Anmeldelse: Tjener for to herrer, Det Kongelige Teater
Af Jesper Brandrup
Først og fremmest: Viktor Tjernelds nye version af Carlo Goldonis teaterstykke fra midten af 1700-tallet er vidunderligt, morsomt og tankevækkende teater og bør ses af enhver.
Jeg får næsten lyst til at kritisere Det Kongelige Teater for at undersælge det. Både programmet og hjemmesiden er fyldt med alenlange lærebogsstykker om comedia dell’arte-traditionen, oplysningstiden og liberalisme. Jeg husker ikke andre stykker, hvor præsentationen har bestået af sådan en perlerække af noget, der ligeså godt kunne være artikler i Den Store Danske.
Den leverpostejsfarvede indpakning bliver heldigvis hurtigt fjernet, så snart tæppet går på Store Scene, og Franciska Zahles scenografi og bombastiske kostumer træder frem. Det er et elegant valg at holde scenografien simpel og lade kostumerne tale – det er ”more is more” for alle pengene, og de er en fryd for øjet og livgivende for karaktererne. En særlig fornøjelse er den forrygende røde kæmpekjole, der lader Niels Ellegaard svæve hen over scenen som Brighella, eller Pantalones pantaloner (og paryk!), der sidder perfekt på Tina Gylling Mortensen. Jeg kunne blive ved.
Om drejescenen er det værd at bemærke, at den bruges vellykket til at danne ramme om stykkets tiltagende finurlige rænkespil, men også komisk til at afbryde karaktererne i deres dialoger og føre dem modvilligt ud af scenen. Mon ikke skuespillerne har hygget sig med endelig at få hævnet sig lidt kunstnerisk på dette ofte genstridige sceneapparatur? Det føles sådan, og det er en gigantisk fornøjelse.
Anders Kjems’ lysdesign er ligesom scenografien upåfaldende men velfungerende og effektiv, og tilsvarende løber igennem hele stykket Daniel Foghs musik underspillet men stemningsfuld. Det er et meget begavet valg i en farce, der i sagens natur indebærer mange decideret fjollede indslag, at lade rammen være ”less is more”.
Så banalt som det lyder, så er stykkets helt store force skuespillerne, og den måde Viktor Tjerneld har instrueret dem på – eller rettere, den måde han har iscenesat dem, så intet føles instrueret eller stift. Der er simpelthen tale om 9 skuespillere, som hver især føles bundnaturlige, oprigtige og med kirurgisk skarp komisk timing, og det er altså ikke nogen lille præstation i et så genrebundet stykke.
Andreas Jebros hovedrolle som Truffaldino er et mesterstykke i fysisk komik. Han formår hele vejen igennem stykket at fastholde mindst en flig af det tragiske i sin historie. Det er lårklaskende på den rigtige måde, når han finder en fiskestang blandt skraldesækkene, men uden at man glemmer den sult, der driver ham til det, og den balance fastholder han eminent hele stykket igennem. Både han og Christine Gjerulff (Smiraldine) fortjener roser for deres samspil, for de skaber ægte kemi på scenen.
Tina Gylling Mortensen og Niels Ellegaard som hhv. dame i herrerolle og omvendt er fantastiske på hver deres måde. Mens Tina Gylling Mortensens Pantalone er på scenen, docerer Niels Ellegaards Brighella med et glimt i øjet lystigt igennem den fjerde væg til Sara Fanta Traores Beatrice/Umberto (dame i rollen som dame, der er klædt ud som mand), om hvordan det vil være meget hårdt for hende at lave en herrestemme, og det overdøver enhver (anti-)kønspositivistisk indvending med et: ”Se selv, det er fuldstændig ligegyldigt, hvordan vi besætter rollerne, for vores skuespillere er pissedygtige”. Det er en fornøjelse, at stykket både tør italesætte det fjollede i castingen af Brighella, samtidig med at man som publikum fuldstændig glemmer, hvor mange X-kromosomer skuespilleren mellem Pantalones ”meget progressive” øreringe har.
Peter Zandersen og Thomas Mørk leverer som Florindo og hhv. Doktor Lombardi og Drageren med stor sikkerhed et bredt spektrum af komik, fra Florindos vanvittige forklædninger, over MUS-samtalen: ”Tag dig sammen!” til dragerens tiltagende desperate og nærmest pythonesque: ”Jeg er vokset op på en vingård!”. De to skuespillere er om nogen et billede på, hvor bredt Tjener for to herrer rent faktisk spænder rent humoristisk. Der er alt fra klassisk slapstick over arbejdsmarkedssatiren fra ”Jytte fra marketing er gået fra i dag” (som stykket i øvrigt har lånt to skuespillere fra) og videre til de syrede udklædninger, som bringer tankerne hen på Monty Python.
I stykkets muligvis mest fjollede ende finder vi de unge elskende Clarice og Silvio (Laura Skjoldborg og Magnus Haugaard). De har også forstået forbilledligt at bevare balancen mellem at spille deres tragiske ulykkelige kærlighed og samtidig præsentere den uhørt morsomt. Stor kunst. Replikken: ”Det er svært for mig både at være en hård 1600-tals-mand og en blød 1700-tals-mand!” leveres med så meget autentisk og aktuel indlevelse, og den skærer sig igennem tidsånden som en humoristisk skalpel. Bravo! Det er revy, (ligesom når han råber ”Please, Clarice!” efter han har spurgt, om hun vil gifte sig med ham), men både med hjerte og hjerne.
Alene de komiske elementer i Tjener for to herrer udgør i mine øjne et stort set fejlfrit teaterstykke af den grund, at der er så meget humoristisk bredde i stykket, og at det leveres med så meget boblende overskud af de veloplagte skuespillere inden for en smukt afbalanceret ramme.
Uden at afsløre for meget så ender Tjener for to herrer på lidt af en blue note, og det bliver meget bogstaveligt, at stykket handler om klasse, når de mange rænkespil og tråde skal udredes og samles. Dramaturgisk er det først og fremmest et pletskud, for på det tidspunkt er man ved at være mæt af vittigheder, og som en professionel tjener serverer Viktor Tjerneld så den rigtige hovedret, som sluges råt.
Derudover kommer den lette toneart fra fremførelsen af overklassens forviklinger til at ligge som modvægt til Truffaldinos prekariate mol. Hans sult og hans kærlighed bliver alvor, og Tjener for to herrer afrundes dermed som en sjælden, perfekt symfoni af et teaterstykke, der leverer dundrende morsom underholdning i samfulde stykkets 2 timer og 35 minutter inkl. pause, men samtidig giver stof til eftertanke i lang tid efter.
Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Store Scene, Sankt Annæ Plads 36, 1250 København K
Spilleperiode:15. marts-30. april 2024
Set den 19. marts 2024
Fotos: Emilia Therese
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://kglteater.dk/det-sker/sason-20232024/skuespil/tjener-for-to-herrer
Medvirkende: Tina Gylling Mortensen, Laura Skjoldborg, Sara Fanta Traore, Peter Zandersen, Andreas Jebro, Thomas Mørk, Magnus Haugaard, Christine Gjerulff og Niels Ellegaard
Iscenesættelse og tekst: Viktor Tjerneld
Scenografi og kostumedesign: Franciska Zahle
Lysdesign: Anders Kjems
Musik: Daniel Fogh
Oversættelse fra svensk: Peter Dupont Weiss
Varighed: Ca. 2 timer og 35 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod