, og de overfører deres uforløste følelser og holdninger til døtrene. Mon faderen vil klare det hele, når mørket til slut omklamrer ham?

Nanna Skaarup Voss’ Brigids glæde, håb og ikke mindst ambitioner splittes til atomer efterhånden, som handlingen og sandhederne går op for familien. Alt imens prøver Paw Henriksen som hendes besindige kæreste Richard at holde sammen på det dele, alt imens han blot kan stå på sidelinjen uden at kunne gøre noget. Lucia Vinde Dirchsens Aimee giver os et fortvivlet, men samtidigt hjertegribende portræt af en ung kvinde, hvor meget er gået godt, men hvor alt nu synes at gå den modsatte vej. Marianne Høgsbro lever er et troværdigt portræt som den demensramte bedstemor, som er ude af stand til at udtrykke sig klart, men som alligevel forstår det meste, når smerten og fortvivlelsen stikker sit grimme ansigt frem.

The Humans rummer en masse sandheder. Alle vil formentlig kunne genkende noget i forestillingen, og alle familier er heldigvis ikke helt så dysfunktionelle, som familien Blake umiddelbart ser ud til at være her. Selvom frustrationerne og kaosset er fremherskende, forstår vi også, at der er en vis glæde og ikke mindst kærlighed i familien også. Forestillingen kredser dermed om en række universelle emner. Familien oplever nok en nedsmeltning, men vi aner, at der er lys for enden af tunnelen, og at familien i sidste ende nok skal overleve sammen.

Folketeatret, Store Scene, Nørregade 39, 1165 København K

Spilleperiode: 9. februar-19. marts 2023

Set den 12. februar 2023

Fotos: Gudmund Thai

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.folketeatret.dk/shows/the-humans/

Medvirkende: Ditte Hansen, Lars Brygmann, Marianne Høgsbro, Nanna Skaarup Voss, Paw Henriksen, Lucia Vinde Dirchsen og Sumiko Jensen

Manuskript: Stephen Karam

Oversættelse og iscenesættelse: Kim Bjarke

Scenografi og videodesign: Palle Steen Christensen

Lysdesign og -afvikling: Lars Schou

Lyddesign og -afvikling: Steen Larsen