Anmeldelse: The Troll Show, Sort/Hvid

Anmeldelse: The Troll Show, Sort/Hvid

Af Daniel Lassen

Det er meget sjældent, at jeg er mundlam efter en teaterforestilling, men det er i den grad tilfældet her. Aldrig i mit liv har jeg set noget så sindssygt og grænseoverskridende teater som The Troll Show. De tre skuespillere, som står på scenen med masker og forestiller trolde, mimer sig igennem hele forestillingen uden, at der egentlig er nogen form for handling.       

Teater får heldigvis forskellige følelser frem i folk, og ofte er det da også dejligt at se noget anderledes, som går ind og berører emner på en anden måde end man er vant til. Men her i The Troll Show bliver det simpelthen for mystisk og bizart. Emnerne flakker rundt i en stor pærevælling, og ingen kan finde hoved eller hale i, hvad der foregår. I beskrivelsen af forestillingen står der: ”THE TROLL SHOW er et vanvidseventyr om trolde. Trolde født ud af et massivt informationshav styret af techgiganters algoritmer. Det er et eventyr om at finde sandheden i en verden”.

De tre skuespillere, eller trolde, om man vil, Piet Gitz-Johansen, Katrine Leth og Christine Sønderis finder dog ikke ret meget sandhed i denne forestilling. Det virker mere som om de vakler rundt i blinde. Idéen med at tage internettrolde ud af skærmen og ud i den virkelige verden, hvor de pludselig ikke har nogle grænser, fordi de er vant til, at være gemt bag en skærm, er jo på papiret en god ide. Desværre får de det ikke til at fungere her, og det virker som om, at det er noget, de har bikset sammen på et par dage. 

De kommer ellers ret godt fra start med en spændende scenografi, som er designet af Frederikke Dalum, og forestiller en slags underjordisk grotte. Stille og roligt bygger de op med spørgsmål som ”Hvem er vi?”, og ”Hvad laver vi her”? Men herefter begynder det hurtigt at blive alt for rodet, og den ene problemstilling efter den anden bliver taget under behandling uden grund hertil. Jo længere vi kommer ind i forestillingen, des mere vanvittigt bliver det, fx i en scene hvor de slår hinanden ihjel med økser, eller en scene hvor de sidder og spiser en grillet baby. Nogle gange virker det endda, som om skuespillerne heller ikke aner, hvad de vil med forestillingen.

Efter cirka en time forlader skuespillerne scenen, og man sidder helt stille i et minut eller to, og dette er faktisk forestillingens stærkeste øjeblik. Freden og roen der ”bare” får lov til at være der. Det er et bemærkelsesværdigt øjeblik i en tid, hvor vi ellers aldrig kan være i fred for omverdenen grundet telefoner og de sociale medier.

Denne fred bliver dog hurtigt afbrudt af partymusik samt af skuespillerne, der kommer kørende ind på en ølvogn og skal holde fest. Her er intet helligt, og denne fest går helt amok. Der bliver gramset på publikum, smadret øldåser, så tilskuerne bliver våde, og der bliver smidt rundt med alt, hvad der er at smide med, inden de til sidst begynder til slut begynder at ødelægge scenografien. Denne slutning virker helt uhyggelig uprøvet, og det virker som om, at skuespillerne ikke engang selv ved, hvad de har gang i, men bare har fået at vide af instruktøren, at de skal gå helt amok.

Hvis manuskriptforfatter og instruktør Sigrid Johannesen har forsøgt at lave en anderledes forestilling, er det i den grad lykkedes for hende. Jeg har aldrig i mit liv set noget lignende – desværre negativt ment fra min side i denne situation. Emnerne, der bliver taget op, såsom identitetskrise, hverdagens trommerum og internettets påvirkning, er i sig selv gode emner, men der bliver gabt over alt for meget her, og det ender absolut ingen steder.

Smag og behag er heldigvis forskellig, og der er ingen tvivl om at nogle blandt publikum, vil mene, at denne forestilling er genial, moderne og nytænkende. Denne gruppe tilhører jeg desværre ikke. Når forestillingen alligevel sniger sig lidt op, er det simpelthen grundet to ting: 1. Fordi det er modigt at turde lave noget så anderledes, og 2. Fordi forestillingen trods alt vækkede en del tanker og følelser frem i mig.

Sort/Hvid, Staldgade 26-30 København V

Spilleperiode: 28. marts-13. april 2019

Set den 28. marts 2019

Fotos: Frigge Fri

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Medvirkende: Piet Gitz-Johansen, Katrine Leth og Christine Sønderis   

Manuskriptforfatter og instruktør: Sigrid Johannesen

Instruktørassitent og research: Jovana Zoric
Scenograf: Frederikke Dalum

Masker: Signe Herlevsen

Lysdesigner: Morten Kolbak

Lyddesigner: Asger Kudahl

Rekvisitter: Tobias Jonnessen

Varighed: Ca. 1 time og 15 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *