Anmeldelse: Tornerose, Det Kongelige Teater
Af Ida Spedtsberg
Det er 15 år siden, at vi sidst har haft ballet-klassikeren Tornerose på den danske nationalscene, men nu er den endelig tilbage! Udgaven er den berømte koreograf Christopher Wheeldons, efter inspiration fra den oprindelige skaber Marius Petipa, og versionen holder. Her får du ballet i sin helt rene form. Pas de deux’er, svævende feer, prinsesser og prinser – og ekstremt svær koreografi for balletnørderne. Barren er sat højt.
Historien er nærmest, som du kender den. Prinsesse Aurora bliver ved sin barnedåb dømt til døden af den onde fe, Carabosse. Til alt held træder den gode fe, Syrenfeen, i karakter, og i stedet for døden venter 100 års søvn bag tjørnehækken. Til endnu mere held dukker Prins Desiré op og føres i et drømmesyn af Syrenfeen til Prinsessen. And the rest is marriage og history, som man siger.
Til premieren debuterede Ji Min Hong og Ryan Tomash i titelpartiet som Prinsesse Aurora og Prins Desiré. Det var en velovervejet og stærk teknisk performance, som passede perfekt til Adagio-dronningen Ji Min, der med sine flotte lange linjer brillierer i de mange ballancer, og til Ryan Tomash’ selvsikre spring og sanselige elegance. Et godt premiere-cast – men til gode resten af perioden står mange andre sikre par også klar.
Balletten er en teknisk svær sag at løfte for kompagniet, og selvom det overvejende lykkes, så er der også momenter, hvor kvaliteten i korpset falder igennem. Joscelyn Dolson danser på premiereaftenen en blid, men lettere anonym Syrenfe. Hellere ikke alle feerne kommer lige godt igennem deres soli.
Omvendt vil jeg gerne fremhæve Stephanie Chen Gundorphs stålsatte præstation som den onde fe Carabosse, Beatriz Domingues, der leverer en levende Visdommens fe, Katteparret Victoria Bell og Liam Redhead og Blå fugl-kombi’en Tara Schaufuss og Tobias Praetorius. Der var både kvalitet og fremdrift i de ældgamle trin.
Kvalitet og fremdrift er ikke lige ordene jeg ville bruge om scenografi og kostumer. Begge er en stor øv-oplevelse for mig, hvor den dunkle, grafiske scenografi tager mine tanker på rejse mod falmet papirklip, og hvor der på kostumefronten er blevet taget decideret kriminelle beslutninger. Lange kjoler til de magiske feer er både synd for danserne, traditionen og trækker eventyr-fornemmelsen langt ned under parkettets brædder. Det samme gælder de romerske rustninger til mændene. Det var en dårlig idé i 2010, og det er stadig en dårlig idé i 2025.
Tornerose er en ballet for de eventyrlystne, for teknik-elskerne, for Tchaikovsky-passionisterne og klassicisterne. Men måske ikke for ballet-nybegynderne. Selvom titlen er en kending hos børnefamilier landet over, er balletversionen en lidt længere sag med mere fokus på teknisk ekvilibrisme end på storytelling og teatermagi. Men er du ikke balletbegynder, så er det bare om at komme afsted, så kan opleve en af ballethistoriens mest vigtige værker.
Det Kongelige Teater, Operaen, Store Scene, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K
Spilleperiode: 25. januar-22. marts 2025.
Set den 25. januar 2025
Fotos: Camilla Winther
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://kglteater.dk/det-sker/sason-20242025/ballet/tornerose
Medvirkende:
Dansere denne aften: Ji Min Hong, Ryan Tomash, Stephanie Chen Gundorph, Joscelyn Dolson m.fl.
Andre aftener:
Silvia Selvini, Emma Riis-Kofoed, Ida Praetorius, Philip Duclos, Gregory Dean, Alban Lendorf, Lania Atkins m.fl.
Koreograf: Christopher Wheeldon, efter Marius Petipa
Musik: Pjotr Tchaikovsky
Scenografi og kostumer: Jérôme Kaplan
Lysdesign: Mary Louise Geiger
Dirigent: Niklas Hoffmann
Orkester: Det Kongelige Kapel
Varighed: Ca. 2 timer og 30 minutter inkl. en pause
Anbefalet fra 8 år
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod