Anmeldelse: Saul, Det Kongelige Teater
Af Kristina McClelland Jacobsen
Folk sidder forventningsfulde i Operaens sal, lyset dæmpes, og scenen er helt mørk. Hvis man ser godt efter, kan man ane en skikkelse på scenegulvet. Til lyden af strygere og cembalo i fineste barokstil tænder lyset langsomt med spot på noget, der ligner en sten. Det viser sig at være en kæmpes afskåret hoved. Så er iscenesættelsen af Händels oratorium Saul på Operaens Store Scene sat i gang.
Den sårede mand, David, træder ind på scenen efter at have besejret kæmpen Goliat. Han hyldes af israelitterne, som synger af taknemmelighed. Da han ankommer til det gamle Israel, bliver han budt velkommen af Israels konge, Saul, hans søn, Jonatan, hans to døtre Mikal og Merab, samt Abner, Sauls øverstkommanderende. David bliver hurtigt fanget ind i et spind af jalousi og magtbegær.
Saul tilbyder sin datter Merab til David, men hun nægter at gifte sig grundet hans borgerlige baggrund. Imens gløder Davids kærlighed til Sauls anden datter, Mikal. Saul bliver jaloux og angst for at miste magten, da David stadig hyldes, og han forsøger gentagne gange at dræbe ham. Sønnen Jonatan får ham dog stoppet. Intrigerne eskalerer, og David tvinges til at flygte for sit liv, mens Saul i hemmelighed ønsker hans død.
Efter pausen er scenen fuld af levende lys og alle klædt i sort. Stemningen er markant anderledes. Sauls jalousi kender ingen grænser, og han tyr til mørke kræfter for at tilintetgøre David. Heksen fra Endor forudsiger Sauls skæbne. Men om det er Saul, David eller en tredje der ender med magten, må tiden vise.
Oprindeligt er Saul et oratorium, som minder meget om opera, men der er uden kostumer, skuespil og kulisser. Eftersom musikken til et oratorium er skrevet til en hellig tekst, skulle fremførelsen også være passende til kirkerummet. Derfor var det også et krav, at det blev sunget med noder og på denne måde ”oplæst”. Det er dog lang fra tilfældet i denne opsætning af Händels Saul, som er spækket med store kostumer, kulisser og masser af drama. Det klæder virkelig Händels oratorium at blive iscenesat og det kan sagtens tåle at blive til et ”operatorium”. Og man må sige, at denne iscenesættelse af Saul rummer meget mere, end den bibelske fortælling gør alene.
Saul blev sunget af Christopher Purves, der med sit store overskud leverede en fantastisk præstation med tydelig tekst, musikalsk præcision og fyldig klang. Kontratenoren Morten Grove Frandsen, der med sin smukke stemme, spillede rollen David. I rollen som Mikal var Mirjam Mesak, der med sin fine klang og skuespil præsterede en flot karakterudvikling fra at være jubelglad, naiv og ungdommelig til at alvorlig, seriøs og moden. Thomas Cilluffo spillede både Abner, Ypperstepræst, Amalekit og Do’eg, der med sine langede lilla negle virkede som en skør mand. Han leverede et meget overbevisende og yderst dragende skuespil og sang. Benjamin Hulett formåede at vise karakteren Jonatans sårbarhed både musikalsk og i hans skuespil.
Sopranen Clara Cecilie Thomsen formåede at rette al opmærksomheden mod hende, så snart hun trådte ind på scenen som Merab. Hendes mimik var tydelig og man var aldrig i tvivl om, hvordan karakteren havde det. Udover hende skuespil var godt, så formåede hendes stemme også at fylde salen ud meget smukt og tydeligt. Heksen fra Endor, Michael Kristensen, var enorm humoristisk, men han formåede på samme tid at holde karakterens seriøsitet. Castingen af sangerne i operaen var generel virkelig god og alle leverede en meget høj præstation både sangligt, men også i deres karakteristiske skuespil.
I Saul var der seks dansere, som både havde deres egne solistiske øjeblikke, men også blendede ind med koret. Denne balance fungerede rigtig godt. Danserne var i høj grad med til at gøre forestillingen komisk. Dansen gav en blandet følelse, da man både fornemmede en gammel barok stemning, men også noget meget moderne, næsten voguing. Imens de dansede bidrog de også med en masse lyde, som ”ha!” og ”woo!”, hvilket gav operaen et mere moderne twist og gjorde, at man var lidt på dupperne.
Det Kongelige Operakor leverede en fornem præstation. Hver eneste sanger havde en høj indlevelse i alle karakterer, og operaen havde ikke været det samme uden deres sang og skuespil. Generelt har jeg rigtig stor respekt for, hvordan alle sangerne kunne synge med så høj præcision og danse så elegant på samme tid.
Barokorkestret Concerto Copenhagen kunne i høj grad deres ting. Når man hører dem spille, så kan man godt forstå, at de er et af verdens førende barokorkestre. Deres store musikalitet, præcision og professionalisme skuffer bestemt ikke. Alt dette under musikalsk ledelse af Lars Ulrik Mortensen, som med sit musikalske overskud også spillede på både orgel og carillon.
Iscenesættelsen af Barrie Kosky fungerede enormt godt i og med, at der skete rigtig meget på scenen, men stadig på en måde, så solisterne kunne træde frem og være i fokus. Dette gjorde handlingen let forståelig, men at man på samme tid heller ikke kedede sig. Iscenesættelsen tilføjede også et ekstra lag til handlingen og forestillingen blev for alvor et familiedrama, hvor der blev givet kys ud fra højre og venstre.
Publikum fniser, idet tæppet løfter sig for alvor og løfter sløret for scenografien. Man ser nemlig et stort festligt bord med udstoppede dyr, frugt og blomster, men ikke mindst sangere og dansere. Det er næsten et absurd syn, som bliver forstærket, da den sårede David også bliver lagt op på bordet. Næsten som et af de udstoppede dyr. Der er en enorm detaljegrad i scenografien af Katrin Lea Tag, og alt er gennemtænkt. For eksempel er scenen også skrå, hvilket har en rigtig god effekt. På denne måde kan man hele tiden se alle karakterer på scenen. Det er en meget gennemført scenografi, som virkelig suger publikum ind i Sauls univers. Dette gælder ligeledes for kostumedesignet, også af Katrin Lea Tag, som giver en fornemmelse af at være i et overklassemiljø i 1700-tallet.
Hvis du vil ind og se en opera med både masser af drama og grin, så er Saul et ”must see”. Det gælder både hvis du har været i Operaen 100 gange eller det er din første gang. Man får den fulde og en helt ægte opera oplevelse, når man er inde og se denne forestilling. Saul er både gennemført hysterisk og genial.
Saul er er en Glyndebourne-produktion
Det Kongelige Teater, Operaen, Store Scene, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K
Spilleperiode: 20. marts-5. april 2024
Set den 20. marts 2024
Fotos: Miklos Szabo
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://kglteater.dk/det-sker/sason-20232024/opera/saul
Medvirkende: Clara Cecilie Thomsen, Mirjam Mesak, Christopher Purves, Morten Grove Frandsen, Benjamin Hulett, Thomas Cilluffo og Michael Kristensen samt Det Kongelige Operakor
Dansere: Damian Czarnecki, Michael Hammerbo, Emma Kumlien, Oliver Petriglieri, Robert Thomsen og Vincent Vernal
Iscenesættelse: Barrie Kosky
Genopsætningsinstruktør: Donna Stirrup
Dirigent: Lars Ulrik Mortensen
Orkester: Concerto Copenhagen
Scenografi og kostumedesign: Katrin Lea Tag
Koreografi: Otto Pichler
Lysdesign: Joachim Klein
Genopsætning / Lysdesign: Dave Manion
Genopsætningskoreograf: Merry Holden
Korsyngemester: Steven Moore
Varighed: Ca. 3 timer og 15 minutter inkl. en pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod