Anmeldelse: Tivolirevyen 2023, Tivoli, Glassalen

Af Christian Skovgaard Hansen

Tivoli har en lang revytradition, og der har i mange år været spillet revy i den gamle have, om end der har været større eller mindre huller imellem forestillingerne. Tivolirevyen er nu tilbage igen, og denne gang er det med Lisbet Dahl ved roret, mens James Price og hans orkester glimrende står for musikken.

Desværre bliver det ikke helt den genkomst, som man havde håbet på. Revyen består af få, men lange, og også for lange, numre, som tager timing og tempo ud af forestillingen. Det hjælper heller ikke, at årets tekster, som egentlig er skrevet af ganske glimrende revyforfattere, langt hen ad vejen hverken er noget særligt eller fanger os.

Lisbet Dahl står selv på scenen sammen med Linda P., Andreas Bo, Carsten Svendsen og Nicolai Jørgensen. Det er på papiret overordnet et glimrende hold, men de lider under det ringe tekstmateriale, og selv deres ofte fine præstationer kan trække teksterne op.

Vi får igen Lisbet Dahls ”humørbombe”. Den er set før, og den bibringer os ikke noget nyt, så vi sidder tilbage og undrer os lidt over genbruget. Det samme kan siges om hendes ellers fine portræt af Lars Løkke. Denne gang er hun politiker-Lars, mens Linda P. er privat-Lars. Det virker en kende bedaget, og det bringer ikke rigtig noget nyt til det politiske billede, som vi står i nu, hvor Løkke i front for Moderaterne har fået et overraskende comeback.

Mere spydig er hun dog som Irma-pigen, der kortvarigt kommer på banen for at revse hyklerne, når de begræder Irmas lukning. Helt godt går det derimod i hendes mere kække og spiddende portræt af FH-formanden Lizette i Leif Maiboms tekst.

Kulturkløfterne mødes, når den erfarne Dahl og revydebuttanten Linda P. mødes, og hvor revy og standup mødes. Denne forskel bruges også som løftestang til nummeret om mailen til Putin. Det kunne have været så godt, men det skuffer fælt, når det ender med at Linda P. blot sidder og læser Adam Prices i øvrigt fine, men (måske for) genkendelige tekst op fra en tablet.

Hun er dog morsom som ”kæresterobotten”, der nok kan programmeres, men som lidt har sit eget liv. Bedst er hun dog som bollecoach, der bringer mere eller mindre anvendelige råd med sig, og hvis fremtoning ikke ligefrem gør, at vi tror på, at hun ved, at hendes råd virker…!

Andreas Bo leverer den ene parodi efter den anden, men kun få af dem sidder lige i skabet. Særligt hans Mette Frederiksen, som er til psykolog, da ikke alt arter sig, som hun forventer, er slem. Generelt er han revyens svageste kort.

Mere heldige er de to andre herrer Nicolai Jørgensen og Carsten Svendsen. Nicolaj Jørgensen er sjov som kommunal parterapeut, som får en ret prominent mor og hendes forsmåede søn i øret på hver sin linje, hvilket kan udnyttes. Han er også fin som den noget kiksede crooner, hvis hårpragt lever sit eget liv, om end nummeret aldrig kommer op at ringe.

Lidt vildskab og galskab bringer Carsten Svendsen ind i revyen, om end det ligner lidt det, som vi så i ”Kyndelmisse” i årets ”Århus Revyen”. Vores liv tages op til revision, og den danske gris, som ikke er helt tilfreds, dissekerer samfundet og ser på, hvorfor vi mon egentlig er så (u)lykkelige, som vi er. Han er et frisk pust på revyscenen, og han har en tiltrængt fandenivoldskhed, som desværre udnyttes alt for lidt.

Revyen byder også på et hyldestnummer til Lisbet Dahl. Der er ingen tvivl om, at hun har sat et stort aftryk på dansk revy, men nummeret bliver lidt for meget ”ananas i egen juice”, og de forekommer lidt malplaceret på dette tidspunkt og i årets Tivolirevyen.

Rikke Juellunds scenografi gør ikke det store væsen af sig. Bedre fungerer Morten Justs videodesign, som nemt og enkelt kan tilpasses det enkelte nummer. Men generelt er der heller ikke meget ”swung” over det visuelle.

Denne udgave af Tivolirevyen synes en smule altmodisch, og numrene efterlader os desværre hverken med det store grin eller en ditto eftertænksomhed. Det bliver derfor en lidt flad fornemmelse, selvom de egentlig gode skuespillerhold gør deres for at sætte fut i revyen. Det er ikke en revy som denne, der får et yngre publikum til at hoppe ind og se en revy. Man kan håbe, at Tivoli og Dahl får en chance mere næste år, hvor revyen kan komme op i et mere nutidigt gear.

Tivoli, Glassalen, Vesterbrogade 3, 1630 København V

Spilleperiode: 1. juni-5. august 2023

Set den 1. juni 2023

Fotos: Camilla Winther

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.tivoli.dk/da/kultur-og-program/teater/2023/tivolirevyen

Medvirkende: Lisbet Dahl, Linda P., Andreas Bo, Carsten Svendsen og Nicolai Jørgensen

Tekst og musik af: Adam og James Price, Carl-Erik Sørensen, Vase & Fuglsang, Lisbet Dahl, Linda P., Leif Maibom, Carsten Colling, Stine Winther Johansen og Nicolai Jørgensen, Carsten Svendsen, Lukas Birch, Lars Bisgaard & Rasmus Søndergaard, Søren Anker Madsen og diverse

Instruktion: Lisbet Dahl

Scenografi: Rikke Juellund

Koreografi: Peter Friis

Videodesigner: Morten Just

Kostumier: Pia Myrdal

Finalekostumer: Søren le Schmidt

Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod